Branchen er åben – ministeren lukket – Høreforeningen passiv

Af Niels Jørgen Langkilde
Fhv. MF, mag.art., Høreapparatsbruger, Medlem af Høreforeningen, Bestyrelsesformand Copenhagen Health Network, Kommunikationsdirektør Dansk HøreCenter.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) beder høre-branchen spille med åbne kort, når de lobbyer, og droppe afpresningen af patientforeninger.

Læs: Krag giver skideballe til høreapparats-industri

Intet var skjult
Men ingen kan udtale sig på hele branchens vegne for den omfatter bl.a. en industri, der fremstiller høreapparater, private og offentlige klinikker med meget forskellige typer ejerskaber, læger, forskere, producenter af en lang række former for hjælpeudstyr, hørepædagoger og frem for alt høreapparatsbrugerne og øvrige hørehandicappede. Samarbejdet mellem dem har ikke været formaliseret og særlig stærkt.

Intet er skjult, og personligt har jeg aldrig lagt skjul på nogen af mine roller i denne sag. CHN har bestemt været interesseret i at få en række organisationer og Høreforeningen med, da mange af dens medlemmer sympatiserede meget med initiativet og gennem årene har lagt et stort arbejde for høresagen.

Niels Jørgen Langkilde
Bestyrelsesformand Copenhagen Health Network

Da reformplanerne på høreområdet kom på banen tog Copenhagen Health Network initiativ til at samle alle interesserede omkring bordet for at se, om der var noget at være fælles om. Vi kontaktede bl.a. Høreforeningen, og formanden Søren Dalmark oplyste en række navne på personer og/eller organisationer, som han gerne ville have inviteret. De blev alle inviteret, men ikke alle dukkede op. Også pressen blev inviteret, da vi ønskede fuld åbenhed. Altinget.dk var inviteret, sagde først ja, men siden nej tak. Der var intet skjult her.

Seks punkter for det videre arbejde
På mødet 27. august 2012 blev de fremmødte enige om at lade nogle forhold ligge og i fællesskab arbejde videre med nogle fælles initiativer, som man kunne blive enige om. Herunder seks konkrete punkter, som bl.a. omfattede bevarelse af tilskuddets størrelse, afvikling af kommunerne som administratorer og fastholdelse af genudleveringen hvert 4. år. Det er således helt forkert, når det hævdes i f. eks. Morgenavisen Jyllands-Posten, at mødet alene drejede sig om at bevare det eksisterende tilskud til de borgere, som benytter de private høreklinikker. Et referat blev sendt ud til alle deltagere, og Søren Dalmark har mig bekendt ikke sagt fra over for dette referat. På mødet besluttedes det også at sende en pressemeddelelse ud om initiativet, fordi der ikke skulle være noget skjult i initiativet. Heller ikke det blev der sagt fra over for på mødet eller inden pressemeddelelsen blev sendt ud 18. september. Ingen af de tilstedeværende patientinteresser blev nævnt ved navns nævnelse i pressemeddelelsen.

Set i bagklogskabens klare lys kunne CHN have sparet en masse kræfter, hvis de involverede patientinteresser var blevet nævnt ved navn. Men intet var forkert i pressemeddelelsen, da den blev sendt ud.

Mailkorrespondance undervejs
Høreforeningens formand Søren Dalmark sender efter pressemeddelelsen en mail til CHN 20. september, hvor han spørger, hvem man tænker på med ordet "patientforeninger". Da det her oplyses, at der bl.a. tænkes på Høreforeningen og dens lokalafdelinger, siger Søren Dalmark fra. Det blev taget til efterretning. Da CHN på opfordring i mailen ringer til Søren Dalmark, så aftales det samme dag at sende mails til forretningsudvalget efter aftale med formanden. Én mail lyder f.eks. bl.a. således:

"Kære" nn og " Høreforeningen og medlem af forretningsudvalget.

Efter aftale med Søren Dalmark den 20. september 2012 - og som led i den fortsatte dialog mellem Høreforeningen og Copenhagen Health Network - fremsender jeg hermed et kort oplæg (samt konferenceprogram) til et samarbejde mellem Høreforeningen og Copenhagen Health Networks "UHØRT!-initiativet" 

Vi håber, I vil diskutere jeres involvering i initiativet på næste forretningsudvalgsmøde.

