Radikale i København vælger ny gruppeformand

Mandag var der kampvalg i den radikale gruppe på Københavns Rådhus. Her blev Christopher Røhl Andersen valgt til ny gruppeformand.

Mette Annelie Rasmussen
Mette Annelie Rasmussen Medlem af Borgerrepræsentationen (R), Københavns Kommune
Christopher Røhl Andersen
Christopher Røhl Andersen (30) Medlem (R), Københavns Borgerrepræsentation, ph.d.-studerende, DTU, fhv. landsformand, Radikal Ungdom

Den radikale gruppe på Københavns Rådhus har valgt at skifte gruppeformand.

Det skriver den nu afgående gruppeformand Mette Annelie Rasmussen (R) på Facebook.

"I går aftes valgte et flertal i Radikale Venstres gruppe på Københavns Rådhus at fratage mig gruppeformandskabet. Jeg er ked af det og skuffet. De sidste 7 år har jeg knoklet for radikale resultater i København," lyder det blandt andet i opslaget.

Ny formand for Radikale i København er Christopher Røhl Andersen. Han er glad og ydmyg over at være blevet valgt til gruppeformand, siger han til Altinget og uddyber, hvad han vil stå for som gruppeformand.

"Jeg står for, at vi kommer omkring og står stærkt på alle vores politiske områder. Det gælder selvfølgelig det grønne, som vi skal blive ved med at prioritere at stå stærkt på, men også børnene i København, de udsatte, og at vi har en mangfoldig by med en god integrationspolitik. Så kort sat, at vi kommer hele vejen rundt om den politik, der påvirker københavnernes hverdag," siger den nyvalgte formand, der også vil prioritere et godt samarbejde på rådhuset.

Christopher Røhl Andersen er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget på Københavns Rådhus. Han har tidligere været landsformand for Radikal Ungdom og er i dag medlem af Radikale Venstres Hovedbestyrelse. 

 

Den nye gruppeformand tiltræder officielt posten 10. december.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal