Jarl Cordua: Vi er vidne til et veritabelt borgerligt kollaps

Mest spektakulært er det dramatiske fald i vælgeropbakningen hos Dansk Folkeparti, der giver mindelser om, når nogen hiver proppen ud af et fyldt badekar. Målinger viser nu opbakning på kun 11 procent, altså tæt på en halvering af det indtil for få dage siden ekstremt magtfulde støtteparti.

Chefen selv, Kristian Thulesen Dahl, evnede slet ikke at trænge igennem hverken i partilederrunderne, og nu får han assistance fra Morten "Meld/Feld" Messerschmidt, der i dagens Jyllands-Posten melder, at DF kræver stop for asyl til Danmark i næste valgperiode mod at støtte Løkkes efterhånden meget teoretiske statsministertaburet.

Meldingen – eller parade-/panikforslaget – vil naturligvis kræve et opgør med de flygtningekonventioner, som Danmark har tiltrådt, og Dublin-forordningen i EU. Forslaget skal såmænd nok have sit publikum på den yderste højrefløj, som DF er ved at tabe, og hvor man åbenbart ikke evner – eller nægter – at forstå, at en dansk udtrædelse betyder, at Danmark ikke længere kan sende flygtninge, der tidligere har søgt asyl i Italien, tilbage til det første asylland, når de melder sig hos myndighederne i Danmark.

Vores land vil efter alt at dømme blive en sand magnet for de flygtninge, der kommer fra oprindelseslande, der nægter at tage imod dem, og med udsigt til at blive i Danmark til evig tid. Det har flygtninge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) naturligvis for længst forstået, og hun var derfor straks ude fredag morgen for at afvise Messerschmidts parade-/panikforslag.

Nu venter verden på, at de panikslagne DF'ere stiller det næste forslag fra Nye Borgerliges politiske værktøjskasse af lige så teoretiske "ultimative" krav på flygtningeområdet.

DF's strategi med at søge ind mod midten og blive de nye radikale på velfærdsområdet lever dog stadig trods den heftige decimering, hvis man skal tro flere kommentatorer. Man forestiller sig, at DF trods de kun 12-13 procent stadigvæk vil være en central spiller, som S kan lave flere aftaler med på områder som velfærd og flygtninge.

Problemet er imidlertid, at DF's mandater kun er relevante, hvis mere end ét rødt parti er med. For eksempel er det sagnomspundne FOA-flertal væk. Det betyder, at det næppe er relevant at lave udlændingepolitik alene med DF uden Venstre.

Tilbage er naturligvis muligheden for at føre traditionel velfærdspolitik med gaver på alle hylder. Men der behøver S ikke DF. Der kan Frederiksen nøjes med at formilde sit parlamentariske bagland.

Kun i den situation, hvor der skal laves reformer, der gør ondt på nogen, bliver de borgerlige interessante for S. Og her viser historien, at det er mindst besværligt at lave aftaler med et Venstre, som målingerne spår, bliver noget større end Dansk Folkeparti.

Hvis man taler om "store" borgerlige partier for tiden, så er alting relativt. Flere målinger viser i dag, at den blå blok er i total opløsning. Enten fordi mange partier får meget lille opbakning (Norstat), eller også fordi mange partier ligger under spærregrænsen i målingerne (Voxmeter).

Førstnævnte måling giver de blå partier 78 mandater, mens sidstnævnte måling kun giver de blå 73 mandater. Det giver rød blok en endnu mere markant føring end i dagene inden valgudskrivelsen. Spørgsmålet er, om blå blok har ramt bunden endnu.

Lars Løkke har ellers gjort sit til at svinge sit parti ind mod midten, når det gælder velfærdspolitik, hvor hele råderummet frem mod 2025 nu skal gå til velfærd, må man forstå.

Henset til at meldingen kom to dage inde i valgkampen, så er det næppe noget, der vil give store udslag på troværdighedsskalaen hos midtervælgerne, der i forvejen er i vild flugt fra det absurde populistiske højrefløjscirkus, som Løkke som regeringsleder og VLAK-partierne har stået model til og sandelig også har bidraget til i de seneste fem år med DF, og som nu har antaget endnu mere groteske former med Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Vi er vidne til et veritabelt borgerligt kollaps, som det formentlig vil tage mindst to valgperioder at få rettet op på.

Mest bekymrende set med borgerlige briller er det imidlertid, at rød bloks valgsejr ser ud til at blive så stor, at en ny socialdemokratisk mindretalsregering sammen med venstrefløjen ser det som et folkeligt mandat til at lave Danmark helt om. Det vil næsten være tragisk i en situation, hvor Danmarks største – og nærmest eneste – økonomiske problem er en udbredt mangel på arbejdskraft i samtlige brancher.

-----

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.