Altingets chefredaktør: Masser af hvidt sukker i ny bog om Thulesen Dahl

ANMELDELSE. Historien om Kristian Thulesen Dahl har alt, hvad et stort drama kræver. Men den journalistiske metode og fortællestilen spænder ben for ny biografi, skriver Altingets chefredaktør.

Altingets vurdering: 3/6

Dansk Folkeparti er uden tvivl den mest fascinerende og betydningsfulde historie i dansk politik de seneste 25 år.

Det blev født som udbryder-fraktion fra et kaotisk populistparti og voksede op som en paria, ingen ville samarbejde med, indtil det pludselig i 10 år blev akslen i det borgerlige flertal.

Tyve år gammelt blev DF det største borgerlige parti og vandt (endnu) en folkeafstemning om EU – men i stedet for at gribe ministerposterne og etablere sig som magtfaktor i dansk politik lod partiet sig kvæle i en selvvalgt omfavnelse med Socialdemokratiet.

Kristian Thulesen Dahl har været med hele vejen op – støbt kuglerne, forhandlet finanslovene og vundet valgene. Og han har haft ansvaret under nedturen med skandaler, tabte valg og partiets første rigtige fløjkrig.

En farlig bog?
Thulesen Dahl kan kort sagt bære en bog, og nu er den her så – efter flere ugers mediehysteri, dygtigt orkestreret af forlaget, der kun modvilligt udleverede et anmeldereksemplar mindre end to døgn før udgivelsen. Uh, den bog må være farlig.

Er den så det?

Ja og nej.

Ja, i den forstand, at den med journalistisk knofedt og masser af nysgerrighed dykker dybt ned i konkrete politiske forløb og afdækker både en større skandale og et ulmende formandsopgør.

Nej, i den forstand, at begge dele forbliver uforløste og ender som løsrevne fragmenter, der ikke sættes ind i den store fortælling om kongens storhed og fald. Den journalistiske metode, som bærer bogen, bliver til sidst dens svaghed.

Unødigt karaktermord
Bogens titel, ’Kong Kristian’, spiller begavet på parallellen til Christian IV, der byggede og regerede som ingen anden – men også tabte krige, blev overhalet af sine rivaler og endte med at ruinere landet.

I forsøget på at drive den fortælling hjem, tegnes et billede af Kristian Thulesen Dahl som en temmelig grådig og evig magtsyg politiker, der allerede som flaskedreng krævede og fik lønforhøjelse – og som i dag har tjent millioner på at være politiker.

Det virker som et lidt unødvendigt karaktermord på en mand, hvis løn altid har været et offentligt anliggende.

Indædt rivalisering
Det er først i beskrivelsen af tiden efter kanonvalget i 2015, at bogen for alvor åbner sig. Dels med beskrivelserne af den årelange, indædte rivalisering mellem Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt, der med skiftende held konkurrerer om Pia Kjærsgaards gunst.

Dels med beskrivelsen af det vanvittige forløb efter valget i 2015, hvor Dansk Folkeparti på en knivsæg ender med at undlade at gå i regering – og i stedet bliver en del af det kaos, der herskede i hele Lars Løkke Rasmussens sidste regeringsperiode.

Bogens fortællemæssige højdepunkt er den detaljerede og tåkrummende beskrivelse af den aften op til jul i 2017, hvor dramaet om finansloven kulminerer.

Kristian Thulesen Dahl beslutter at indgå et kompromis og bliver placeret på en stol i Statsministeriets Spejlsal, mens Lars Løkke Rasmussen med megen besvær opsporer Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance, så aftalen kan komme i hus.

Der er bare et problem: de gider ikke møde op. Så skal de høre på en masse ævl fra DF-formanden. Næ, lad ham bare vente, så skal han nok give sig, lyder analysen hos LA’erne.

En stadig mere desperat Lars Løkke forsøger at beordre de to ministre til at komme, og det ender med en snak i en rygekabine i Statsministeriet. Mens Kristian Thulesen Dahl fortsat sidder på en stol i Spejlsalen og venter.

Alvorligt problem med anonyme kilder
Det er solidt journalistisk benarbejde at kunne beskrive det absurde politiske drama så detaljeret, men det er også her, at en af bogens store svagheder bliver klar.

Man savner i den grad en forklaring eller i det mindste en analyse af, hvorfor Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl på intet tidspunkt selv griber ud efter magten, når nu VLAK åbenlyst ikke magter opgaven.

Forfatterne har valgt at være konsekvente i valget af en alvidende fortællerstemmer, der bygger på en lang række samtaler med kilder, der alle forbliver anonyme.

Det præger og svækker fortællingen. For mens metoden er god til at fremskaffe præcise beskrivelser af konkrete forløb, så er den elendig til at lave analyse af bevæggrunde, strategier og eftertanker. For her vil kilderne ofte være uenige, og dermed er de ubrugelige for bogens alvidende fortællerstemme.

Problemerne med de anonyme kilder bliver mere alvorlige i bogens mest opsigtvækkende afsnit, der handler om DF’s misbrug af EU-midler.

Også her lykkes det dygtigt at frembringe vigtige nye detaljer, ikke mindst en meget veldokumenteret afsløring af, at Kristian Thulesen Dahl ignorerede adskillige advarsler om sagen, inden den blev offentligt kendt.

Men tro mod bogens præmis bliver bogens hovedperson ikke bedt om at forholde sig til oplysningerne.

Hvilket efterlader bogen i et sært journalistisk ingenmandsland: Dels forbliver dokumentationen forfatternes påstand baseret på de anonyme kilder samt på sms’er og e-mails, der ikke lægges frem i deres helhed. Dels hører vi ikke den angrebne parts version af historien, eftersom ingen kilder udtaler sig direkte til bogen.

Den dramatiske effekt er stor, men det er ikke ordentligt journalistisk håndværk.

Bogen om Kristian Thulesen Dahl kunne have været den store, dokumentariske udviklingsroman om en af de største og muligvis også mest tragiske figurer i moderne dansk politik.

Jeg ville ønske, forfatterne havde stolet nok på deres egen research til at gøre forsøget.

I stedet har de samlet tusindvis af anonymt afleverede brudstykker og forsøgt at binde dem sammen i en uendelig kæde af indbyrdes forbundne cliff-hangere. Det giver masser af hvidt sukker, men for få kerner til at gøre bogen rigtig mættende.

Kaare Hanghøj Johansen og Kristian Brårud Larsen: Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet, 264 sider, People's Press, udkom 21. september

Forrige artikel Adam Holm anmelder ny bog om demokratiets krise: Faren kommer indefra Adam Holm anmelder ny bog om demokratiets krise: Faren kommer indefra Næste artikel David Trads: Fremragende Woodward-bog udstiller inkompetent Trump David Trads: Fremragende Woodward-bog udstiller inkompetent Trump
Konservatives fremgang sker på bekostning af V

Konservatives fremgang sker på bekostning af V

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019.