Debat

Biotech-virksomhed: Mangelfuldt at Brostrøms kommission ikke inddrager life science-industrien

Kommissionen misser muligheden for at inkludere en af landets stærkeste og mest fremgangsrige industrier i udformningen af en målrettet strategi, skriver Jens Peter Bjerg.

Indholdet er solidt, perspektivrigt og sammenhængende, men mangelfuldt på ét væsentligt område, skriver Jens Peter Bjerg om den manglende inkludering af life science-industrien i kommissionens strategier for sundhedsvæsenet. 
Indholdet er solidt, perspektivrigt og sammenhængende, men mangelfuldt på ét væsentligt område, skriver Jens Peter Bjerg om den manglende inkludering af life science-industrien i kommissionens strategier for sundhedsvæsenet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Indholdet er solidt, perspektivrigt og sammenhængende. Men mangelfuldt på ét væsentligt område.

Efter et års arbejde præsenterede Robusthedskommissionen 11. september dens bud på initiativer, der kan holde hånden under fremtidens offentlige sundhedsvæsen.

Der skal lyde et kompliment for rapportens relevante anbefalinger inden for områder som prioritering, bekæmpelse af uhensigtsmæssigt bureaukrati, bedre arbejdsforhold, uddannelse og hurtigere implementering af ny teknologi.

Og kommissionens analyse af de udfordringer, fremtidens sundhedsvæsen står over for, er så indsigtsfuld, at rapporten burde være pligtlæsning for alle med blot den mindste interesse for emnet eller aktie i sundhedssystemet.

Sundhedsvæsenet kan kun blive robust og bæredygtigt med inklusion af alle relevante parter

Jens Peter Bjerg
Governmental affairs-partner, Roche

The missing link

Men sundhedsvæsenet kan kun blive robust og bæredygtigt med inklusion af alle relevante parter.

Derfor er det mangelfuldt, at kommissionen slet ikke tænker life science-industrien ind i arbejdet med løsningerne.

Den manglende involvering er overraskende i forhold til regeringens tilkendegivelser om en styrkelse af offentlige-private samarbejder.

Dermed forbigår kommissionen denne ambition. Og forpasser samtidig muligheden for at inkludere en af landets stærkeste og mest fremgangsrige industrier i udformningen af løsningerne.

Det er ligeledes paradoksalt i lyset af nogle af kommissionens egne, relevante anbefalinger.

Eksempelvis om hurtig og effektiv implementering af arbejdsbesparende teknologi. Det er et område, der helt oplagt bør realiseres i tæt samarbejde med den samme industri, som udvikler teknologien og løsningerne.

Det er bekymrende, fordi life science-industrien rummer kompetencerne til mere systematisk og strukturelt at medvirke til at forme, understøtte og bidrage til et fremtidigt, bæredygtigt offentligt sundhedsvæsen.

Den politiske anbefaling

Hvis nogen skulle få den tanke, at industriens selvforståelse er urealistisk, så tillad os at give mikrofonen til erhvervsminister Morten Bødskov.

Læs også

For kun dagen efter, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde modtog Robusthedskommissionens rapport fra kommissionens formand, Søren Brostrøm, udgav Erhvervsministeriet en analyse af den danske life science-industris økonomiske fodaftryk.

Analysen understreger vores pointer. Og erhvervsministerens kommentar beskriver netop den viden og de initiativer, vi som virksomheder allerede nu og også i fremtiden meget gerne vil kunne bidrage med som løsningsmodeller:

"Den danske life science-industri har igen vist sin enestående evne. Med udvikling af nye lægemidler, innovative teknologier og medicinsk udstyr løfter branchen ikke blot behandlingen og livskvaliteten for patienter – den understøtter også personalet i sundhedsvæsenet."

Analysen viser rekordhøje nøgletal for life science-industrien.

Men industrien bidrager til meget mere end økonomien. Ikke mindst til både bedre patientbehandling og til vores offentlige sundhedsvæsen.

Men potentialet for såvel økonomien som sundhedsvæsenet bliver størst, hvis vi evner at accelerere udviklingen af samspillet mellem sundhedsvæsenet og industrien.

Vi kan kun blive bedre i fællesskab

Der er behov for systematisk og strukturelt at omsætte life science-industriens kompetencer til yderligere værdi for det offentlige sundhedsvæsen og dets patienter.

Regeringen har i dens finanslovsforslag afsat 400 millioner kroner i 2024-2027 til en ny strategi på life science-området.

Lad det derfor være et af kriterierne for udvælgelse af initiativer til den kommende life science-strategi, at de på samme tid er til gavn for både industrien og sundhedsvæsenet

Jens Peter Bjerg
Governmental affairs-partner, Roche

Strategien skal understøtte fortsat gode rammevilkår og samtidig indfri industriens yderligere potentiale. Det er både positivt og fremsynet. 

Men strategien bør tænkes sammen med mulighederne for yderligere at understøtte sundhedsvæsenet.

Lad det derfor være et af kriterierne for udvælgelse af initiativer til den kommende life science-strategi, at de på samme tid er til gavn for både industrien og sundhedsvæsenet.

Sådan vil sundhedsvæsenet kunne få tilført ekstra innovationskraft og viden. Og sådan vil industrien opnå større indblik og erfaring i de kliniske behov og rutiner, virksomhederne skal understøtte.

Hvilket samtidig vil skabe grobund for udviklingen af nye løsninger og produkter til gavn for patienterne.

Vores forslag er, at der skabes en mere systematisk dialog, anvendes partnerskaber i langt højere udstrækning, udvikles fælles indsatser for hurtigere implementering af nye løsninger, indkøbes med fokus på langsigtede gevinster samt bidrage til et klart fokus på, hvor industriens løsninger kan have den største effekt på at frigøre arbejdskraft til bedre patientbehandling.

Vi ser frem til, at indsatsen på området nu fortsætter i Sundhedsstrukturkommissionen.

Opfordringen til at inkludere life science-industriens potentiale i et gensidigt, forpligtende samarbejde er hermed givet videre. Til gavn for sundhedsvæsenet og ikke mindst dem, det hele handler om, patienterne.

Indtil da er det fortsat os, der står herude og banker på.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Brostrøm

Seniorrådgiver, WHO's generaldirektør
cand.med. (Københavns Uni. 1995), speciallæge i gynækologi/obsetrik, ph.d. (Københavns Uni. 2003), MPA (CBS 2011)

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00