Kritik af tonen som rambuk

For befolkningens flertal er der ikke nogen modsætning mellem at bakke op om en stram udlændingepolitik - og samtidig tage klar afstand fra "hate speech" mod indvandrere, kvinder eller seksuelle mindretal

Erik Holstein
Redaktør af Altinget/Integration

FØRST KOM FORFATTERNE, så kom de tidligere ambassadører, så kom kom præsterne og til sidst lægerne. Suppleret af andre grupper og enkeltpersoner blev kampagnen mod den førte udlændingepolitik massiv.

Kampagnen dominerede medierne gennem flere uger med dagbladet Poliutiken i spidsen. Indgangen til angrebet på regeringens udlændingepolitik har været en benhård kritik af "tonen i udlændingedebatten". Kampagnen har givetvis bekræftet kritikerne af regeringens udlændingepolitik i deres holdning, men den har næppe flyttet mange over på den anden side. Det er der gode grunde til.

For det har fra starten været klart, at der har været flere underliggende dagsordener i kampagnen. Det er helt på sin plads at slå ned på absurde og hadefulde udfald som f.eks. Louise Freverts forrykte hjemmeside. Et problem, DF effektivt kunne have løst ved at ekskludere Frevert.

MEN FREVERTS HJEMMESIDE har på ingen måde været typisk for den danske udlændingedebat. Isolerede rabiate udtalelser skal ikke misbruges til igen at lamme den danske udlændingedebat, så problemerne først bliver diskuteret åbent mange år for sent.