Centrale aktører: Medicinrådets sagsbehandlingstider er urimeligt lange

Et eksempel er et lægemiddel mod lungehindekræft, hvor Medicinrådet har brugt 12 uger på validering og mindst kommer til at bruge 26 uger på vurderingen, inden patienterne efter ti måneders sagsbehandling forhåbentlig får en anbefaling i slutningen af marts måned. For en anden behandling brugte Medicinrådet næsten 18 uger på at stille det første spørgsmål i processen med at validere ansøgningen, altså mere end den samlede tid, som Medicinrådet politisk har fået til at nå både validering og vurdering. 18 uger inden Medicinrådets ur startede.

Problemet med ventetiderne

Det er ét af Folketingets grundlæggende principper for prioritering af sygehuslægemidler, at Danmark skal være ét af de lande, der hurtigst ibrugtager ny medicin, hvor der er dokumenteret mereffekt. Det er et nyttigt princip til gavn for patienterne, men systemet kan ikke leve op til det.

Patienter med lungehindekræft er som nævnt nogle af dem, der venter på, at Medicinrådet godkender en ny behandling. Lungehindekræft opstår typisk ved, at man har haft kontakt til asbest tidligere i sit liv. Når man får diagnosen, har de patienter, der er omfattet af en aktuel ansøgning, gennemsnitligt et år tilbage at leve i.

Det er helt ubærligt at bede patienterne vente mere end ti måneder på, at Medicinrådet udkommer med en anbefaling.

Tore von Wurden, Roland Kurney og Anders Thelborg
Administrerende direktører

Den nye behandling kan forlænge deres liv og forbedre deres livskvalitet. I nogle tilfælde opnår patienterne faktisk dét, man kalder komplet respons, så sygdommen ikke længere kan spores. I den situation er det helt ubærligt at bede patienterne vente mere end ti måneder på, at Medicinrådet udkommer med en anbefaling.

Alt tyder på, at Medicinrådet i de kommende år vil modtage et stigende antal ansøgninger om anbefaling af lægemidler. Ifølge en opgørelse fra Lægemiddelindustriforeningen har medicinalvirksomheder op imod 7000 behandlingsmuligheder i deres pipelines. Så der skal findes en løsning på Medicinrådets problemer.

Løsninger på problemet

Vi opfordrer – appellerer – til, at Danske Regioner som opdragsgiver og Medicinrådet selv erkender problemets omfang og sætter ind på at afhjælpe den aktuelle situation, som ingen kan være tjent med risikerer at blive ”den nye normal”. Vi vil pege på tre forslag, der kan imødegå de urimelige lange ventetider.

For det første må der tilføjes tilstrækkelige ressourcer, så Medicinrådet kan tage hånd om situationen. Vi foreslår derfor at sætte Danske Regioners indkøbsorganisation Amgros ind i denne ligning. Amgros pointerede i Medicinrådets seneste årsberetning, at Medicinrådet er en vigtig del af Amgros’ evne til at konkurrenceudsætte lægemidler, hvilket sparede regionerne syv milliarder i forbindelse med indkøb bare i 2021 – og hvad der er sparet, er tjent.

Vi foreslår, at en brøkdel af pengene overføres til Medicinrådet, som derved styrkes organisatorisk og dermed kan sikre hurtigere adgang til lægemidler. 

For det andet må der sættes ind over for den stigende og ikke-transparente forsinkelse i valideringsperioden. Altså de maksimum ti arbejdsdage, der næsten altid bliver til flere uger. En måde er ud fra et ”følg eller forklar”-princip at gøre Medicinrådets sekretariat ansvarlig for forsinkelser udover disse ti dage. Overskridelser bør fremgå af Medicinrådets årsberetning, så valideringsperioden i lighed med selve vurderingsperioden er synlig for beslutningstagere.

Vi opfordrer til, at Danske Regioner som opdragsgiver og Medicinrådet selv erkender problemets omfang og sætter ind på at afhjælpe den aktuelle situation.

Tore von Wurden, Roland Kurney og Anders Thelborg
Administrerende direktører

Når Medicinrådet evalueres på et oplyst og et retvisende grundlag, vil det have en dobbelt effekt. Medicinrådet vil have øget fokus på arbejdsdagene, og politikere og beslutningstagere vil have reel mulighed for at kunne handle, så deres sundhedspolitiske mål realiseres.

For det tredje bør det eksisterende spor for direkte indplaceringer i behandlingsvejledninger (det man burde kunne kalde ”fast track”) straks gøres bredere og hurtigere. Det kan eksempelvis være på lægemidler, der i forvejen er godkendt til en anden diagnose, eller det kan være til lægemidler, hvor der i forvejen er et lignende godkendt lægemiddel, der er taget i anvendelse. Her må det være muligt, at man – ligesom i Sverige – indretter godkendelsesprocessen mere fleksibelt og dynamisk med færre krav og kortere interne deadlines mellem sekretariat, fagudvalg og Medicinrådet.

På samme måde bør der som påpeget af Lif indføres en mere fleksibel løsning for ”meget små” lægemidler, således at disse ikke omfattes af den fulde Medicinrådsproces. Hvordan dette præcis kan gøres, drøfter vi gerne.

Dermed kan der frigøres ressourcer til de mere komplicerede ansøgninger med den nye standardmetode med kvalitetsjusterede leveår (QALY-metoden) og modellen for betinget godkendelse.

Politisk debat om godkendelse af lægemidler

Det er meget fornuftigt, at politikerne i Danmark har overladt det til sundhedsprofessionelle fagfolk at vurdere den kliniske værdi af lægemidler op imod omkostningerne. Lad os fastholde Medicinrådet som institution. Men der bør ikke gå unødvendigt lang tid, før patienterne får adgang til nye, innovative lægemidler. Vi bliver nødt til at tage en politisk debat om, hvordan vi godkender lægemidler mere effektivt i Danmark.

Nu er alle ansvarlige oplyst om, at Medicinrådet ikke fungerer optimalt. Problemerne skal løses, for patienterne venter. For nogle patienter er det desværre allerede for sent.