Apotekerforeningen: Modernisér reglerne for dosispakket medicin og løft presset på plejesektoren

Beregninger har vist, at der kan frigives op mod 900 sygeplejersker og andet sundhedspersonale i den kommunale hjemmepleje ved at overlade opgaven med at dosispakke medicinen til apotekernes robotter.

Øget brug af dosispakket medicin er da også en væsentlig del af den brede politiske aftale, som den forrige regering lavede som opfølgning på sundhedsreformen.

Den effektivisering, der kommer fra øget brug af dosispakket medicin, skal afhjælpe presset på kommunernes plejesektor og regionernes sygehuse

Jesper Gulev Larsen
Formand for Danmarks Apotekerforening

Her er der blandt andet fokus på at ændre i opgavefordelingen mellem almen praksis og apotek – og dosisområdet er fremhævet som prioritet i den forbindelse.

Den effektivisering, der kommer fra øget brug af dosispakket medicin, skal afhjælpe presset på kommunernes plejesektor og regionernes sygehuse. 

Den fremtidige opgavefordeling mellem den praktiserende læge og apoteket burde være klar på dosispakkeområdet: Lægen ordinerer medicin, og apoteket sikrer, at patienten får den billigste og bedste løsning. Det er både Danmarks Apotekerforening og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) enige om.

I Danmarks Apotekerforening er vi klar til at finde den gode model sammen med PLO, Sundhedsministeriet og øvrige myndigheder.

Stadig langt fra målet

Og selv om brugen af dosispakket medicin fra apoteket stiger støt og roligt, er vi stadig langt fra målet. 

Et forsigtigt bud lyder, at op mod 80.000 danskere potentielt kan have gavn af dosispakning. Og potentialet er måske endnu større.

For sammenligner vi os eksempelvis med Norge, der i befolkningstal og demografi ligner Danmark, så får hele 100.000 nordmænd dosispakket deres medicin.

I Sverige og Finland er dosispakket medicin fra apoteket endda endnu mere udbredt.

Så hvad er det, der gør, at vi trods flere års ihærdigt arbejde for at få flere med i ordningen stadigvæk kun er halvvejs, når det gælder om at udnytte potentialet herhjemme?

Trænger til opdatering

Sundhedsmyndighederne har fornuftigvis prioriteret at få en afklaring af, hvordan det rent praktisk kan implementeres. Og vi har et konkret bud på, hvorfor vi stadig hænger lidt i bremsen: Regler og rammer trænger til en opdatering. 

For eksempel bør kriterierne for, hvornår en borger er egnet til at få dosispakket deres medicin, være ens for læger og apotekets behandlerfarmaceuter.

Når lægerne tildeler dosispakket medicin, sker det på baggrund af en vurdering af patientens fremtidige medicinbehov.

For apoteket er reglen derimod, at vi kun må tildele dosispakket medicin, når borgeren har været i stabil behandling seks måneder bagud. Det duer ikke. 

Og hvis apotekernes sundhedsfaglige personale fik samme adgang som andre sundhedsfaglige til personens medicinoplysninger i det Fælles Medicinkort, kunne apoteket forbedre rådgivningen af borgeren – herunder øge chancerne for at opdage eventuelle uhensigtsmæssigheder i lægemiddelbehandlingen. 

Desuden bør apotekerne få udvidet deres handlemuligheder, hvis et præparat er i restordre, hvad vi desværre oplever i stigende grad disse år. 

Hvis et præparat ikke kan skaffes i den form og styrke, som lægen har skrevet på recepten, skal borgeren – og i praksis ofte apoteket – i dag have fat i lægen for at finde et alternativ. Det vil typisk blot være en anden styrke og antal med tilsvarende medicinsk effekt.

Rammerne for dosispakkeriernes virke er utidssvarende. Reglerne blev udformet ved ”fødslen” af ordningen for mere end 20 år siden og er ikke fulgt med tiden.

Jesper Gulev Larsen
Formand for Danmarks Apotekerforening

Havde apoteket mulighed for at foretage den type simple ændringer uden at skulle spilde lægens tid, ville det effektivisere dosispakkeordningen og gøre den mere enkel at administrere for både borger, læge og apotek. 

Stigningen i antal dosisbrugere stiller krav til vores seks dosispakkerier. De skal indstille sig på og omstille deres produktion af dosisruller til den vækst, der kommer.

Men rammerne for dosispakkeriernes virke er utidssvarende. Reglerne blev udformet ved ”fødslen” af ordningen for mere end 20 år siden og er ikke fulgt med tiden.

Derfor har vi brug for et serviceeftersyn, som kan bidrage til modernisering og effektivisering af pakkeapotekernes vilkår.

I den forbindelse skal vi også have set på de såkaldte dosispakkegebyrer – altså den aflønning, apoteket får for at levere den ekstra service, som dosispakning er.

Apotekerne har de sidste 20 år fået det samme uregulerede honorar for at levere dosispakning, og det er uholdbart.

Skån miljøet

Som et kuriosum kan jeg nævne, at selvom pakkemaskiner og kontrolfunktioner er fuldt digitaliseret, så er alle dosispakkerier nødt til at have medarbejdere ansat til manuelt at trykke piller ud af blisterpakninger, så pillerne kan hældes på maskinerne.

Over halvdelen af de pakninger, der anvendes til dosispakning, er faktisk i blisterpakninger. Det burde være overflødigt. Kunne dosispakkerierne i stedet få mulighed for at bruge medicin leveret i bøtter eller glas, ville det optimere processen markant.

Og nok så vigtigt vil det give en mærkbar klima- og miljøgevinst, idet man ville undgå en masse affald i form af de mange tomme blisterpakninger, som hver eneste dag kasseres på dosispakkerierne.