Kommentar af 
Torben Klitmøller Hollmann

25 minutters tv i primetime må ikke fjerne det håb, der blev skabt med ældrereformen

I januar 2024 brugte TV 2 og Ældresagen 25 minutter i bedste sendetid til at fortælle, at der ikke er en eneste ældre, der får gavn af ældrereformen de næste tre år. Men 25 minutters tv må ikke få lov til at slukke det håb, der blev skabt med reformen, skriver Torben Klitmøller Hollmann. 

Direktøren for Ældresagen, Bjarne Hastrup, fortalte til TV 2, at de ældre, der lever nu, vil være døde, når ældrereformen udlever sit liv. Men jeg bliver nødt til at minde den gode direktør om, at kommunerne ikke sidder på hænderne og venter på ældrereformen, skriver Torben Klitmøller Hollmann.
Direktøren for Ældresagen, Bjarne Hastrup, fortalte til TV 2, at de ældre, der lever nu, vil være døde, når ældrereformen udlever sit liv. Men jeg bliver nødt til at minde den gode direktør om, at kommunerne ikke sidder på hænderne og venter på ældrereformen, skriver Torben Klitmøller Hollmann.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Torben Klitmøller Hollmann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er mange af medarbejderne i ældreplejen, der vil huske januar 2024, det var den måned, hvor regeringen samlede 2.000 aktører på ældreområdet i Fredericia. 

Her kom regeringen med deres bud på fremtidens ældrepleje. Den såkaldte ældrereform.

Læs også

Bevares den redder måske ikke verden, den sikrer sikkert heller ikke alene fremtidens ældrepleje, der skal mere til.

Men den sender et tydeligt signal om, at der er et retningsskifte på vej, en retning mod mere selvbestemmelse for borgerne og et større fagligt frirum til medarbejderne med mindre dokumentation og mere fokus på kerneopgaven.  

Det tog TV 2 kort tid at finde sager, der med tydelighed viste, at den kommende ældrereform, der blev fremlagt tirsdag, ikke virkede onsdag

Torben Klitmøller Hollmann
Centerchef, Center for Sundhed og Ældre, Næstved Kommune

Men de selvsamme mennesker vil også huske januar 2024 for den måned hvor TV 2 og Ældresagen brugte 25 minutter i den bedste sendetid til at fjerne alt håb for ældrereformen og dermed håbet for fremtidens ældrepleje.

Det tog TV 2 kort tid at finde sager, der med tydelighed viste, at den kommende ældrereform, der blev fremlagt tirsdag, ikke virkede onsdag.

Det så vi med grusomme eksempler på svigt i ældreplejen, svigt der ikke må finde sted, men svigt, der fandt sted i de ældres hverdag udført af dem, der skulle passe på dem. 

Men hvordan kan 25 minutters tv i primetime få lov at definere hele Danmarks ældrepleje. Hvordan kan få dårlige historier få lov til at fjerne alt det håb, der blev skabt med ældrereformen?

Hvordan kan få dårlige historier få os til at glemme alt det gode, der foregår i ældreplejen hver dag udført af de dygtigste medarbejdere. 

Hvordan kan direktøren for Ældresagen stå i primetime og pådutte seerne, at der ikke er en eneste ældre, der får gavn af ældrereformen de næste tre år. Og at de ældre, der lever nu, vil være døde, når ældrereformen udlever sit liv.

Jeg bliver nødt til at minde den gode direktør om, at kommunerne ikke sidder på hænderne og venter på ældrereformen.

Enhver kommune med respekt for sig selv, er i gang med at gentænke deres ældrepleje, etablere små teams, sætte medarbejderne fri og skabe mindre dokumentation – tæller det ikke Bjarne?

Og jeg ved tilfældigvis, at vicedirektøren fra Ældresagen var til stede i det ekspertpanel, der udformede ældrereformen, jeg var der nemlig også.

Her oplevede jeg ikke at Ældresagen sad på den høje hvide hest, men tværtimod var konstruktive og løsningsorienterede. Hvad blev der af det?  

Men ja ældrereformen er da ikke uden tidsler. For eksempel er sygeplejen helt fraværende. Mange, ja faktisk de fleste ældre, der får hjælp, får sygepleje efter sundhedsloven, derfor er det også bekymrende, at det ikke er medtaget. 

Et gæt kunne være, at det kommer med i strukturkommissionens arbejde, men vi skal tænke os godt om, for der kommer mere om mere sygepleje og behandling tættere på borgerne. Det er kommunerne, der skal udføre denne opgave, derfor skal det samtænkes i en ældrereform. 

Jeg vil også gerne hejse et flag – et flag for de ældre, der er flest af i ældreplejen. Når vi snakker om ældreplejen, snakker vi tit og ofte om dem, der kan det meste selv, dem, der lige skal have en hånd for at få livet til at fungere.

Enhver kommune med respekt for sig selv, er i gang med at gentænke deres ældrepleje, etablere små teams, sætte medarbejderne fri og skabe mindre dokumentation

Torben Klitmøller Hollmann
Centerchef, Center for Sundhed og Ældre, Næstved Kommune

De ældre, der har en mening om deres ældre liv og ønsker til det liv. Det er de ældre, der deltager i aktiviteter, kan transportere sig rundt, deltage i fællesskaber.

Ja, det er de ældre vi helst vil tale om og lave ældrepleje til. Men dem er der ikke mange af i den kommunale ældrepleje.

Det er ældre med kognitive udfordringer for eksempel demens, som har svært ved at få livet til at fungere. Ældre, hvis personlighed har ændret sig så meget, at deres familie ikke kan kende dem.

Det er de ældre, vi helst ikke vil tale om, det gør måske for ondt at tænke på eller er måske for svært at forstå. Men de må ikke glemmes i vores iver efter at lave helhedspleje for de mest velfungerende, vi skal lave helhedspleje for hele ældrebefolkningen. 

Når alt kommer til alt, skal vi huske, at det er en ældrereform, der kommer på baggrund af to ældretopmøder. Den har overlevet tre forskellige fagministre og et regeringsskifte – derfor er jeg optimistisk og kan godt se vejen mod en stærkere ældrepleje i Danmark. 

Jeg håber, at andre kan se den samme vej som mig og har modet til at følge med og til dem, der sætter sig på den flade og råber, så husk hvad Pippi Langstrømpe sagde:

”når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtigelse til at være sød mod andre”

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Klitmøller Hollmann

Centerchef for sundhed og ældre, Næstved Kommune, bestyrelsesmedlem, Alkohol & Samfund
social- og sundhedsassistent, ma. i organisationspsykologi

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00