Farvel og tak: Ellen Trane Nørby vil blive husket for sine kampe med regionerne

Denne artikel blev bragt første gang 27. juni 2019.

”Det er med bæven i stemmen og ærefrygt, jeg tager over efter dig.”

Sådan lød det fra Ellen Trane Nørby (V), da hun i november 2016 holdt tale for partikollegaen Sophie Løhde (V) i Holbergsgade i forbindelse med overdragelsen af Sundhedsministeriet. 

Trane Nørby havde masser af politisk erfaring, men ikke med sundhedspolitik – og der var da også en vis bekymring blandt aktørerne over, at en højgravid kunsthistoriker skulle erstatte den meget erfarne Løhde. 

Hun har været mere frisk på ting, der ikke var så populære hos lægerne eller i Sundhedsstyrelsen.

Liselott Blixt (DF)
Formand, Danske Regioner

Det blev ikke bedre af, at ministeriet samtidig fik en ekstra minister fra et helt andet parti, nemlig den uprøvede Thyra Frank (LA).

Detailkendskab
Bekymringen blev imidlertid gjort til skamme. Det er vurderingen hos de fleste efter Ellen Trane Nørbys ministerperiode. 

Det har på nogle måder været et konfliktfyldt samarbejde. 

Stephanie Lose (V)
Formand for Danske Regioner

"Hun har gjort det godt. Hun satte sig meget hurtigt grundigt ind i tingene, og hun virkede engageret fra begyndelsen," siger dansk sundhedsøkonomis grand old man Kjeld Møller Pedersen, der har set mange sundhedsministre komme og gå. 

Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing bakker op om beskrivelsen:

"Jeg er imponeret over, hvor hurtig hun har været til at opnå detailkendskab til sundhedsvæsenet," siger han.

Et konfliktfyldt samarbejde
Ellen Trane Nørbys ministertid har især båret præg af regeringens planer om en sundhedsreform.

Da Trane Nørby i maj 2017 vendte tilbage til embedet efter tre måneders barsel, var et udvalg med repræsentanter fra ministerium, kommuner og regioner klar med de anbefalinger for ”det nære og sammenhængende sundhedsvæsen”, de havde arbejdet på i over et år.

Der skulle dog komme til at gå halvandet år mere, før et større opbud af ministre i januar 2019 kunne præsentere det længe ventede udspil til en sundhedsreform.

Med flere regionskritiske partier i regeringen – og Dansk Folkeparti som fast støtteparti – var en nedlæggelse af regionerne i mellemtiden blevet en del af løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer. Og som sundhedsminister var det Ellen Trane Nørby, der måtte argumentere for regionslukninger – noget, der var uenighed om langt ind i Venstre.

"I forhold til sundhedsreformen har vi set forskelligt på sagen. Her er hun gået målrettet efter regionerne, og det hænger selvfølgelig sammen med den politiske dagsorden, regeringen har haft, men det har ikke altid været lige fint i kanten," mener Andreas Rudkjøbing. 

Også Kjeld Møller Pedersen bemærker, at regionerne har måttet agere prygelknabe i Trane Nørbys ministertid:

"Hun gjorde rigtig meget for at placere alle problemer i regionerne. Det var jo en del af et politisk spil," siger han. 

Hos regionerne har samarbejdet med sundhedsministeren af samme grund været anstrengt, erkender partifællen, formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V):

"Det har på nogle måder været et konfliktfyldt samarbejde. Det er klart med den tilgang, hun har haft til både regioner generelt og regionernes opgaveløsning," siger hun.

Mere lydhør end Løhde
Med en regering, der især har baseret sit flertal på Dansk Folkeparti, har Ellen Trane Nørby også haft et nært samarbejde med DF's sundhedsordfører og formand for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt.

Og herfra er der roser til den afgående sundhedsminister – især for at turde tage nogle svære kampe undervejs:

"Jeg synes, at hun på en række områder har været mere lydhør end Sophie Løhde," siger Blixt og uddyber:

"Nogle ministre tør ikke gøre andet end det, Sundhedsstyrelsen siger, og så kunne man jo lige så godt lade være med at have en minister."