Danner: Et godt efterværn forebygger vold mod kvinder

Af Susanne Philipson
Direktør, Danner

13 procent af kvinderne på landets krisecentre flytter tilbage til den voldelige partner, og 35 procent af kvinderne har to eller flere krisecenterophold gennem livet. Tallene er tegn på, hvor svært det er at bryde med vold, og kvinderne kan have behov for flere ophold på krisecenter før det lykkes. I Danner mener vi derfor ikke, at en reduktion af gengangere på krisecentre er et succeskriterium i sig selv. Det afgørende er, at vi sikrer den bedste hjælp til kvinderne og deres eventuelle børn i vejen ud af vold, det mindsker desuden behovet for flere ophold.

Vi ved det tager minimum to år at bryde med partnervold. Det viser både en større undersøgelse fra 2014 og Danners mangeårige erfaring i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn. De seks måneder som kvinderne i gennemsnit bor i Danners Krisecenter, er altså langt fra tilstrækkeligt til at bryde med volden. Derfor ender mange kvinder ulykkeligvis i vold igen med den tidligere eller en ny partner. Et godt efterværn kan være med til at sikre, at kvinderne fortsætter deres vej ud af vold efter krisecenteropholdet og ikke ender i et voldeligt forhold igen. Derfor er et godt efterværn også forebyggelse.

Krisecentrenes kompetencer skal i spil
Som det er i dag har kommunerne ansvaret for efterværnet. Men hjælp til praktiske forhold omkring bolig, job, samværssager mv., som kommunerne kan tilbyde, er langt fra nok til, at kvinderne kan bryde med vold. Det er mindst lige så afgørende, at de får den rigtige støtte til at bearbejde traumerne. Til at finde sig selv igen som kvinde og som mor, til at mærke egne grænser og til at takle ekspartneren, der måske fortsætter volden i forholdet eller på afstand.

Det er krisecentrene, der har den særlige faglige viden og erfaring med vold i nære relationer, det er os, der kender den enkelte kvindes og hendes eventuelle børns situation. Det er os, der har opbygget den tillidsfulde relation, der er nødvendig for at kunne bearbejde traumerne. Derfor mener vi også, det er helt nærliggende og afgørende, at man inddrager krisecentrenes kompetencer i efterværnsarbejdet i langt højere grad, end man gør i dag.

Behov for kvalitetssikret efterværn
Danner tilbyder, ligesom 76 procent af de danske krisecentre, allerede i dag eget efterværnstilbud udover kommunens. Men disse tilbud er ikke en del af opholdstaksten og det etablerede samarbejde med kommunerne. Og da de ikke er lovpligtige og underlagt nogen politisk fastlagte rammer, er det i dag op til de enkelte krisecentre at afgøre, om de vil tilbyde efterværnsforløb og i så fald hvordan og hvor meget.

Det er krisecentrene, der har den særlige faglige viden og erfaring med vold i nære relationer, det er os, der kender den enkelte kvindes og hendes eventuelle børns situation.

Susanne Philipson
Direktør, Danner

I Danner mener vi, at man lovgivningsmæssigt bør fastlægge nogle klare rammer for og krav til krisecentrenes efterværnstilbud. Det skal sikre en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem krisecentrene og kommunerne, og at kvaliteten af tilbuddet bliver underlagt det sociale tilsyn.

Jeg håber derfor, at politikerne vil justere 2020-målet om at reducere gengangere på krisecentre med 30 procent og i stedet have fokus på at forebygge volden og fastholde kvinderne i et liv uden vold. Det kræver, at man skriver en ansvarsfordeling omkring efterværn mellem kommuner og krisecentre ind i Serviceloven og gør det til en del af den pakke, som voldsudsatte kvinder tilbydes sammen med et krisecenterophold.