Chefredaktør før valget i Polen: EU har udspillet sin rolle

KRONIK: Søndag står polakkerne overfor et valg, der kan sætte en stopper for konflikterne mellem EU og Polen. Kommissionen og Europa-Parlamentet har udspillet deres roller, mens USA og Kina støtter op om et alternativ til EU, skriver chefredaktør.

Af Jens Mørch
Chefredaktør, polennu.dk

Søndag er der præsidentvalg i Polen. Et opgør mellem de to kandidater: Den siddende præsident, Andrzej Duda, og hans udfordrer, Warszawa-borgmesteren Rafal Trzaskowski, der er tidligere Europa-minister under statsminister Donald Tusk og tidligere medlem af Europa-Parlamentet som Andrzej Duda.

Valget handler ikke så meget om de to kandidater, der stiller op, men mest af alt om, hvorvidt den stærke partiformand for regeringspartiet (PiS), Jaroslaw Kaczynski, kan beholde magten og fortsætte sin kontroversielle kamp for et nyt og stærkt Polen uden indblanding fra EU.

Præsident Andrzej Duda er opfundet af Jaroslaw Kaczynski – der udover at være partiformand er bror til den afdøde præsident Lech Kaczynski. Jaroslaw Kaczynski har været statsminister i en kort periode og havde selv præsidentdrømme, da hans bror omkom i en flyulykke i Smolensk i 2010.

Han stillede op, men tabte i valgets anden runde. For Kaczynski er ikke populær i Polen, og sympatien for tabet af hans bror var ikke stor nok til at sikre ham ly i præsidentpaladset.

Jaroslaw Kaczynski har nemlig alt for mange skandaler og fjender bag sig. Men den enevældige partiformand har analytiske evner – og selverkendelse nok – til selv at nå til den konklusion. Derfor stillede han andre kandidater op til valgene i 2015 til både parlamentet og præsidentembedet.

PiS-partiet vandt parlamentsvalget med 37,5 procents opbakning og opnåede flertal i parlamentets to kamre. Og Duda vandt præsidentvalget mod daværende præsident Bronislaw Komorowski og med gavmilde pengeløfter til de fattigste polakker.

To år senere skiftede Kaczynski fem medlemmer af regeringen ud, herunder statsministeren, der blev hentet ind fra et job som direktør for Santander Bank i Polen.

"Regnbuepesten" og EU-modstand
Det er en kendt sag, at Kaczynski-familien aldrig har været tilhængere af EU.

Da Lissabon-traktaten var aftalt mellem EU-landene, herunder også med den polske regering, nægtede daværende præsident Lech Kaczynski meget længe at underskrive dokumentet, så aftalen kunne træde i kraft.

Og partiformand Jaroslaw Kaczynski er stadig inderst inde imod EU og spilder ikke en chance for at komme med rigtige og falske skræmmebilleder om EU og Bruxelles ved at lave sammenligninger med Moskvas indblanding under kommunisttiden i Polen.

Kaczynskis modstand gælder også de almindelige demokratiske og europæiske værdier om retsstaten, frihed, lighed og tolerance, uanset farve og baggrund i EU. Kaczynski kalder for eksempel LGBT-bevægelserne for "regnbue-pesten" og kalder EU-værdierne for en trussel mod de polske familier.

Det til trods for at Jaroslaw Kaczynski selv var en kendt figur i homomiljøerne under kommunismen, og at han også selv var en meget aktiv kommunist i lighed med store dele af hans familie. 71-årige Kaczynski bor i dag alene sammen med sine to katte og har aldrig været gift eller fået børn.

Ønsker et mere polsk EU
Det store antal sager, konflikter og retssager, der verserer mellem Warszawa og Bruxelles, taler sit eget tydelige sprog om Kaczynskis forhold til EU, for det er ham, der trækker i alle trådene.

Polens nuværende ledelse er alene uproblematisk i EU, når det gælder om at modtage penge. I de seneste valgkampe har Kaczynski dog sagt, at EU er nødvendigt, men at det skal laves om, så det bliver et mere "polsk EU".

Trods stor ihærdighed er det ikke lykkedes at finde frem til en definition på, hvad et "polsk EU" er for noget. For Kaczynski er klog nok til at vide, at hvis han fortæller polakkerne, at han ikke bryder sig om EU, så er han færdig politisk.

Polakkerne er nemlig helt vilde med EU, og til dato er det lykkedes Kaczynski at overbevise polakkerne om, at konflikterne med EU er nødvendige, og at andre lande også har deres kontroverser med EU.

Ved at angribe EU i tide og utide og ved at tale for et stærkt og isoleret Polen ønsker Jaroslaw Kaczynski formentlig, at det vil lykkes ham at gøre polakkerne lige så trætte af EU, som han selv er.

Og EU giver da også Kaczynski medvind, da man intet håndgribeligt og effektivt har foretaget sig for at stoppe Polens nedbrydning af retsstaten og demokratiet i Polen.

Og tidligere præsident og Nobel Fredsprismodtager Lech Walesa går så vidt, at han undrer sig over, at de 26 lande tillader, at polakkerne ødelægger EU indefra, som han udtrykte det i København sidste år.

De Tre Have
Det virker som om, at EU blot er en tandløs papirtiger, der ikke kan håndtere en af de største konflikter med et medlemsland nogensinde. Mens EU er passiv, er Kaczynski til gengæld aktiv. For kampen mod EU stopper ikke her.

Jaroslaw Kaczynski er nemlig allerede i gang med sit helt eget europæiske samarbejde, der kaldes for De Tre Have. Der er ikke mange herhjemme, der kender til organisationen endnu, men det skal vi nok komme til.

