Analyse: Så mange vælgere henter Konservative fra Venstre

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Konservative kan hovedsageligt takke Venstre for den rekordopbakning, som partiet har oplevet i den seneste tid.

Det viser en ny analyse af vælgernes vandringer siden folketingsvalget i juni 2019, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Siden folketingsvalget har Konservative vundet 95.433 nye vælgere, der kan lægges til de 233.865 stemmer, som partiet fik ved valget.

Næsten ni ud af ti af nytilkomne vælgere stammer fra Venstre, som har mistet i alt 82.709 vælgere til Konservative.

Vandringen er sket i løbet af et år, hvor Venstre har skullet finde fodfæste efter et formandsopgør, der endte med, at både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen var fortid i Venstre. Herefter fik den nye formand Jakob Ellemann-Jensen til opgave at samle partiet – og hele den borgerlige opposition – på ny.

Det er ikke en selvfølge, at det er Konservative, som har haft held med at fange de V-vælgere, som har været utilfreds med partiet i løbet af det forgange år. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”Der har været flere gange i de sidste ti år, hvor Venstre er blevet svækket, men hvor de frafaldne Venstre-vælgere snarere er gået til Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti. Nu er LA og DF svækket, og dermed har Søren Pape alle muligheder for at fange de løse Venstre-vælgere,” siger han.

 

Se alle vælgervandringer i den fulde artikel på Altinget Christiansborg.

 

Læs også

Dokumentation

Om analysen

Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.Den er baseret på interviews foretaget af Kantar Gallup i perioden 1/7-20 til 30/9-20 og Epinion i september. I alt er 9.828 interviews med i analysen ("Ved ikke" mv. er fraregnet). 

 

Vandringer er vægtet op mod valgresultatet ved FV2019 og seneste snit af for målingerne. Endvidere er der taget højde for forekomst af sofavælgere ved FV19 (SI 2019), førstegangsvælger nu (IS nu), sofavælgere nu (SI nu) og sidstegangsvælgere ved 2019. Dvs. andel som er død el. udvandret siden FV19 (IS død).


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00