Kommunernes største udfordring er socialområdet

NYHED: En ny rapport viser, at socialområdet og aktivitetsbaseret økonomistyring er kommunernes største udfordringer.
Foto: Colourbox
Lars Beck

Rapporten peger på de udfordringer, der aktuelt er vigtigst, og kan derfor medvirke til at prioritere de områder, der vil have størst gavn af en indsats.

Rasmus Dørken
Projektleder, KREVI

Det er socialområdet og at styre økonomien efter aktivitet, som er kommunernes største udfordring. Det mener i hvert fald de økonomiansvarlige i kommunerne. Det viser ny rapport fra KREVI, der er det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut.

Socialområdet tungt for kommunerne
Socialområdet er ifølge de økonomiansvarlige et af de vigtigste områder, i og med at kommunerne efter kommunalreformen har overtaget området fra amterne. Generelt bides der mærke i den manglende sammenhæng mellem budgetteringen og efterspørgslen på området, hvilket er ressourcekrævende for kommunerne. Kun ved hjælp af langsigtede investeringsplaner og stram styring kan kommunerne imødegå det udgiftspres, som området giver kommunerne.

Også samarbejdet på socialområdet er en udfordring. "Styringen på kommunalt niveau kræver en del samarbejde. Kommunerne har overtaget et område som er relativt specialiseret, og derfor er de afhængige af at handle med andre kommuner. Tidligere var der en øvre grænse for, hvor meget en kommune skulle betale pr. borger, men nu skal de selv betale hele ydelsen til egne borgere. Det nødvendiggør en helt anden økonomisk bevidsthed," siger projektleder i KREVI Rasmus Dørken til Altinget.dk.

Positiv modtagelse
KREVI's rapport på baggrund af undersøgelsen er blevet positivt modtaget: "Rapporten giver et godt overblik. Selvom vi er kommet langt i reformens første år, har vi stadig mange udfordringer. Rapporten kan give et afsæt for fælleskommunale initiativer, idet der er tale om fælles udfordringer for de fleste kommuner," siger Nete Dietrich.

0:000:00