25. januar 2006 kl. 22.00, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00
Jagten på solohistorier styrer nyhedsbilledet
INTERVIEW: Danske medier redigeres efter, hvad der er eget stof, og hvad der er fælles. Ikke efter hvad der er relevant. Det viser ph.d-afhandling, der afslører et nyt sjete nyhedskriterium - eksklusivitetskriteriet.
Lars Igum Rasmussen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Nyhedsudvælgelse i Danmark handler slet ikke om, hvad læserne bør vide, men positionering medierne imellem.
Jagten på egne historier, de såkaldte solo-historier, styrer i høj grad udvælgelsen af, hvad medierne dagligt bringer i konkurrencen med de andre medier.
Og kan journalisterne ikke præstere en klokkeklar solo-historie, går de efter en selvstændig vinkel - også selvom det ikke nødvendigvis er den væsentligste.
Det viser en ny ph.d.-afhandling i journalistik af Ida Schultz, der forsvares fredag på Roskilde Universitetscenter. Her skildrer hun den kultur, der gennemsyrer hele journaliststanden.
Dokumentation
Journalisternes udtalelser til forskeren:
"Men hånden på hjertet - og det tror jeg ikke, at jeg generer nogen ved at sige - mange af de solo-historier, både på tv og i aviser, mange af dem er ikke de store afsløringer, det er ikke de historier, du kan måle. Det er jo døgnfluer. Er det nogen, du kan huske om en uge?"
"Vi går meget nødigt ind i historier, som de andre har kørt. Berlingske går jo også meget nødigt ind i Politikens solo-satsninger og det omvendte gælder selvfølgelig også. Det skal altså være en meget stor historie, helst en der vælter regeringen, før man bringer dem videre."
"Det kan godt være, der er en historie, der er mere væsentlig, altså ud fra det almindelige nyhedskriterium, så burde den måske ligge i toppen, men fordi vi har en god solohistorie, så lægger vi den i toppen, fordi så kan vi brande os - som det er blevet så populært at sige - bedre"
SocialVil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