Den 27. september svarer Søren Dalmark bl.a. således:

"Vi havde i går forretningsudvalgsmøde og drøftede blandt andet din skrivelse til alle FU medlemmerne, vedrørende initiativer i forbindelse med organisering af høreområdet.

FU synes det er rigtig godt at der er mange som engagerer sig i debatten, herunder også Copenhagen Health Network. Det bevirker dog ikke at vi ønsker at tilslutte os CHN.

Vi er meget åbne om hvilke holdninger og ønsker vi som forening har til netop en bedre høreomsorg, som består af såvel en offentlig som privat sektor. Det foreliggende initiativ fra CHN er dog alene baseret på ønsker i den private sektor."

Sidstnævnte er CHN således ikke enige i. Ønskerne var ikke kun den private sektors. Det viser sig da også ved flere lejligheder, at Høreforeningen også støtter meget op om overgangen til regionerne og fastholdelse af de 4 år.

Åbenhed hele vejen
Åbenheden i Copenhagen Health Network er således,

- at alle præsenterer sig og deres interesser ved møderne start,
- at de deltagende afholder udgifterne, f.eks. står der klart anført, hvem der har finansieret "Grønbogen" med uafhængige eksperters vurdering,
- at konferencegebyrer dækker deltagernes fortæring, talergaver, lokaler, teleslyngeanlæg m.v., og
- at pressens inviteres med.

Copenhagen Health Network tager væsentlige sundhedsemner op, og prøver at få alle interessenter med rundt om bordet og søger at informere bredt efterfølgende. En række klikker, kommuner, læger, patientforeninger og er løbende blevet informeret sammen med medlemmer af Folketinget, Folketingets relevante udvalg og dermed også de relevante ministre og embedsmænd.

Intet er skjult, og personligt har jeg aldrig lagt skjul på nogen af mine roller i denne sag. CHN har bestemt været interesseret i at få en række organisationer og Høreforeningen med, da mange af dens medlemmer sympatiserede meget med initiativet og gennem årene har lagt et stort arbejde for høresagen.

En række af de deltagende i CHN havde tilknyttet advokater, journalister og kommunikationsbureauer for at gøre deres arbejde mest mulig professionelt i forhold til høringsprocessen og behandlingen i Folketinget. Dette er der intet anstødeligt eller fordækt i. Det er hverdagen på Christianborg, i Bruxelles og i alle andre ordentlige demokratier.

Hvad er det for en lukkethed, som vi skal åbne? Ministeren skylder os et svar.

Ministeriel lukkethed

Et sted, hvor der derimod er spillet med lukkede kort, er i ministeriet.

Hele processen omkring kulegravningsrapporten har været meget lukket fra ministeriet. Der er kun indkaldt til ét møde med interessenterne af kulegravningsrapporten. Meget af materialet var fra kulegravningsudvalget var mangelfuldt, og det ville være undgået eller reduceret betragteligt, hvis man havde indkaldt de berørte parter.

Processen bar præg af, at man ville spare for enhver pris. Solide demografiske fremskrivninger og sammenligninger med stigningen i andre hjælpemidler er fraværende i kulegravningsrapporten.
Beskrivelse af de offentlige høreklinikker arbejde og omkostninger fra den 3. til den 48. måned er stort set fraværende. De stærkt faldende tal i de offentlige udgifter til borgere, der køber høreapparater på de private høreklinikker fra 431 mio. kr. 2010 til 329 mio. kr. 2011 medtages ikke i kulegravningsrapporten fra 8. juni 2012 s. 26 trods det forhold, at DELTA har offentliggjort tallene 19. marts 2012. Ministerens nedsættelse af udvalg er uden de fagpersoner fra patientorganisationerne, høreapparatsproducenterne og høreklinikkerne, som hver eneste dag arbejder med dette. Ministeren har ikke ville mødes med en lang række af organisationerne, patienterne og virksomhederne. (Her ligger hun så helt på linje med sundhedsordføreren i SF, som heller ikke ville mødes med en lang række af de berørte parter.) Ministeren har trods valgfrihed i datoer ikke villet tage møder eller deltage i konferencer om de største nedskæringer i den danske høreforsorgs historie.

Ministeren har derudover ikke villet svare på en række spørgsmål fra de involverede politikere før processen var overstået. Se f. eks. svar på spørgsmålene 806, 807, 808 og 809, som blev stillet 15. august 2012. Svarene kommer efter reformen 3. januar 2013. Det kan ikke lige leve op til kravene om god regeringsførelse.

