Debat

Dansk Tandplejerforening: Børns tænder sladrer om mere end mundpleje

DEBAT: Dårlig tandpleje kan være udtryk for mistrivsel eller dårlige vaner. Derfør bør tandplejere holde godt øje og forsøge at spotte børn i særlige risikogrupper i en tidlig alder, mener Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejerforening.

Foto: Henning Bagger/Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Elisabeth Gregersen
Formand for Dansk Tandplejerforening

Ulighed i sundhed slår allerede igennem i barndommen, og en skæv start på livet forfølger oftest en op i voksenlivet. Det gælder også, når man kigger på tandsundhed og mundpleje.

Jeg har været kommunal tandplejer i 26 år, hvor jeg har arbejdet med socialt udsatte familier og med børn og familier af anden etnisk herkomst. Det er begge grupper, hvor vi tandplejere finder store sundhedsmæssige udfordringer, og hvor ulighed i sundhed viser sig tidligt i barndommen.

Når det handler om at yde en tidlig indsats hos børn og unge, skal ansvaret placeres hos kommunerne, som dog prioriterer indsatsen meget forskelligt. Jeg vil vove at påstå, at man mange steder ”glemmer” den på dagsordenen, som for tiden primært handler om økonomi, og hvordan vi sparer mest muligt.

Fakta
Detag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Centralisering skaber ulighed
Centralisering er det store buzzword, og det gælder også, når man ser på de kommunale tandklinikker. Kommunale sundhedscentre dukker op, og de gængse skoleklinikker lukkes helt ned eller lægges sammen. Centraliseringen er rigtig god på mange parametre – både økonomisk og fagligt – men hvis man kigger på det udsatte barn eller den udsatte unge, er den en katastrofe.  

Afstandene kan være store i kommunerne. Bor man i et yderområde – måske uden bil – så er man afhængig af offentlig transport, som kan være dyr og tidskrævende. Det kan være svært og krævende at møde op på den kommunale tandklinik – ikke mindst hvis man skal til hyppige forebyggende behandlinger, som er nødvendige, hvis man ikke har sunde tænder. Når vi taler tidlig indsats og tidlig opsporing, så skal vi møde borgerne, hvor de er. Tandplejen skal være uden for meget besvær for den enkelte familie, og de principper går centraliseringen direkte i mod.

Men tænderne "sladrer" om mere end den enkeltes mundpleje. Deres tilstand kan også fortælle noget om den generelle sundhedstilstand og trivsel.

Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejerforening

Behov for ny organisering
Når man ser på den samlede gruppe af børn og unge i den kommunale tandpleje, er der færre og færre, der skal behandles for huller i tænderne. I dag kan meget klares med forebyggelse og nænsom behandling af caries. Undervisning, forebyggende behandlinger og sundhedsfremme bør styrkes og kan være med til at mindske den sociale ulighed. Det taler for en ny organisering i tandplejen med flere tandplejere, der har en sundhedspædagogisk baggrund.

Kommunerne bør derfor revurdere strukturen og bemandingen i tandplejen – for et opgør med ulighed i sundhed er ikke noget, man bare lige ”gør”. Ikke kun fordi det er en vanskelig opgave, men lige så meget fordi der skal arbejdes anderledes, end man plejer, hvis der skal rykkes på uligheden.

Tid er nøgleordet
I en tid hvor sundhedssektoren skal løbe hurtigere og hurtigere, og hvor man ofte glemmer, at målet ikke er at spare penge, men at yde borgerne gode sundhedsydelser, kan det være optimistisk at foreslå, at der skal bruges mere tid.

Men det er det, der er brug for, hvis vi skal dæmpe uligheden i sundhed i barndommen. For det kræver tid, hvis man arbejder med udsatte børn og familier. Det er vigtigt, at de børn og familier, vi har med at gøre, føler sig prioriteret og værdifulde hele tiden. Vi skal arbejde med udgangspunkt i deres liv og værdier, og de skal føle, at vi gerne vil dem. Og her skal vores handlinger hænge sammen med, hvad vi siger og giver udtryk for. Pointen er her, at aftaler meget nødig skal udskydes, fordi der kommer noget mere vigtigt på programmet – der er ikke noget mere vigtigt.

Nøglepersoner skal arbejde sammen
Jeg er helt klar over, at tænder og mund ikke repræsenterer det hele menneske. Men tænderne ”sladrer” om mere end den enkeltes mundpleje. Deres tilstand kan også fortælle noget om den generelle sundhedstilstand og trivsel. Eksempelvis kan dårlig, vedvarende mundhygiejne pege på dårlige mad- og drikkevaner eller en generel mistrivsel. Vi tandplejere har derudover en særlig én til én kontakt til børn og unge, hvori der oftest opstår en form for fortrolighed. Dette giver os også en unik mulighed for at spotte børn og unge i særlige risikogrupper.

Tandplejernes forebyggelsesarbejde kan selvfølgelig ikke stå alene. Tandplejerne arbejder sammen med de professionelle nøglepersoner, der også har tilknytning til familierne i vuggestue, børnehave eller skole. Og dette samarbejde skal også styrkes, hvis vi skal mindske den sociale, fysiske og mentale ulighed allerede i barndommen. Tandplejerens indsatser skal hænge sammen med de andre fagprofessionelles, og tandplejerens viden om barnet eller den unge kan være nyttig for den fælles indsats.

Der er brug for tandplejerne
Der er et forbedringspotentiale i forhold til at løfte den tidlige forebyggende og helhedsorienterede indsats i kommunerne. Og her ser jeg tandplejerne have en central rolle. Der er brug for vores sundhedspædagogiske baggrund og vores viden om sundhedsfremme.

Vaner og måder at leve på stikker dybt og er forankret i sociale, kulturelle og klassespecifikke forhold – det giver sig alt sammen til udtryk i livsstil. Uanset hvem man er, er det ikke noget, der bare lige kan ændres på. Det kræver tid og også vilje hos den, der arbejder sundhedspædagogisk og med sundhedsfremme. Her er tandplejerens undervisning og samtaler med børn og forældre i de udsatte grupper et fundament, der kan bygges videre på og udvikles fra.

Det er vigtigt, at kommunerne får styrket den tidlige indsats for ulighed i tandsundhed. Dårlige tænder kan være årsag til ringe social accept og kan være årsag til smerter, som kan forhindre et liv som andre, eller som kan gøre det svært bare at komme i børnehave eller skole. Der skal opbygges gode mundplejevaner allerede fra barnsben, så vi sikrer en god mundpleje hele livet. Dårlige tænder og mundsygdomme kan øge risikoen for alvorlige sygdomme andre steder i kroppen som voksen og kan være en social og arbejdsmæssig begrænsning.

Én ting er sikkert. Tandplejerne er klar til at yde en ekstra indsats – spørgsmålet er bare, hvornår kommunerne er det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisabeth Gregersen

Formand, Danske Tandplejere
tandplejer (1979), bachelor i Sundhedspædagogik (2010), master i Professionel Kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

0:000:00