DF: Satspuljen er kun til udsatte

Af Karin Nødgaard (DF)
Socialordfører

Har satspuljen i sin nuværende form overlevet sig selv? Er de oprindelige ideer med satspuljen gået tabt?

I mine godt tre år som Dansk Folkepartis socialordfører og satspuljeforhandler, er disse to spørgsmål jævnligt dukket op. Jeg nærmer mig mere og mere at kunne svare ja til begge spørgsmål.

De oprindelige intentioner er fine

Der er ikke tvivl om, at de oprindelige intentioner med satspuljen er fine og indeholder en tankegang om, at vi skal beskytte og tage hånd om de svageste grupper i samfundet.

Det flugter meget fint med Dansk Folkepartis socialpolitik, hvor det mest essentielle er at beskytte de svage og udsatte grupper i Danmark. At kunne støtte disse grupper er nemmere i økonomiske opgangstider end i perioder med en ringe samfundsøkonomi, hvor der ikke finder en positiv lønudvikling sted.

Satspuljemidler skal ikke gå til grupper, som ikke bidrager til puljen.

Karin Nødgaard
Socialordfører for Dansk Folkeparti

En positiv lønudvikling er nemlig det alt afgørende for, at satspuljen kan tilføres nye midler og dermed være med til at sætte nye initiativer i værk og ikke blot holde initiativer i live, fordi der ikke kan findes økonomisk forankring andetsteds, og man derfor frygter, at projekter må ophøre med at eksistere.

Hjælpen nytter

Jeg har ladet mig fortælle, at der tidligere var en opfattelse af, at man som politiker, når satspuljeforhandlingerne var afsluttet, havde en fornemmelse af at uddele gaver til glæde for organisationer, der arbejder med at forbedre udsatte gruppers levevilkår.

De seneste år har det været en hård og skarp prioriteringsopgave for forligspartierne, hvor der ofte fra modtagernes side kun udvises sparsom glæde, fordi man får færre midler end det ønskede, eller hvis man får afslag, at der udtrykkes bekymring og utilfredshed.

Som Dansk Folkepartis socialordfører har jeg dog oplevet den glæde, at områder, som Dansk Folkeparti har været fortalere for, skulle tilgodeses, har fået midler, for så efterfølgende at erfare, at midlerne faktisk har været med til at gøre en positiv forskel i en given gruppes tilværelse.

Kun for dem, der bidrager

For Dansk Folkeparti har det altid været vigtigt at holde fast i, at puljen skal gå til dem, der bidrager til den, og som betragtes som værende udsatte, altså nogle af modtagerne af overførselsindkomster.

Satspuljemidler skal ikke gå til grupper, som ikke bidrager til puljen, selvom en regering måske ihærdigt forsøger det, da den synes, det vil være fint at placere et givent projekt på satspuljen, for derefter formodentlig at kunne tænke, at så er der fundet midler, og så lægger initiativet ikke beslag på midler i den ”store finanslov”.

Uenigheder om, hvem der kan opfattes som målgrupper, har ofte givet anledning til lange diskussioner blandt forligspartierne. Diskussioner, der ikke er blevet færre og mindre heftige med årene, og hvorfor er de ikke det, kunne man spørge? Jo, jeg tror, det afgjort hænger sammen med, at nogle af os er nået til at svare ja til de to indledende spørgsmål, jeg stiller i dette indlæg.