I al ubemærkethed hæver Danmark udviklingsbistanden

STØTTE: For første gang i flere år stiger niveauet for den danske ulandsbistand. Men det vækker utilfredshed hos støttepartier, der mener, at regeringen indberetter klimapenge forkert. 

Ulandsbistand og klimabistand skal skilles ad, er budskabet fra støttepartier og Alternativet. Derfor skal de nye penge til klimabistand ikke også tælle med i regnskabet som ulandsbistand. 
Ulandsbistand og klimabistand skal skilles ad, er budskabet fra støttepartier og Alternativet. Derfor skal de nye penge til klimabistand ikke også tælle med i regnskabet som ulandsbistand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Danmarks støtte til verdens fattigste og mest udsatte mennesker stiger i 2020 efter fire år med milliardbesparelser under borgerlige regeringer. 

Udviklingsbistanden stiger med 150 millioner kroner, så Danmark bevilger 0,71 i stedet for 0,7 procent af BNI i 2020.

Det er resultatet af den finanslovsaftale, regeringen lavede med sine støttepartier og Alternativet i november, oplyser Udenrigsministeriet til Altinget.  

Det er sket i al ubemærkethed. Hverken regeringen eller nogen af støttepartierne har været ude og reklamere for, at der er mere udviklingsbistand på vej – noget, der ellers for få år siden ville have været en stor sejr på tværs af rød blok.  

På mange måder kan ulandene være lige glade med, hvad vi kalder det. Men grunden til, at vi skal skille tingene ad, er, at vi skal kunne følge, hvor mange penge vi giver til henholdsvis klimabistand og udviklingsbistand – og det bliver mudret, når man opgør det, som regeringen har tænkt sig.

Rasmus Nordqvist
Udviklingsordfører, Alternativet

Paradoksalt er flere blandt regeringens støttepartier decideret utilfredse og kræver svar fra udviklingsminister Rasmus Prehn (S).  

“Efter min bedste overbevisning er det i strid med den aftale, vi lavede. Derfor vil jeg have et møde med ministeren om det,” siger Christian Juhl, der er udviklingsordfører for Enhedslisten. 

Også Alternativet er utilfreds og kræver ligeledes et møde med ministeren.  

Pengekasser skal skilles ad  
Stridens kerne er, hvordan man opgør henholdsvis ulandsbistand og klimabistand. Klimabistand er teknisk set også ulandsbistand, men støttepartierne vil ikke have, det tæller med som normal ulandsbistand. I stedet skal klimabistanden være "additionel", som det hedder.

Ellers risikerer man ifølge partierne, at verdens fattige kommer til at finansiere den klimaregning, Danmark har forpligtet sig til at betale, og samtidig er det med til at gøre det svært at gennemskue, hvor mange penge Danmark giver til henholdsvis udviklingsbistand og klimabistand.   

Og det er præcis, hvad regeringen bliver kritiseret for at gøre nu.

“På mange måder kan ulandene være ligeglade med, hvad vi kalder det. Men grunden til, at vi skal skille tingene ad, er, at vi skal kunne følge, hvor mange penge vi giver til henholdsvis klimabistand og udviklingsbistand – og det bliver mudret, når man opgør det, som regeringen har tænkt sig,” siger Rasmus Nordqvist, der er udviklingsordfører for Alternativet. 

Læs også

Minister: Vi gør det efter bogen 
Udviklingsminister Rasmus Prehn skriver i en skriftlig kommentar til Altinget, at han er ærgerlig over kritikken, da han mener, at klimabistand per definition er udviklingsbistand.

Han mener derfor heller ikke, at regeringen handler i strid med den aftale, partierne lavede i forbindelse med finansloven. 

"Vil føjer OECD's regler i ord og handling, og de 150 millioner kroner lægges oven i eksisterende konti på udviklingsrammen. Hvis de ikke skal tælle med som udviklingsbistand, skal de gives til lande som Rusland, Sverige eller USA eller til aktiviteter, der ikke samtidig bidrager til udvikling. Det tror jeg ikke, at partierne ønsker – eller var intentionen med at tilføre ekstra midler. Men jeg ser frem til dialogen med partierne om det," skriver ministeren.

Få kommentarer fra flere partier og dybere indblik i diskussionens kerne i den fulde artikel på Altinget Udvikling.

Dokumentation

Sagen kort:  
Siden den borgerlige regering i 2015 skar milliarder af den danske ulandsbistand, har Danmark givet 0,7 procent af BNI til ulandsbistand.

I 2020 stiger det til 0,71 procent, fordi det under finanslovsforhandlingerne lykkedes for regeringens støttepartier og Alternativet at få 150 millioner kroner til klimabistand ud over rammen på 0,7 procent.

Udenrigsministeriet har oplyst til Altinget, at regeringen vil opgive de 150 millioner kroner både som klimabistand og udviklingsbistand.  

Under finanslovsforhandlingerne understregede støttepartierne og Alternativet flere gange, at det var vigtigt, at man skilte tingene ad. Klimabistanden ikke måtte tages fra udviklingsbistanden. Ifølge dem svarede det til at tage penge fra verdens fattigste. Det mente regeringen ikke, og de havde indledningsvis foreslået at bruge cirka 600 millioner kroner ekstra fra ulandsbistanden til klimabistand.  

Som en del af en international aftale fra 2009 har Danmark forpligtet sig til at bidrage til, at verdens rige lade i 2020 giver 100 milliarder dollars i “additionel klimabistand”. Det skal altså være nye penge. Regeringen definerer noget som nye penge så længe det er flere penge end sidste år. Det betyder, at så længe BNI stiger, er der nye penge til klimabistand. Dermed kunne man bruge de godt 600 millioner kroner, som ulandsbistanden stiger med i 2020 på grund af stigningen i BNI. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sophie Callesen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

Halime Oguz

cand.mag. i mellemøststudier (SDU 2012)

0:000:00