Jens Rohde: Tre ønsker til en ny formand for Folketinget

Tre påtrængende opgaver 
Jeg bilder mig ikke ind, at der bliver lavet om på det forhold, når der findes afløser(e) til den seneste formand og de øvrige præsidiemedlemmer.  

Der vil hverken være alders- eller kønsspredning. Det vil være, som det altid har været.  
Men hvis vi som medlemmer blev stillet over for en høring af kandidaterne, sådan som man kender det fra moderne parlamenter i Europa, ville jeg have påpeget tre påtrængende opgaver og spurgt kandidaterne om følgende. 

1. Den utilstrækkelige grundlov 
Vil præsidiet sætte sig i spidsen for at etablere en grundlovsgivende forsamling med tilhørende folkehøringer?  

Den skal kunne bane vej for et forslag til en tiltrængt reform af Danmarks Riges Grundlov inden for denne valgperiode. Det er helt og aldeles åbenbart, at Grundloven er utidssvarende og utilstrækkelig i en international og højteknologisk verden.  

Grundloven kan ikke beskytte folk mod dataovergreb, den har ingen beskyttelse af seksuelle minoriteter, den er fuldstændigt fraværende i international sammenhæng, og den yder ikke de decentrale beslutningsled i Danmark som for eksempel vores kommuner nogen beskyttelse af deres kompetencer.

Det bør efter min mening være et kommende præsidiums fornemmeste opgave at påbegynde en reformation af vort demokrati, fordi en regering typisk hverken kan eller vil satse sin kapital på det. Det gør dog ikke opgaven mindre påtrængende. 

2. Tættere parlamentariske forbindelser til udlandet 
Vil Folketingets kommende formand sætte sig i spidsen for at indgå i strategiske formaliserede samarbejder med parlamenter i andre lande?  

Udenrigspolitikken føres naturligvis af regeringen, men der knyttes rundt om i Europa stadigt tættere parlamentariske forbindelser og formaliserede samarbejder. Vi bør være en del af dem.  

Den tysk/franske parlamentariske forsamling er det tydeligste eksempel. Danmark har med en snarlig Brexit en særlig interesse i – eventuelt via Nordisk Råd – at arbejde for en skandinavisk/tysk parlamentarisk forsamling.  

Der vil de kommende år ske en magtforskydning mod syd i EU. Vi skal derfor finde en skandinavisk parlamentarisk model for kulturelle og parlamentariske bånd til Tyskland. Jeg ved fra mange af mine tyske kolleger i både Bundestag og Europa-Parlamentet, at tyskerne vil se sådan et initiativ som meget kærkomment, da også de frygter den magtforskydning, som bliver en realitet med de ændrede stemmevægte i EU.  

Tysklands parlament kan desværre af flere historiske årsager ikke tage initiativet. På samme måde kunne man overveje at etablere andre strategiske parlamentariske bånd. Det danske Folketing må ud af sin nationale osteklokke og i øvrigt være langt stærkere repræsenteret internationalt. 

3. Asymmetri i Folketinget 
Har Folketingets formand og præsidekandidater mod til at iværksætte en Olsen-plan 2.1 for Folketingets arbejde?  

Ressourcerne er ulige fordelt. De er utilstrækkelige til at sikre, at Folketingets medlemmer kan kontrollere og matche regeringen. Der er uhensigtsmæssig stor asymmetri i beslutnings- og kontrolprocesserne og de politiske forhandlinger generelt.

Det internationale arbejde er i alt for høj grad reduceret til årlige kulturelle og politiske "engangsknald" gennem studieture. Der er desuden alt for meget gratis arbejdskraft i det Folketing, som burde stå vagt om arbejdstagernes rettigheder.   

En repræsentant for hele Folketinget 
Havde Folketinget haft høringer og moderne beslutningsprocesser om sammensætning af præsidiet, og kunne man enes om, at en formand skal have 2/3 flertal for at kunne vælges, ville man kunne sikre sig en ledelse, der ser sig som repræsentant for hele Folketinget og samtlige partier, ligesom der kunne komme åbenhed og retning på arbejdet fra start til slut i perioden.  

Hele Folketinget ville tilmed blive langt mere forpligtet af de tiltag, som præsidiet sætter i gang, hvorfor disse også vil nå ud til befolkningen. Og svarene på ovenstående spørgsmål ville absolut blive afgørende for min stemme.