Kan ministeren bekræfte, at forældre, der har været mere end to år på tabt arbejdsfortje­neste, i forbindelse med at de har passet eksempelvis et kræftsygt barn, mister retten til 26 ugers sorgorlov efter barnets dødsfald?

Det er utroligt sørgeligt og hårdt, når familier mister et barn efter mange års sygdom.

Vi har i barselsloven fastsat regler om forældres ret til fravær (sorgorlov), når de mister et barn under 18 år. Det er en ret, som gradvist er udbygget inden for de seneste år.

For at få ret til dagpenge efter barselsloven skal man opfylde et af barselslovens beskæftigelseskrav. Det gælder også, når der er tale om sorgorlov. Som lønmodtager kan man opfylde beskæftigelseskravet ved, at man senest dagen før fraværet er i arbejde og har arbejdet mindst 160 timer de seneste 4 afsluttede måneder med mindst 40 timer i 3 af disse måneder.

Beskæftigelseskravet afspejler, at det er en betingelse for at kunne få dagpenge efter barselsloven, at man har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dermed ikke alle forældre, som har ret til dagpenge efter barselsloven.

Som en undtagelse til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for en lønmodtager i ansættelse ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for f.eks. tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet. Det betyder, at en lønmodtager, som er i ansættelse og som skal på barsel eller holde sorgorlov, kan bruge timer, der er arbejdet forud for en periode på op til 2 år med tabt arbejdsfortjeneste, til at opfylde beskæftigelseskravet. Det betyder omvendt, at hvis man har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet på fuld tid i over 2 år, kan man som udgangspunkt ikke bruge undtagelsen til at opfylde beskæftigelseskravet.

Jeg vil bemærke, at man også kan opfylde beskæftigelseskravet ved, at man ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at hvis man i umiddelbar forlængelse af en periode med tabt arbejdsfortjeneste ville kunne stille sig fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet og i så fald ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, kan man på den måde få ret til dagpenge efter barselsloven.

Til besvarelse af anden del af spørgsmålet vedrørende retten til tabt arbejdsfortjeneste efter barnets død har jeg indhentet følgende bidrag fra Social-, Bolig og Ældreministeriet:

”Ifølge barnets lov § 87 skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.

Det fremgår af barnets lov § 11, at afgørelser om ophør af blandt andet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen i de tilfælde, der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, der er fastsat i medfør af § 87, stk. 4. Reglerne om afviklingsperioden fremgår af bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom. Af § 17 i denne bekendtgørelse fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet. Det gælder dog ikke, når modtageren har truffet aftale med kommunalbestyrelsen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, eller når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode.

I de tilfælde, hvor borgeren ikke klager over kommunens afgørelse, løber afviklingsperiode og varslingsperioden parallelt. I tilfælde, hvor borgeren klager til Ankestyrelsen, vil kommunalbestyrelsens afgørelse om ophør af tabt arbejdsfortjeneste dog først skulle effektueres, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Det betyder, at afviklingsperioden på 14 uger i disse tilfælde først begynder at løbe efter udløbet af varslingsperioden.

Det vil sige, at en borger på tabt arbejdsfortjeneste, der mister et barn, hvor borgeren ikke klager over kommunens afgørelse om ophør, som udgangspunkt har ret til tabt arbejdsfortjeneste i en afviklingsperiode på 14 uger efter, at borgeren har modtaget en afgørelse fra kommunen om frakendelse af den tabte arbejdsfortjeneste, fordi betingelserne ikke længere er opfyldt. Det gælder uanset, om borgeren har været på tabt arbejdsfortjeneste i mere eller mindre end to år. Hvis borgeren klager over kommunens afgørelse, vil afviklingsperioden først begynde at løbe efter varslingsperioden på 14 ugers udløb.”