L&F-formand: Det er dybt bekymrende, at vi har mistet befolkningen

FIK DU LÆST: Europæisk landbrug står i et vadested, hvor man risikerer at smide kongstanker om frie markeder og frihandel over bord, advarer Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild. Læs eller genlæs interviewet. 

Der skal være fokus på "business as usual" på et tidspunkt, hvor befolkningerne flere steder i Europa vender frihandelsdagsordenen ryggen.
Der skal være fokus på "business as usual" på et tidspunkt, hvor befolkningerne flere steder i Europa vender frihandelsdagsordenen ryggen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Denne artikel blev bragt første gang 10. april 2019. 

BRUXELLES: Martin Merrild er ikke tilfreds. Han har lige fået overbragt nyheden om, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har stemt for at kunne pålægge de europæiske landmænd at skrue ned for deres produktion i krisetider eller risikerer bøder, hvis de ikke gør.

Forslaget smager af den slags kvotepolitik, som EU ellers har bevæget sig væk fra. Og det huer bestemt ikke formanden for Landbrug & Fødevarer, der kalder det ”en total katastrofe”.

”Det lyder som et fuldstændig planøkonomisk kommunistisk projekt, som vil smadre vores landbrugsproduktion. Med alle de erfaringer, vi har gjort med udbudsstyring. Det ender jo fuldstændig ukontrollerbart hver eneste gang. Man skal simpelthen være ortodoks kommunist for at tro på sådan noget lort,” siger Martin Merrild.

Grundlæggende er det jo ødelæggende for hele samfundet, at der er en negativ holdning til, at vi skal handle med hinanden. At vi bliver bedre stillet, hvis vi lukker os om os selv. Først skal vi lukke os om EU. Og så skal vi lukke os som land. Det er jo en trussel for hele den velfærdsudvikling, vi har gennemlevet i hele efterkrigstiden.

Martin Merrild
Formand for Landbrug & Fødevarer

Altinget møder ham på Landbrug & Fødevarers EU-kontor, der ligger i den ene ende af Place de Luxembourg i Bruxelles, hvor Europa-Parlamentet ligger i den anden.

Han er her i en uge, hvor de europæiske folkevalgte for alvor tager livtag med den reform af den europæiske landbrugspolitik, som blev fløjtet i gang af EU’s landbrugskommissær, ireren Phil Hogan, for snart et år siden.

EU a la carte
Landbrugsudvalget er ledende udvalg på reformen, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad de synes. På den anden side er sidste ord langtfra sagt i den sag endnu. Om under to uger går Parlamentet i lovgivningsmæssig dvale forud for europaparlamentsvalget. Holdet skal sættes på ny, før de folkevalgte kan søge et endeligt mandat og indlede forhandlinger med EU’s ministre. Og ministrene er endnu ikke nået frem til en holdning.

Men det er klart, at reformen, der de næste syv år skal diktere vilkårene for det erhverv, han repræsenterer, har stor bevågenhed. Kommissionen har lagt op til at gøre landbrugspolitikken mere skræddersyet til de enkelte lande i erkendelse af, at det er svært at lave en model, der passer 28 – snart 27 – lande.

Det er en slags a la carte-model, der skal give landene mulighed for at vælge fra en menu af tiltag for at opnå de samme resultater – gøre erhvervet mere bæredygtigt, bevare naturressourcer, skabe konkurrencedygtighed, fødevaresikkerhed med mere.

Merrild finder idéen sympatisk, men er på vagt overfor, om det er med til gøre spillebanen mere ujævn landene imellem.

”Vores helt store frygt er jo, at vi får en renationalisering af landbrugspolitikken, og at det ender med et budget, der er færre ressourcer til. I værste fald ender man med at lave dels en høj grad af fleksibilitet i forhold til den nationale udformning af reglerne, og dels åbne op for, at landene må toppe op nationalt. Så er det, det virkelig skrider med det fælles,” siger han.

Meget på spil
Han har været en stor fan af EU’s siddende irske landbrugskommissær, Phil Hogan, der har kørt en linje, der flugtede med L&F’s egen. Afbureaukratisering, liberalisering og frihandel. Nu frygter Merrild, at der kan komme en ny EU-Kommission, der ikke har samme indstilling til frihandel, og som måske hellere ser, at europæerne lukker sig mere om sig selv og går i en retning af at beskytte erhvervet ved at regulere det mere.

