Den Sociale Retshjælp må afvise forgældede danskere
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørDe socialt udsatte er kun toppen af isbjerget. For lige under er en stor gruppe af såkaldt almindelige danskere, der er i økonomisk uføre, og som i sidste ende må gå fra hus og hjem. Og som i værste fald kan ende i den socialgruppe, vi forsøger at hjælpe.
Merete Kristensen
Dagligleder på Den Sociale Retshjælp
Den Sociale Retshjælp (DSR) er en gratis landsdækkende retshjælp, der primært henvender sig til tidligere eller nuværende indsatte og hjemløse i samarbejde med SAND - de hjemløses landsorganisation, herunder også misbrugere, psykiske syge eller andre udsatte målgrupper, der selv ønsker at få hjælp til at få styr på deres liv.
Finanskrisen kradser dybe sår i mange af de såkaldte almindelige danskeres privatøkonomi. Derfor har Den Sociale Retshjælp oplevet en stærkt stigende efterspørgsel efter deres gratis gældsrådgivning. Men begrænsede midler betyder, at de må afvise mange mennesker.
"Der er i virkeligheden stigninger fra alle leder og kanter - specielt fra de såkaldt almindelige danskere. Så vi må desværre sige nej til nogen, fordi vi vurderer, at det bedste vi kan gøre, er at rådgive nogle rigtig godt, i stedet for at hjælpe rigtig mange dårligt," siger Merete Kristensen, dagligleder af Den Sociale Retshjælp.
Den Sociale Retshjælp består af frivillige og hjælper løbende maksimalt 200 mennesker, der normalt består af særligt socialt belastede - f.eks. kriminelle eller hjemløse. Men i finanskrisens kølvand søger hver uge ca. 20-40 af såkaldte "almindelige danskere" med især gældsproblemer hjælp hos til Den Sociale Retshjælp.
Alle, der ringer efter hjælp, får som minimum kort telefonisk rådgivning. Men det er ifølge Merete Kristensen slet ikke nok.
"Gældsrådgivning er jo ikke bare folk, der ringer ind og siger, at de skylder 100.000 kr. og så giver vi noget kort rådgivning. Det er en lang proces, der varer fra tre måneder til ét år for at færdigbehandle folks gældsproblemer," påpeger Merete Kristensen.
Den typiske skyldner, der henvender sig til Den Sociale Retshjælp, har oftest en gæld på mellem 250.000 kr. og et par mio. kr.
Social rutchetur
Merete Kristensen frygter, at den manglende gældsrådgivning til de såkaldte almindelige danskere kan give længerevarende socialt bagslag.
"De socialt udsatte er kun toppen af isbjerget. For lige under er en stor gruppe af såkaldt almindelige danskere, der er i økonomisk uføre, og som i sidste ende må gå fra hus og hjem. Og som i værste fald kan ende i den socialgruppe, vi forsøger at hjælpe," pointerer hun.
Den analyse er Socialdemokraterne enige i. De savner især alternativer til bankernes gældsrådgivnig.
"Man kan gå til sin bankrådgiver. Men problemet er jo, at der er ganske mange mennesker, der ikke tør gå til deres bankrådgiver, fordi de så risikerer, at bankerne lukker helt af - specielt i en situation, hvor bankerne i forvejen sidder tungere på pengene," siger forbrugsordfører Benny Engelbrecht (S).
S: Gratis gældsrådgivning til alle
Socialdemokraterne ser skeptisk på udviklingen, og derfor har de planer om i næste uge at fremlægge et nyt lovforslag, der skal sikre alle danskere gratis, offentlig gældsrådgivning.
"Vi håber at lave en forebyggende foranstaltning, hvor man kan hjælpe både folk, der er i kontakt med det sociale system og folk, der ikke er det. - f.eks. folk, der er i arbejde, men har svært ved at holde styr på økonomien," siger Benny Engelbrecht og fortsætter:
"Jo længere tid man venter, jo længere ud kommer folk - forebyggelse er alt andet lige bedre end helbredelse."
Ellen Trane Nørby, Venstres socialordfører, mener, at der allerede eksisterer gode, offentlige tilbud til gældsplagede danskere.
Vigtigt med målgrupper
Merete Kristensen er glad for Socialdemokraternes forslag, men håber, at politikerne vil bruge Den Sociale Retshjælps erfaringer i udarbejdelsen af en eventuel ny lov.
"Vi har gjort os nogle gode og dårlige erfaringer de sidste par år. Det er alt sammen noget, vi er blevet meget klogere af, og som har gjort, at vi kan målrette vores rådgivning og indsats langt bedre, end da vi startede ud - både i forhold til hvem og hvor mange vi hjælper af gangen," fortæller hun.
Specielt agiterer hun for, hvor vigtigt det er at definere sine målgrupper, inden man giver rådgivning. Ellers frygter hun, at opgaven bliver for stor.
"Målgrupperne skal være penslet ud, så det er klart, hvem man vil hjælpe. Hvis man går ud og siger, at man vil redde dem alle igennem den samme type rådgivning, så drukner man. Forskellige typer af mennesker kræver forskellige typer af gældsrådgivning," siger hun.
Velfærdsministeriet har via satspuljen bevilget 16 mio. kr. over de næste fire år til frivillig gældsrådgivning.
- Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om vederlagsfri offentlig gældsrådgivning.
Forslaget, som det lyder nu:
"Socialdemokraterne foreslår derfor, at samfundet træder til med hjælp i form af gældsrådgivning til skyldnere, så de fx med en fast afbetalingsplan får reelle muligheder for at rette op på deres økonomi. Rådgivningen skal være vederlagsfri for skyldneren.
Det foreslås tillige, at de låneudbydere, der har høje ÅOP - årlige omkostninger i procent - på deres låneprodukter skal være med til at betale for gældsrådgivning til de danskere, der på grund af disse låneprodukter sidder i bundløs gæld. Konkret foreslås det, at låneudbydere med låneprodukter med ÅOP over 16 pct. skal betale 1 promille af deres samlede udlån til en offentlig drevet gældssaneringsordning."
Social
