Thorning: Skattereform løser mange problemer

Det skal kunne betale sig at arbejde mere, og både iværksætterne og de ældre skal have en økonomisk håndsrækning. Men det bliver boligejerne, de rige forældre samt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne, som kommer til at betale regningen.

Det var meldingen, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sammen med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tirsdag præsenterede regeringens udspil til en ny skattereform - "Danmark i arbejde".

"Skattereformen er et led i den række af reformer, der følger vores 2020-plan. Reformen skal skabe vækst og arbejdspladser i Danmark og øge velstanden i Danmark, så vi får råd til vores velfærd. Skattereformen vil give et stort bidrag til vækst," sagde statsministeren og pointerede, at reformen vil løse mange af de udfordringer, som Danmark lige nu står over for.

Forhåbningen er, at reformen kan få 14.600 flere i arbejde og styrke de offentlige finanser med tre milliarder kroner.

Reformen skal skabe vækst og arbejdspladser i Danmark og øge velstanden i Danmark, så vi får råd til vores velfærd. Skattereformen vil give et stort bidrag til vækst.

Helle Thorning-Schmidt
Statsminister

Margrethe Vestager understreger, at reformen afspejler et strategisk sigte for regeringen.

"Flere skal være i arbejde, og færre skal være på forsørgelse. Det er afgørende for os, for man kan ikke være på dagpenge for evigt," understregede Margrethe Vestager under pressemødet.

Flere penge til arbejdende danskere
Flere af reformens hovedelementer var allerede blevet lækket til pressen, og derfor kom det ikke som den store overraskelse, at regeringen vil sænke skatten på arbejde med godt 14 milliarder kroner.

Regeringen vil blandet andet løfte beskæftigelsesfradraget fra 5,6 til 10,65 procent samt hæve topskattegrænsen til 467.000 kroner i 2022. Det skal især komme de lavtlønnede samt de danskere, der i dag ligger i mellemindkomstgruppen, til gode. Enlige forsørgere vil derudover få et ekstra beskæftigelsesfradrag på 6,25 procent.

Derudover vil regeringen sløjfe VK-regeringens udskældte iværksætterskat og give virksomheder et såkaldt "investeringsvindue", så de kan foretage afskrivninger på 115 procent af deres investeringer i resten af 2012 og 2013.

Ministrene slog flere gange fast, at reformen har en rimelig social balance, og Villy Søvndal kaldte den et "velfortjent skulderklap" til de danske lønmodtagere.

"Reformen viser, at vi værdsætter det arbejde, som de laver," sagde han.

Thorning: Alle skal betale
Til gengæld vil regeringen over en periode på 10 år skrue ned for reguleringen af overførselsindkomsterne for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne. For en dagpengemodtager vil det betyde, at de årligt mister godt 13.000 kroner i 2022, og ifølge regeringens beregninger vil det samlet set give tre milliarder kroner ekstra i statskassen.

Derudover kommer boligejerne også til at betale en stor del af gildet. Fra 2017 vil regeringen skrue ned for rentefradraget, og det skal efter planen ende på cirka 20,6 procent i 2020. Ægtepar med mindre end 100.000 kroner i renteudgifter vil dog gå fri. Det samme vil enlige med mindre end 50.000 kroner i renteudgifter. Forslaget ventes at indbringe et merprovenu 1,7 milliarder kroner i 2020.

Dertil vil regeringen ændre på de udskældte afgifter på eksempelvis fedt, kaffe og glødepærer, så de fra 2020 vil følge prisudviklingen og ikke - som under VK-regeringen - vil være fastlåst på et bestemt beløb. Det vil give godt 2,7 milliarder kroner ekstra i statskassen.

Sidst men ikke mindst, vil børnechecken for par, der brutto tjener mere end 761.000 kroner om året, blive aftrappet løbende. Hvis begge forældre har en høj indkomst, vil der komme yderligere nedtrapninger.

Der er dog noget, der tyder på, at regeringen får travlt. Statsministeren understregede, at målet er, at centrale dele af reformen kan træde i kraft allerede den 1. januar 2013. Derfor går forhandlingerne med oppositionspartierne allerede i gang tirsdag klokken 15.00.