”Det er klart, at hvis det er en kommissær, der ikke vil forsvare de her interesser, så kan vi tabe uendeligt meget.”

”Og hvis man tror på, at man kan styre priserne ved hjælp af markedsplanlægning og produktionsstyring, så mister vi bare vores konkurrencekraft ude på de globale markeder. Så mister vi muligheden for at tage del i den vækst, der er, for så bliver det andre lande, der kommer til at tage de markedsmuligheder, og så får vi et landbrug, som ikke investerer og bliver mere og mere gammeldags, og som ikke kan leve op til de forventninger, befolkningerne har på klima, på dyrevelfærd, på miljø og så videre. Og så kommer vi ind i en ond cirkel.”

”Derfor gælder det om at fastholde linjen – business as usual. Selvfølgelig med tilpasninger inden for den ramme, at vi skal forenkle landbrugspolitikken. Men vi skal fastholde den liberale tilgang, og vi skal have en åben holdning til at lave nye handelsaftaler. Det er simpelthen fundamentET,” siger Martin Merrild.

”Vi skal løse de udfordringer, vi står med, af udviklingsvejen ved at sige, at lige så vel som klimaudfordringen er global, så er udfordringen ved at skaffe fødevarer til en voksende befolkning også global. Og fødevarer vil komme til at blive flyttet rundt i verden. Derfor kan vi lige så godt tage del i det i Europa og producere de varer.”

Ude på pampassen
Når det er sagt, så vokser træerne ikke ind i himlen. Hvor Landbrug & Fødevarer har klappet i hænderne over frihandelsaftaler som den, EU har indgået med Japan, som er ekstremt gunstig for for eksempel de danske svineproducenter, har L&F været med til at stå på bremsen i de nu efterhånden 20 år gamle forhandlinger med de sydamerikanske lande i Mercosur, fordi det, med Merrilds ord, er ”er det sted i verden, hvor man kan producere fødevarer billigst og mindst reguleret.” Også de sidste nye pletter i søgelyset på EU’s frihandelsaftalelandkort, Australien og New Zealand, med deres millioner af får og stærke mælkeindustri giver anledning til nervøsitet.

”Det er den klassiske: Jeg siger frihandel − og jeg mener selvfølgelig fair handel. For selvfølgelig kan vi ikke bare slippe det helt løs, når vi taler om Mercosur og New Zealand. Men det er jo også den tradition, vi har omkring handelsaftaler, at det jo ikke nødvendigvis er fuldstændig fri handel, men en kontrolleret udvikling i retningen af, at vi åbner for hinanden gensidigt.”

Merrild peger på den tyske landmand, der har marker på i gennemsnit to hektarer, høje krav til, hvordan produktionen skal foregå, samt et stramt reguleret arbejdsmarked.

”Hvis han skal konkurrere med en sydamerikansk landmand, der bare kan sætte sin pæl derude og selv bestemme, om det er 100 hektarer eller 1.000 hektarer, han dyrker i et stykke. Det er jo klart, at det giver nogle ekstremt forskelle i konkurrencekraft.”

”Men jeg tror stadig på, at så længe det sker afbalanceret, så skal vi gøre det. Vi skal også kunne tåle en vis konkurrence, men den skal være fair.”

Hans opfordring til den på det tidspunkt siddende danske regering, der til sommer kommer til at sætte navn på den næste danske EU-kommissær, er at gå efter poster, der kan levere på det. Landbrugskommissærposten, som Danmark allerede har siddet på flere gange, er oplagt i Merrilds øjne.

Handelskommissær, sundheds- og fødevaresikkerhedsposten eller kommissær for det indre marked er også på L&F’s ønskeliste. Det samme er klimakommissærposten – i forvisningen om, at landbruget ikke kan gå fri af at være en del af løsningen på verdens klimaproblemer, men at det vil være godt at have nogen på posten, der har et blik for den slags intensive landbrug, der foregår i Danmark.