De Tre Have blev igangsat af Kaczynski – formelt af præsident Andrzej Duda – sammen med den daværende kroatiske præsident. Organisationen blev dannet i 2015 og består af 12 lande i Central- og Østeuropa, der ligger mellem de tre have Østersøen, Adriaterhavet og Sortehavet.

De 12 lande er: Østrig, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

Samarbejdet var i første omgang baseret alene på energi og infrastruktur, men de Tre Have har fået større og større politisk betydning og tages mere og mere alvorligt. Og det passer Kaczynski rigtig godt.

I det samarbejde er Polen nemlig det største land og har dermed en naturlig lederrolle i samarbejdet i modsætning til den position, som Polen har i EU i dag.

Ros fra Trump
Det er også helt bevidst, at Kaczynskis forsøger at lave bilaterale aftaler med USA på tværs af de emner og områder, der normalt håndteres af Nato og EU-partnerne i fællesskab.

Det blev tydeligt udstillet, da den polske præsident Andrzej Duda som den første statsleder efter coronakrisen besøgte Donald Trump i Det Hvide Hus. Nato-generalsekretæren måtte ringe til præsident Duda inden hans møde med Trump for at forklare ham, at han ikke kunne indgå nogen som helst aftaler – eller tale på vegne af Europa – om sikkerhedsspørgsmål med Trump overhovedet.

På et fælles pressemøde roste Donald Trump Tre Have-samarbejdet og genbekræftede et tidligere tilsagn om en milliard dollars i starthjælp til organisationen. Såvel Trump som Kaczynski har en klar interesse i at destabilisere EU. Trump på grund af valgkamp og konflikten med Tyskland og Kaczynski af de mange førnævnte grunde.

Men det er ikke kun i forhold til USA, at Kaczynskis Polen går enegang på tværs af de etablerede samarbejder i EU og Nato. Det gælder også i forholdet til Kina. Polen har indgået talrige aftaler og hensigtserklæringer med kineserne om teknologi, handel og transport.

Da coronakrisen ramte Polen, og da Kina havde givet værnemidler til polakkerne, sagde den polske præsident Andrzej Duda tak til Kina og slog fast, at coronasmitten ikke kom fra Kina til Polen, men fra Vesteuropa til Polen.

Handlingslammet og tandløst EU
Mange normalt tænkende politikere og diplomater vil næppe tro, at samarbejdet De Tre Have kan blive en reel trussel mod EU-samarbejdet. Polen er nemlig i forvejen bundet op på handelsaftaler og EU-lovgivning, der umuliggør, at Kaczynskis ambitioner kan indfries i det nye samarbejde.

Og nogle mener, at det vil være dumt af polakkerne. Men ingen af delene holder Polens ledelse tilbage. Brud på forfatningen, aftaler, traktater, lovgivning og spilleregler generelt har aldrig været en hindring i Kaczynskis kyniske magtspil. Det er de senere års konflikter mellem Polen og EU – og mange andre internationale organisationer – et tydeligt og klart bevis på.

Europa-Parlamentet og EU-kommissionen har vist sig at være helt handlingslammede, tandløse og uden nogen styrke i de talrige tvister mellem Polen og EU om blandt andet retsstaten.

Kommissionen har endnu engang sendt problemerne med Polen og demokratiet til hjørnespark ved at afvente en rapport og en høring om retsstaten i september. Først derefter vil EU-kommissionen tage affære, oplyste formanden i den forgangne uge.

Skal overholde lovgivning for at få penge
Forslaget fra EU-kommissionen er stik imod et ønske fra flertallet i det tyske parlament og imod blandt andet den danske holdning til spørgsmålet, som også er blevet gengivet i flere internationale medier.

Flere lande vil nemlig kæde pengestrømmen til medlemslandene sammen med overholdelse af aftaler og de demokratiske spilleregler. Forstået på den måde, at for at kunne modtage midler fra EU, skal man overholde EU-lovgivningen.

Derfor slipper EU-Kommissionen næppe afsted med at få budgettet for de kommende år på plads, før der er en afklaring i forhold til lande, der bryder fællesskabets regler, ikke mindst Polen.

Polen står nemlig fortsat til efter indstilling fra EU-kommissionen igen at blive en af de største modtagere af EU-midler blandt de 27 lande. Det gælder i den særlige coronahjælpepakke på 750 milliarder euro og i det store fælles budget for perioden fra 2021 til 2027.

Men trods indstillingen fra EU-kommissionen er det stats- og regeringslederne, der kommer til at tage den endelige beslutning om budgettet og eventuelle økonomiske konsekvenser eller sanktioner overfor lande som Polen, der bryder alle aftaler og som bevidst modarbejder og håner de fælles europæiske værdier.

Efter søndag er vi lidt klogere på, om polakkerne selv kan stoppe Jaroslaw Kaczynski og Andrzej Duda og om Polens fremtid i EU. Hvis ikke polakkerne selv løser problemerne ved valget på søndag, må vi sætte vores lid til, at EU-stats- og regeringslederne senere på måneden træder i karakter, når polakkerne igen rækker ud efter milliarder af euro i "solidaritetens" navn hos sine europæiske "partnere".

Forrige artikel Debat: Vi skal stoppe hjemsløshed ved at sikre flere boliger til udsatte unge Debat: Vi skal stoppe hjemsløshed ved at sikre flere boliger til udsatte unge Næste artikel Tidligere embedsmand: Tænk nu over, hvorfor byrødder og embedsmænd har samarbejds­problemer Tidligere embedsmand: Tænk nu over, hvorfor byrødder og embedsmænd har samarbejds­problemer
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.