Danmark og resten af EU’s spareklub får det svært

EU-BUDGETFIGHT: Den første runde i slagsmålet om EU’s næste milliardbudget viser, at Danmark og resten af spareholdet står ret alene.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (t.h.) har sat Danmarks EU-ambassadør, Kim Jørgensen (t.v.) på en svær opgave med at få overbevist de øvrige EU-lande om, at Unionens medlemskontingent ikke skal stige efter Brexit.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (t.h.) har sat Danmarks EU-ambassadør, Kim Jørgensen (t.v.) på en svær opgave med at få overbevist de øvrige EU-lande om, at Unionens medlemskontingent ikke skal stige efter Brexit.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen
Fakta
EU’s langtidsbudget
EU-Kommissionen fremlagde 2. maj sit forslag til Unionens næste langtidsbudget. Det skal løbe fra 2021 til 2027. I alt 1.135 milliarder euro – cirka 8.500 milliarder kroner – foreslår Kommissionen at spendere i den syvårsperiode. Det indebærer nye satsninger på blandt andet forsvar, forskning, flygtningehåndtering og grænsekontrol. Til gengæld skal der spares på landbrugspolitikken og støtten til EU’s fattigste egne, de såkaldte samhørighedsmidler, der kommer fra EU’s strukturfonde. Nu starter forhandlingerne mellem EU-landene, der skal nå til fuld enighed om, hvad pengene skal gå til, og hvor mange der skal være af dem. Derefter skal Europa-Parlamentet godkende aftalen.

BRUXELLES: Den danske regering får kam til sit hår, hvis den står fast på sit krav om, at medlemskontingentet til EU-klubben ikke må stige, efter briterne forlader samarbejdet.

Det står klart, efter EU-Kommissionens nye 8.500 milliarder kroner store udspil til Unionens næste syvårsbudget mandag blev udsat for den første tryktest fra EU’s ministre.

Her stod Danmark og de øvrige medlemmer af budgetstrammerklubben, Sverige, Østrig og Holland, temmelig alene med deres krav om, at EU-budgettet også fremover skal holde sig under den ene procent af bruttonationalindkomsten, som er uformelt loft over EU-finanserne i dag.

0:000:00