Danske Patienter: Danske Regioners udspil tager et nødvendigt opgør med PLO's magt i sundhedsvæsenet

Danske Regioners visionære forslag

Derfor er det positivt, at Danske Regioner i et nyt udspil kommer med visionære forslag til, hvordan vi fremover kan sikre tilgængelighed, kvalitet og sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen.

Der er brug for en stærk faglig og politisk ledelse af praksissektoren i et samlet sundhedsvæsen.

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

Fremover skal det ifølge forslaget være de folkevalgte, der på baggrund af oplæg fra faglige ledelser og myndigheder skal beslutte, hvad almen praksis skal levere.

Borgerne skal sikres øget tilgængelighed i form af et samlet digitalt kontaktpunkt bemandet af sygeplejersker, læger og andre sundhedspersoner, hvor borgere får mulighed for at få afklaret lettere problemstillinger, så de begrænsede ressourcer i almen praksis kan bruges på dem, der har behov for at se deres egen læge.

Kritikken af Danske Regioners forslag er massiv, men også forudsigelig.

De Praktiserende Lægers Organisation, PLO, har tordnet ud med meldinger om, at regionerne vil gøre op med familielægen og fjerne patienters mulighed for at se den faste læge, som kender til patientens sygdomshistorik og livssituation.

I medierne bliver det samlede kontaktpunkt med opbakning fra De Praktiserende Lægers Organisation udlagt som en begrænsning af borgernes mulighed for at kontakte egen læge. Men det er ikke korrekt.

Opgør med private organisationer

Regionernes forslag er ikke et angreb på den enkelte praktiserende læge og deres mulighed for at fungere som selvstændige erhvervsdrivende med en fast gruppe af patienter tilknyttet deres praksis.

Forslaget er derimod et opgør med, at en magtfuld privat brancheorganisation reelt kan beslutte, hvad de praktiserende læger skal bidrage med i et samlet sundhedsvæsen.

Udvikling af praksissektoren skal fremover fjernes fra overenskomstforhandlingerne mellem De Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner, så myndighederne og de folkevalgte politikere får bedre mulighed for at lede og udvikle sektoren i et samlet sundhedsvæsen.

Der er brug for en stærk faglig og politisk ledelse af praksissektoren i et samlet sundhedsvæsen. Det skal ikke være op til en brancheorganisation i et lukket overenskomstrum at beslutte, hvordan så vigtig en del af det danske sundhedsvæsen skal udvikle sig i fremtiden.

Og nej, regionernes forslag om et nationale kontaktpunkt er ikke en begrænsning af patienters mulighed for at komme i kontakt med deres egen læge - tværtimod.

Patienter vil akkurat som hidtil kunne kontakte den praktiserende læge i telefontiden, og man kan booke tid hos sin egen læge, hvis man mener, at det er nødvendigt.

Befolkningen efterspørger mere fleksibel kontakt

Kontaktpunktet er en yderligere mulighed for fleksibel og smidig kontakt til kvalificeret rådgivning for de borgere, som oplever nogle lettere sundhedsmæssige problemstillinger.

De private ordninger er ikke for alle, og de kan potentielt medvirke til at udhule almen praksis og de offentligt finansierede lægevagtordninger og dermed skubbe til ulighed.

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

Dermed vil kontaktpunktet øge tilgængeligheden for borgere, der foretrækker rådgivning via kontaktpunktet.

Samtidig vil det frigøre kapacitet hos de praktiserende læger, som i dag er så pressede, at de har vanskeligt ved at imødekomme behovet fra de mange patienter med kroniske og langvarige sygdomme og komplekse problemstillinger, hvor kontinuiteten og lægens ekspertise er afgørende.

Vi ser forslaget som et modsvar på de efterhånden udbredte private 24/7-lægevagtordninger, som tilbydes til borgere, der har en sundhedsforsikring eller er medlem af pensionskasser.

Når der er et marked for disse ordninger, må det tages som udtryk for, at der i befolkningen er et udækket behov for tilgængelighed.

De private ordninger er ikke for alle, og de kan potentielt medvirke til at udhule almen praksis og de offentligt finansierede lægevagtordninger og dermed skubbe til ulighed.

Data fra de private ordninger deles ikke med det øvrige sundhedsvæsen, og det kan potentielt få konsekvenser for patientsikkerheden.

En repræsentativ undersøgelse blandt danskerne i 2021 viser, at der er et udbredt ønske blandt befolkningen om at se den samme læge hver gang.

Men samme undersøgelse viser også, at et flertal af befolkningen mener, at det er vigtigere med en hurtig kontakt, fremfor at se den samme læge. Med regionernes forslag får borgere og patienter en reel valgmulighed.

Fra skyttegravskrig til fordomsfri debat om nye strukturer

Regeringen har nedsat en sundhedsstrukturkommission, som i det nye år skal komme med anbefalinger til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes.

I den offentlige debat er der efterhånden opstået en skyttegravskrig mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

I den offentlige debat er der efterhånden opstået en skyttegravskrig mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet – kommuner, regioner og praktiserende lægers organisation –, hvor organisationerne hver især byder ind med forslag og forsvarer eget territorium.

Det er forudsigeligt og naturligt, fordi regeringen lægger op til, at der skal tegnes nye streger på landkortet.

Patient- og pårørendeforeningerne blander sig ikke i debatten om, hvorvidt der i fremtiden skal være fem eller tre regioner, eller om der overhovedet skal være regioner.

Vi vurderer alene de fremlagte forslag ud fra, om de forventes at kunne skabe sammenhæng, tilgængelighed og kvalitet for patienter, og om forslagene kan sikre, at dem med de største behov – de multisyge med komplekse sygdomsbilleder – i fremtiden kan få god adgang til egen læge.

Sådan er det desværre ikke i dag.

Principperne i Danske Regioners forslag kan fungere i et fremtidigt sundhedsvæsen med og uden regioner, og vi appellerer til, at borgere, eksperter og politikere ser fordomsfrit på indholdet af forslaget uanset egne præferencer for regionernes rolle i fremtiden.