Debat

Dansk Erhverv og Merck i fælles opråb: Klinisk forskning skal være centrum i ny life science-strategi

Klinisk forskning er kernen i alle medicinske fremskridt, og Danmark skal gøre langt mere for at motivere sit sundhedspersonale til at trække i kitlen og forske mere, skriver Brian Mikkelsen og Enrique Alvarez.

Vi har tre konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan betingelserne for klinisk forskning bør styrkes til gavn for patienter, sundhedsvæsnet og samfundsøkonomien, skriver Brian Mikkelsen og Enrique Alvarez.
Vi har tre konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan betingelserne for klinisk forskning bør styrkes til gavn for patienter, sundhedsvæsnet og samfundsøkonomien, skriver Brian Mikkelsen og Enrique Alvarez. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke lagt skjult på, at hans hjerte banker for life science-branchen. Det forstår man godt. Life science-branchen bidrager nemlig markant til dansk vækst og velfærd.

Branchen eksporterer for mere end 151 millarder kroner om året svarende til 22 procent af al dansk vareeksport, og udlandet investerer godt 34 milliarder kroner årligt i den danske life science-branche. Dertil kommer, at branchen skaber langt over 100.000 arbejdspladser, og mange af dem tiltrækker højt kvalificerede medarbejdere. 

Selvom det er positivt, så bør man som branche og på politisk niveau stadig spørge sig selv: Kan det drives til mere – og i så fald hvordan? Især når det gælder områder, som tjener store penge hjem til det danske velfærdssamfund.

Der er en meget stor økonomisk gevinst for regeringen og vores samfund ved at sørge for, at det bliver nemmere at trække i kitlen, kigge i petriskålene eller bruge relevante data.

Brian Mikkelsen og Enrique Alvarez, Adm. direktør i Dansk Erhverv og General Manager & Managing Director

Og der er faktisk potentiale til meget mere. For at blive helt konkrete, så bør vi her i landet styrke vilkårene for klinisk forskning.

Det er der rigtig god ræson i, fordi det skaber mere viden om lægemidler, hvilket er til gavn for patienterne og har positive økonomiske effekter for vores samfund.

Tre konkrete forslag sikrer rammerne
I forhold til samfundsøkonomien er det værd at huske på i en tid, hvor Danmarks økonomi er særligt udfordret på baggrund af covid-19.

Tager man de økonomiske briller på, så kan man for eksempel fremhæve, at hvert industri-initieret klinisk studie i gennemsnit skaber 5,3 nye jobs og bidrager til BNP med cirka en million kroner.

Der er således en meget stor økonomisk gevinst for regeringen og vores samfund ved at sørge for, at det bliver nemmere at trække i kitlen, kigge i petriskålene eller bruge relevante data samt meget andet – kort sagt altså styrke den kliniske forskning.

Gør vi det, betyder det for eksempel, at de deltagende patienter får først adgang til de mest innovative lægemidler, og dermed den nye teknologi. Samtidig får sundhedspersonalet førstehåndserfaring med de nyeste teknologier.

Der findes i dag ikke nationale målsætninger for klinisk forskning, og ofte må forskere bruge deres fritid på at bedrive kliniske studier. Vi skal give det dygtige sundhedspersonale lyst til at forske mere.

Brian Mikkelsen og Enrique Alvarez, Adm. direktør i Dansk Erhverv og General Manager & Managing Director

Vi har tre konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan betingelserne for klinisk forskning bør styrkes til gavn for patienter, sundhedsvæsnet og samfundsøkonomien.

Gulerødder og nationale mål
For det første skal det være nemmere at se guleroden. Der findes i dag ikke nationale målsætninger for klinisk forskning, og ofte må forskere bruge deres fritid på at bedrive kliniske studier. Vi skal give det dygtige sundhedspersonale lyst til at forske mere.

Motivation kan opstå ud fra mange forskellige ting, men inspiration kan for eksempel hentes fra Norge, hvor man har indført et pointsystem, der belønner forskerne. Konkret belønnes hospitalerne i forhold til hvor meget klinisk forskning de begår og om dette sker i offentlig eller i samarbejde med private virksomheder.

Ligeledes bør et nationalt mål for klinisk forskning indarbejdes som et nyt mål i tillæg til de af regeringen udarbejdet otte mål for sundhedsvæsenet.

For det andet skal det ikke være hurtigere at gennemføre en jordomrejse end at komme igennem ansøgningsprocessen. Der skal være kortere sagsbehandlingstid på ansøgninger til klinisk forskning i Videnskabsetisk komitesystem.

Læs også

Et forslag kunne være at allokere flere sagsbehandlere til behandlingen. Det vil være en forholdsvis lille ekstra investering, som vil have en stor gavnlig effekt, idet forsøgene hermed hurtigere kan initieres. Netop hastigheden er central, når globale life science virksomheder beslutter sig for hvor de placerer deres kliniske forsøg.

Under covid-19 er ansøgninger blevet behandlet på rekordtid, hvilket har været medvirkende til at tiltrække en række internationale studier til Danmark. Hvis vi ønsker at fastholde dette, skal sagsbehandlingstiderne nedbringes.

Kernen af medicinske fremskridt
For det tredje bør der skabes større gennemsigtighed i forhold til regionernes omkostninger forbundet med at udføre kliniske studier. Omkostningerne er steget markant og ligger nu højt i en international sammenligning.

Man bør analysere de reelle udgifter forbundet med kliniske forsøg og skabe en højere grad af transparens og ensartethed.

Brian Mikkelsen og Enrique Alvarez, Adm. direktør i Dansk Erhverv og General Manager & Managing Director

Det gør det mindre attraktivt at udføre kliniske forsøg i Danmark, og det er et afgørende parameter, når det vurderes, hvor nye investeringer skal placeres.

Man bør derfor analysere de reelle udgifter forbundet med kliniske forsøg og skabe en højere grad af transparens og ensartethed. En analyse af overheads på tværs af de lande, vi normalt sammenligner os med, er et godt sted at starte. 

Klinisk forskning er således kernen i alle medicinske fremskridt. Igennem de sidste mange år har der været mange eksempler på forskning, der har medført banebrydende og vigtige nye behandlinger, inden for særligt kræftområdet, sklerose og senest indenfor vacciner.

Hvis vi skal opretholde en førerposition på europæisk plan, er det afgørende at den nye life science strategi gør klinisk forskning til en hovedprioritet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion