Mænd sidder på Folketingets EU-politik: "Det ligger mest til mænd at fordybe sig i sådan noget"

I Europa-udvalget er det småt med kvinder.

Fem af udvalgets 29 medlemmer er kvinder. Det vil sige, at 83 procent af udvalgets medlemmer er mænd.

Men der er slet ikke et problem. Det siger tre af udvalgets fem kvinder, som Altinget har talt med.

Zenia Stampe (R), Karin Gaardsted (S) og Karina Due (DF) forklarer, at udpegningerne til udvalgene sker på baggrund af interesse, lyst og kvalifikationer.

 Det er sandelig ikke uinteressant, men det er ikke politisk sexet.

Karin Gaardsted
Medlem af Europa-udvalget, Socialdemokratiet

Karina Due mener, at antallet af kvinder i udvalget hænger sammen med, at arbejdet er meget tungt.

"Europa-udvalget er lidt nørdet. Det er meget tungt at læse alle de akter, og meget foregår på engelsk, så det ligger måske mest til mænd at fordybe sig i sådan noget," siger hun til Altinget og fortsætter:

"Det er selvfølgelig lidt fordømmende at sige, men mænd kan nørde lidt med de her tunge ting, hvor kvinder mange gange er mere følelsespersoner," siger hun.

Europa-udvalget kontrollerer regeringens EU-politik og giver ministrene mandat til at forhandle i Ministerrådet i EU. Derfor er det også i høj grad EU's dagsorden, som bestemmer, hvad der arbejdes med i udvalget.

Karin Gaardsted mener ikke, at det er systemet, der fravælger kvinderne.

"Fraværet af kvinder skyldes, at de ikke selv søger det. Derfor kan noget tyde på, at de ikke har interesse for det. De vil måske hellere have med noget mere hjemmeligt at gøre," siger hun.

Forskere: Demokratisk problem
Anette Borchorst er professor i kønsforskning på Aalborg Universitet.

Hun mener, at overvægten af mænd i Europa-udvalget er problematisk af to grunde.

"For det første virker det illegitimt, hvis politiske forsamlinger er helt skæve. Hvis du har en helt skæv fordeling, er der noget, der ikke bliver repræsenteret. Europa-udvalget er et meget magtfuldt udvalg. Derfor er det et problem. Derudover har vi kunnet konstatere, at kønnet har gjort en forskel i forhold til politiske holdning," siger hun til Altinget.

Ingen af de tre kvinder fra udvalget, som Altinget har talt med, ser den skæve fordeling som et problem.

Karina Due påpeger også, at Dansk Folkepartis Europa-ordfører, der er en mand, repræsenterer hele partiets holdninger til et givent spørgsmål og ikke udelukkende hans egen.

"Han er altså formidleren. Hvis ordføreren mener en ting, og gruppen noget andet, bliver det, som gruppen synes," siger hun. Hun kan derfor ikke se noget demokratisk problem i, at størstedelen af udvalget består af mænd.

Typisk dansk
Det kommer ikke bag på Anette Borchorst, at kvinderne selv ikke opfatter den skæve fordeling som problematisk.

"I Danmark har vi det med at nedtone kønnets politiske betydning. Men vi kan se i undersøgelser, at kønnet godt kan spille ind på politiske holdninger," siger hun.

Så der findes forskning, som viser, at det konkret gør en forskel, at der er så skæv en fordeling?

"Når du spørger så konkret, må jeg sige nej. Men eksempelvis var der en stor EU-skepsis blandt kvinder i 90'erne. Så hvis det udelukkende var kvinder, der havde stemt til Edinburgh-aftalen, havde vi fået et helt andet resultat. Men det er ikke så firkantet, at man kan sige, at generne bestemmer din politiske holdning," siger Anette Borchorst.