Hvad der er allermest trist, er, at ministeren ikke vil gå ind i en diskussion om kvaliteten af de høreapparater, som nu udlånes på de offentlige klinikker efter det seneste udbud fra AMGROS.

Forhandlingerne blandt lægerne i det faglige udvalg viser, at dette er et problem. AMGROS-opgørelserne viser, at det er et problem - se f.eks. den seneste fra 29. januar.

Henvendelsen fra Leverandørforeningen for Høreapparater i forbindelse med L59 beskrev det meget rammende således:

"Jeg har i nedenstående forsøgt at illustrere forskellen mellem sortimentet i Amgros før den nye licitation og sortimentet i den gældende licitation. Fordelingen er altså forrykket markant. Tidligere forhandlede Amgrosprimært apparater fra Top og Plus kategorien men efter 1.august 2012 har dette rykket sig til nu primært at være apparater kategoriseret som Basic og Budget. 

Kilde: Amgros licitations materiale

Produkter fra kategorierne Basic og Budget kan sagtens være udmærkede produkter, men der er dog stor teknologisk forskel på produkterne i TOP/PLUS og produkterne i Basic/Budget, hvilket primært betyder dårligere taleforståelse i støj, dårligere justeringsmuligheder, større sandsynlighed for apparater hyler.
Dette for at understrege at der ikke er tale om en prisnedsættelse i Amgros på 60% på samme produkter men, at besparelsen primært er opnået gennem køb af andre typer produkter. Der kan findes en mere detaljeret oversigt over apparaterne i bilag 1."

Ministeren skjuler sig bag den lægelige ekspertise, som har lagt udbuddet til rette i stedet for åbent at gå ud at tale om: 1) Det var en utilsigtet fejl eller 2) Ja, vi ønskede lavere kvalitet til flertallet af de danske høreapparatsbrugere.

Ministeriet argumenterer heller ikke for det fornuftige i at overføre en lang række behandlinger fra de billigere og bedre behandlinger hos de private klinikker til de dyrere behandlinger på de centrale regionale høreklinikker.

Høreforeningens problemer penge, politik og kvalitet

Høreforeningen har åbenbart fået problemer med denne lovvedtagelse. Man har været meget optaget af at fejre foreningen 100 års jubilæum. Og det var bestemt fint og festligt, og jeg nød meget at være med. Men man har ikke været optaget på samme måde af den stribe af forringelser, som lovforslaget medfører for høreapparatsbrugerne. Det har derimod andre foreninger, f.eks. Patientforeningen.

Man har fokus på de lange ventelister hos det offentlige og på gratis behandlinger. Og man har ganske klogt været med til at fremme en regional løsning og stoppe sjældnere udskiftninger af høreapparater. Men det er uforståeligt, at foreningen har været så lidt aktiv i forbindelse med de største nedskæringer på området i foreningens historie.

I "Hørelsen" afviser formanden, at det skulle have noget at gøre med, at han er aktivt Socialdemokrat og opstillet til regionsvalget. Det må man tro på. Men jeg har sammen med de omkring 350.000 brugere af høreapparat behov for en høreforening, som ville gå aktivt ind i diskussionen om kvalitetstabet på de offentligt udleverede høreapparater.

Den såkaldte "Annonceboykot" har CHN ikke haft nogen andel i. Her bliver CHN tillagt en indflydelse, som langt overgår virkeligheden, men det faktum at Høreforeningen har bedt om og fået og stadig får indtægter fra producenter og andre i branchen giver god grund til overvejelse. Høreforeningen er en interesseorganisation og bør være uafhængig af såvel partipolitiske som økonomiske særinteresser.

Er det en tilfældighed, at Høreforeningen ikke har analyseret og testet de valgte høreapparater ved Amgros-udbuddet? Burde en uafhængig Høreforening netop ikke satse på nøje analyser af de hjælpemidler, som alle hørehandicappede er så afhængige af? Valgmulighederne søges som bekendt begrænset i det offentlige, og det burde give ekstra interesse for de få udvalgte høreapparater og kvalitetsniveauet i dem i forhold til apparater, man kan få alle andre steder. Det er mere høreapparaterne end respekten for autoriteterne, som samler os i Høreforeningen. Derfor må de i fokus.