Lundes tidligere spindoktor: "Vi kvinder er måske for dårlige til at gøre opmærksomme på os selv"

Mens Marie Hjortdal var særlig rådgiver for den nu afgåede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), var hun lidt af et særsyn på Christiansborg.

Ikke, fordi hun ikke passede sit arbejde, men fordi hun var en særdeles sjælden art på gangene. I en periode var hun ligefrem noget helt enestående. Hun var både kvinde og særlig rådgiver for en minister.

I dag er blot en ud af 21 særlige rådgivere kvinder. Så hvordan slår man oddsene og når til tops som politisk rådgiver, selv om man er kvinde? Det handler blandt andet om at lære de rigtige mennesker at kende, mener Marie Hjortdal.

"Kvinder er mere tilbageholdende i forhold til at stille sig frem i forreste række og byde sig til. Det kender jeg mænd, der er rigtig dygtige til. Og det virker," siger hun og fortsætter:

Mange kvinder kunne have glæde af at tvivle lidt mindre på deres egne evner. Hvis du er dygtig, kan du opnå alt muligt.

Marie Hjortdal
Tidligere særlig rådgiver for Esben Lunde Larsen (V)

"Vi kvinder er måske for dårlige til at gøre opmærksomme på os selv. Vi er for dårlige til at netværke og for dårlige til at byde os til. Vi er nok også for dårlige til at aktivere og bruge vores netværk til at komme i en bestemt retning."

De kom først i tanke om mænd
Marie Hjortdal fik jobbet som særlig rådgiver for Esben Lunde Larsen (V), da han efter folketingsvalget i 2015 blev udpeget som ny uddannelses- og forskningsminister.

Dengang arbejdede Hjortdal som journalist på Politiken, hvor hun især havde beskæftiget sig med uddannelsespolitik, og da Esben Lunde Larsen inden valget fungerede som uddannelsesordfører for Venstre, havde de to allerede et godt, professionelt forhold.

Derfor var det nærliggende for ham at ringe til den daværende Politiken-journalist og tilbyde hende jobbet. Men langt flertallet af ministre i den dugfriske V-regering valgte i stedet at kontakte mandlige rådgivere.

"Det er ofte et ret kort og hurtigt ansættelsesforløb, når ministeren skal finde sin særlige rådgiver. Og der har det været mænd, som de først kom i tanke om som de bedst kvalificerede. Det kan godt være, at de var det, men statistikken siger, at der burde være flere kvinder," siger Marie Hjortdal.

Ingen forkromet plan
Som Altinget tidligere har beskrevet, er fordelingen af Slotsholmens magtpositioner særdeles ulige fordelt mellem mænd og kvinder.

Det gælder både topembedsmandsjobs, pladserne i den nuværende regerings koordinations- og økonomiudvalg og altså også stillingerne som særlige rådgivere. 

Men det har ifølge Marie Hjortdal aldrig været en særlig prioritet for ministrene i hverken V- eller VLAK-regeringen at ansætte mænd.

"Jeg har ikke svaret på, hvorfor der ikke var flere kvinder, og jeg i næsten et helt folketingsår var den eneste. Men jeg ved dog, at det ikke skyldes, at der har været en stor forkromet plan om, at der ikke skulle være kvinder på holdet," siger Hjortdal og tilføjer:

"Man må bare konstatere, at der i langt de fleste tilfælde har været mænd, der stod tættest på ministrene, da de skulle rekruttere. Og det må vi jo forholde os til både som mænd og kvinder. Hvorfor er det sådan?"

Benhårde spinkøtere
For ud over det personlige netværk er der absolut ingen grund til, at ministrene skulle se bort fra kvinder, når de udpeger deres rådgivere, mener Hjortdal. 

Hun har aldrig oplevet det som en ulempe at være kvinde i en ellers mandsdomineret spinverden. Til tider har det derimod været en lille fordel for hende at kunne bryde klichéen om den mandlige spindoktor. 

"I store træk arbejder man som kvinde og som mand på nogenlunde samme måde i det job. Jeg tror ikke, at der er den store forskel på vores tilgang til arbejdet. Men selvfølgelig har vi et køn, og selvfølgelig spiller det en rolle på en eller anden måde," siger hun. 

Hvad kunne det være?

"Der findes nok et billede af de her benhårde spinkøtere med albuerne godt skruet på, som arbejder ud fra nogle benhårde metoder, og så vil de fleste nok typisk se en mand for sig. Det er nok en forestilling, der findes, og den arbejder man både mod og med som kvinde i det fag. Nogle gange kan man måske også drage fordel af, hvis omverdenen kommer til at undervurdere en på grund af ens køn."

Har du oplevet det?

"Ikke konkret. Men når de generelle forestillinger om særlige rådgivere handler om nogle benhårde mænd, kan man som kvinde måske nogle gange gå mere under radaren og få gjort sine ting, uden at det bliver bemærket på samme måde, som hvis en af de såkaldte spinkøtere havde gjort det samme."

"Du må godt gå efter det"
For tiden er det kun den nytiltrådte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der med Sille Beck-Hansen har en kvindelig særlig rådgiver*.

Og det er en skam, at der ikke er flere, mener Marie Hjortdal.

"Det er ærgerligt, at der ikke er flere kvinder i faget. Alle arbejdsfællesskaber styrkes af diversitet. Det gælder både mellem køn, alder, uddannelsesbaggrund, erhvervsbaggrund og etnicitet for den sags skyld."

Men det kræver, at kvinderne tør tage chancer, udnytte deres netværk og række aktivt ud efter eftertragtede stillinger, hvis ikke de skal blive ved med at gå til mændene. 

"Mange kvinder kunne have glæde af at tvivle lidt mindre på deres egne evner. Hvis du er dygtig, kan du opnå alt muligt. Hvis du gerne vil være særlig rådgiver, kan du godt blive det. Du må godt gå efter det, og du må godt føre dig selv frem, for ellers bliver du ikke opdaget."

Er det i virkeligheden mere kvindernes eget ansvar end et strukturelt problem?

"Nej, det er begge dele. Men som kvinde vil jeg mene, at vi godt kunne blive bedre til at sætte os længere frem i bussen. Det kan vi også hjælpe hinanden med. Jeg spiller selv ofte dygtige kvinder ind, når jeg bliver spurgt til råds i forbindelse med, at nogen i mit netværk skal foretage en ansættelse."

 Sådan fordeler magtpositionerne sig mellem kønnene

*Rettet kl 7.55: Det fremgik tidligere, at også Karen Ellemann har en kvindelig særlig rådgiver. Karen Ellemann er dog ikke minister længere.