Den Sociale Investeringsfond: Regeringen bruger gamle greb stik imod regeringsgrundlaget

Det på tide at tænke nyt – vi skal mere end blot slukke brande.

Heldigvis findes de innovative værktøjer allerede i den statslige værktøjskasse; sociale effektinvesteringer, og det kræver ikke meget plads på finansloven før, at det har en reel effekt.

Det næste store kapitel i velfærdssamfundets historie
Tilbage i 2018 ville den nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og nuværende social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med deres bog "åbne døren for det næste store kapitel i velfærdssamfundets historie" med sociale effektinvesteringer og etableringen af Den Sociale Investeringsfond (DSI).

Selvom begge ministre indtager væsentlige pladser i regeringen, er sociale effektinvesteringer ikke nævnt med ét ord i finanslovsforslaget.

Regeringen bør lytte til Reformkommissionen, hvis formål er, at finde løsninger på de komplekse udfordringer, som tidligere reformer ikke har kunne løse, og ikke fortsætte ad de veje, der ikke tidligere har virket.  

Ulla Tørnæs og Camilla Bjerre Damgaard
Hhv. bestyrelsesformand og fondschef, Den Sociale Investeringsfond

En social effektinvestering fungerer på den måde, at en udbyder, en leverandør og en investor indgår et partnerskab om at løse en velfærdsudfordring. Samarbejdet er bygget op om en resultatkontrakt, hvor investoren får penge tilbage, men kun hvis målene opnås. På den måde får man en positiv menneskelig gevinst ved indsatsen, investoren får sine penge tilbage, og pengene kan bruges på nye investeringer.

Den risikovillige kapital gør, at kommunerne tør at teste ting af, som potentielt kunne være løsningerne på de store velfærdsudfordringer. Samtidig er der både fokus på at forbedre menneskers liv, og skabe et samfundsøkonomisk afkast. Dét er en ansvarlig investering både menneskeligt og økonomisk.

Sociale effektinvesteringer er allerede i gang i Danmark, og har vist bæredygtige resultater med de første tilbagebetalinger.

Efterspørgslen fra både offentlige- og private aktører er stor, men kan ikke imødekommes, fordi der mangler kapital. Det spænder ben for de innovative løsninger og de ”ansvarlige investeringer”.

25 millioner kan vokse til det dobbelte
Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen anbefaler varmt sociale effektinvesteringer som et værktøj, der bør bruges. Helt konkret foreslår de, at der skal tilføres 25 millioner kroner i ny investeringskapital til DSI.

Men hvor langt kan man komme for 25 millioner kroner? Ret langt faktisk.

I Holbæk Kommune forbereder man en investering, der skal hjælpe psykisk sårbare borgere i beskæftigelse ved hjælp af en indsats, hvor borgerne både får jobrådgivning samtidig med, at der bliver taget hånd om deres psykiske udfordringer.

Ved en indledende investering på 25 millioner kroner kan den støtte omkring 650 mennesker. Det tal vil stige, efterhånden som overskuddet geninvesteres i nye programmer. Det betyder, at man over seks år kan hjælpe 1.800 mennesker igennem den oprindelige investering, da de 25 millioner kroner med tilbagebetalinger og afkast vil vokse til 71 millioner kroner.

Når regeringen præsenterer sin 2030-plan, og når der skal forhandles om SSA-reserven, en bandepakke, en plan for psykiatrien og indsatser for udsatte ældre, er det oplagt at tænke i sociale effektinvesteringer.

Ulla Tørnæs og Camilla Bjerre Damgaard
Hhv. bestyrelsesformand og fondschef, Den Sociale Investeringsfond

Med en succesrater på 40 procent vil cirka 730 personer vende tilbage til det arbejdsmarkedet i løbet af projektperioden. Det viser beregninger fra Amsterdam Data Collectiv og DSI.

Det skal være en opfordring til regeringen om, for det første at lytte til Reformkommissionen, hvis formål er, at finde løsninger på de komplekse udfordringer, som tidligere reformer ikke har kunne løse, og ikke fortsætte ad de veje, der ikke tidligere har virket.  

For det andet er det en opfordring til, at sætte handling bag ordene og reelt investere ansvarligt, så vi finder de rigtige og bæredygtige løsninger, som er nødvendige i forhold til de komplekse problemer vi står overfor.

Så når regeringen præsenterer sin 2030-plan, og når der skal forhandles om SSA-reserven, en bandepakke, en plan for psykiatrien og indsatser for udsatte ældre, er det oplagt at tænke i sociale effektinvesteringer og DSI ind som et bæredygtigt, evidensbaseret og innovativt værktøj og medspiller.

Og når kritikken lyder, at den pengepose på 500 millioner kroner, der kommer til at ligge på forhandlingsbordet, er for lille, så husk på, at 25 millioner kroner kan investeres og udvikle sig til over det dobbelte. Dét er de ”ansvarlige investeringer”, som regeringen ønsker.