Ingen af posterne er dog særligt oplagte for den siddende danske EU-kommissær, Margrethe Vestager (R), som både har sagt, at hun hjertens gerne tager en tørn mere som konkurrencekommissær og – i hvert fald indirekte – har meldt sig ind i toppostspillet om at blive den næste kommissionsformand ved at melde sig på de europæiske liberales såkaldte Team Europe. Men hende vil han nødigt forholde sig til.

”Det er en helt anden kategori af spekulationer. Det er noget andet, hvis man sidder med en blank plade og siger, hvad vi synes er vigtigt,” siger Merrild.

Danmark på strammerholdet
Han nævner ikke budgetkommissærposten, men det er tydeligt, at fokus på landbrugets andel af EU’s næste syvårsbudget fra 2021-2027 fylder meget.

Merrild kalder det ”noget skidt” med den siddende regering, der fokuserer kraftigt på ikke at få en ekstraregning, når Storbritannien som nettobidragyder efterlader et Brexit-formet hul i budgettet. Samtidig skal der skrues op for ambitionerne på EU’s grænse-, sikkerheds- og forsvarspolitik, på forskning og udvikling med mere, hvilket betyder, at det danske ønske om ikke at betale en krone ekstra ind til EU-budgettet realistisk kun kan opfyldes, hvis man i stedet skærer i de to største poster på EU-budgettet, strukturfondene til EU’s fattigste egne og landbrugspolitikken. Det bekymrer L&F-formanden.

”Vi sidder jo ikke og argumenterer for en stigning i landbrugsbudgettet. Det er udmærket og fornuftigt, at landbrugsbudgettet stille og roligt er kommet til at udgøre en lidt mindre del af fællesskabet. Men vi er i en situation, hvor vi har et landbrugserhverv, som kan blive så hårdt klemt af Brexit. Og hvor man jo ikke er på vej til at afvikle en aktiv landbrugspolitik i USA, Canada, Japan eller andre lande, som vi sammenligner os med.”

I Merrilds optik er det en dårlig idé fra starten at stille sig med armene over kors på den måde, som han mener, at Danmark, Sverige, Holland og Østrig har gjort ved at danne den såkaldte ”gnierklub” af lande, der har som største mærkesag at holde budgettet nede.

”Det siger jo sig selv, at hvis man melder sig ud af ansvaret fra starten, fordi man ikke vil være med til at finde nogle penge, så får man også mindre indflydelse på resten. Det kan man kun forvente,” siger Martin Merrild.

”Hvis nu de var en del af en stor, stærk gruppe, så var det en anden situation. Men de der fire lande kommer til at sidde over for de andre lande på et tidspunkt, hvor vi har så stort et behov for, at Danmark får indflydelse på alt det, vi allerede har talt om – nemlig at fastholde linjen.”

Folkelige protester
Linjen – altså at holde fokus på et frit marked og frihandel – er også vigtig i relation til den folkelige modstand, der ses mod hele frihandelsdagsordenen mange steder i Europa, og som Martin Merrild frygter vil smitte af på det forestående valg til Europa-Parlamentet.

”Jeg må jo bare desværre konstatere, at vi har en voldsom folkelig modstand mod de her handelsaftaler her i Europa. Det er noget af det, der skræmmer mig allermest. At man ikke er lykkedes med at få befolkningen til at forstå, at der kommer noget godt ud af, at vi handler med hinanden.” 

Han fremhæver de strandede frihandelsforhandlinger med USA og afstemningen om frihandelsaftalen med Canada i 2017, der afslørede et dybt splittet EU-Parlament efter masser af folkelige protester.

”Når man så tænker på, hvad man kan forestille sig af parlamentssammensætning her efter valget.”

”Det er dybt bekymrende, at vi mister så stor en del af befolkningen, som simpelthen ikke føler sig som en del af den udvikling. Grundlæggende er det jo ødelæggende for hele samfundet, at der er en negativ holdning til, at vi skal handle med hinanden. At vi bliver bedre stillet, hvis vi lukker os om os selv. Først skal vi lukke os om EU. Og så skal vi lukke os som land. Det er jo en trussel for hele den velfærdsudvikling, vi har gennemlevet i hele efterkrigstiden,” siger Martin Merrild.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Merrild

Fhv. formand, Landbrug & Fødevarer, fhv. borgmester (V), Struer Kommune
agraøkonom (1977), merkonom









0:000:00