DHF: Nedskæringer fordrer gentænkning af handicapområdet

Af Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Det er en bekymrende udvikling, vi i øjeblikket gennemgår på handicapområdet. Sparerunderne ser ud til at være uden stop, og selvom jeg flere gange har ment, at vi er nået helt ind til knoglen på vores medlemmer, så fortsætter sparekniven ufortrødent sit arbejde, og vi vil snart stå med afskårne lemmer i hænderne.

Alligevel kunne jeg i sidste uge med bekymring læse på Altinget, at vores område og dermed vores medlemmer kan se frem til yderligere besparelser de kommende år. Og det fik mig til at tænke på, om det er ved at være tid til at gentænke den måde, vi griber det hele an på.

Nedskæringer i strid med principper og konventioner
Hvis politikerne er enige om – og det er de tilsynladende – at vi kan spare yderligere på området, så må vi gå tilbage til udgangspunktet, og så må vi se, om vi kan tænke det anderledes.

For hvis vi ønsker, at handicapområdet tilnærmelsesvis skal leve op til de principper og konventioner, vi som land har sagt ja til at leve op til, så er det ikke længere muligt at skære i dette område.

Yderligere nedskæringer vil de facto være i modstrid med de grundlæggende principper, vi har sagt ja til at følge, og derfor vil en besparelse kræve en gentænkning af, hvordan Danmark vil leve op til principperne, og hvordan man vil gøre dette for færre midler, end det gøres i dag.

Hvis politikerne er enige om – og det er de tilsynladende – at vi kan spare yderligere på området, så må vi gå tilbage til udgangspunktet, og så må vi se, om vi kan tænke det anderledes.

Susanne Olsen
Landsformand i Dansk Handicap Forbund

Lad os sætte dagsordenen på ny
Det er ikke nogen nem opgave, og det vil kræve seriøs koordinering af viden, indsatser og en investeringsagenda i forhold til det enkelte menneske, som peger længere frem end næste budgetår. Og denne øvelse gøres ikke fra den ene dag til den anden. For det er vigtigt, at vi styrer uden om panikløsningerne, som ofte betyder, at det bliver dyrere end først antaget, hvilket igen fører til sparerunder.

Den rigtige løsning kræver en mere seriøs analyse af det fundament, som mennesker med funktionsnedsættelser skal stå på i Danmark. Uden en investeringstanke og større koordinering vil vi i årene fremover se en større stigning i udgifterne, fordi man ikke har investeret rigtigt fra begyndelsen.

Derfor ønsker jeg mig, at vi i stedet for skingre udmeldinger om generelle besparelser igen får sat handicappolitikken på dagsorden med en seriøs debat om, hvordan vi sikrer de grundlæggende værdier og investerer i mennesker til gavn for fællesskabet.