Danske Patienter: Ulighed og ventetid i sundhedsvæsenet vil boome, hvis behandlingsgarantien droppes

Valgkampen er i gang, og sundhed står højt på befolkningens prioritering af vigtige temaer. 

Sundhedsvæsenet er presset som aldrig før, og endnu engang bliver det udvidede frie sygehusvalg – eller behandlingsgarantien, som den bliver kaldt i folkemunde – omdrejningspunkt for de politiske og faglige drøftelser. 

Behandlingsgarantien har historisk set bidraget til at reducere ventetider, men den har desværre også bidraget til, at patienter med relativt lette sygdomsbilleder kommer hurtigt i behandling på de private hospitaler, mens patienter med mere komplekse sygdomsbilleder må vente meget længe på behandling.  

Det skyldes, at private hospitaler ikke behandler patienter med komplekse problemstillinger, men det skyldes primært, at der mangler anæstesisygeplejersker på de offentlige hospitaler – blandt andet fordi sygeplejersker i stigende grad søger job i det private.  

Det offentlige sundhedsvæsen kan derfor ikke oppebære en tilstrækkelig operationskapacitet til de patienter, der ikke kan gøre brug af behandlingsgarantien. 

Alternativet til behandlingsgaranti kan blive private sundhedsforsikringer 

Det er vigtigt, at vi bliver ved med at holde fokus på den ulighed, som sundhedsvæsenet er med til at skabe – og at politikerne er opsatte på at finde løsninger.  

Det er dog ærgerligt og bekymrende, at debatten om sundhedsvæsenets udfordringer primært kommer til at handle om, hvorvidt man er for eller imod behandlingsgarantien.  

Det skriger til himlen, når vi for eksempel hører, at kirurger på de offentlige hospitaler ikke har noget at lave, og at operationsstuer står ledige, fordi anæstesisygeplejersker er søgt over i det private sundhedsvæsen.

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

Privathospitaler udgør en meget lille del af den samlede kapacitet i Danmark. Diskussionen om afskaffelse eller forringelse af patienternes rettigheder kommer til at overskygge diskussionen om løsninger, der rent faktisk virker. 

For selvom behandlingsgarantien har bidraget til den ulighed, vi ser i dag, vil afskaffelse eller forringelse af behandlingsgarantien ikke sikre lighed og nedbringe ventetiderne. Snarere tværtimod. 

Hvis man lukker for strømmen af patienter, der bliver behandlet på privathospitaler via behandlingsgarantien, vil der åbne sig en ny strøm af patienter, der bliver behandlet på privathospitaler via private sundhedsforsikringer.  

I dag har cirka 2,5 millioner danskere en privat sundhedsforsikring, og det er typisk borgere på arbejdsmarkedet, der har ordninger via arbejdsgiver og pensionsordninger.  

Mange borgere kan anvende deres private sundhedsforsikring i stedet for behandlingsgarantien, hvis den bliver afskaffet eller forringet. Sundhedsforsikringer er dog langt hen ad vejen forbeholdt raske og erhvervsaktive borgere.  

De ældre multisyge med komplekse sygdomsbilleder er oftest ikke i arbejde, og de er sjældent omfattet af private forsikringsordninger – selv hvis de vil og kan betale for en privat forsikring, vil de formentlig blive afvist på grund af deres helbredsproblemer.  

Sundhedsforsikringerne kan øge uligheden og ventetiderne 

Når der sættes en prop i for strømmen af patienter via behandlingsgarantien, bliver markedet for private sundhedsforsikringer endnu mere attraktivt.  

Det vil udhule behandlingskapaciteten på offentlige hospitaler for de hårdest ramte patienter, fordi endnu flere læger og sygeplejersker vil søge over i det private sundhedsvæsen i takt med, at markedet vokser. 

Udover at det ikke løser udfordringen med ulighed, frygter vi, at de gennemsnitlige ventetider generelt vil stige, hvis behandlingsgarantien afskaffes eller forringes.  

Da man i 2007 introducerede garantien på en måned, skete der et fald i den gennemsnitlige ventetid fra 67 dage til under 50 dage.  

En af forklaringerne var ifølge den daværende formand for Danske Regioner, at det offentlige sundhedsvæsen blev bedre til at samarbejde på tværs af hospitaler og regioner, så den samlede kapacitet blev bedre udnyttet, hvorved man kunne undgå at sende patienter til private hospitaler på det offentlige sundhedsvæsens regning.  

Behandlingsgarantien lagde med andre ord et pres på det offentlige sundhedsvæsen og sikrede, at patienter i gennemsnit blev behandlet en halv måned hurtigere. 

Ved at afskaffe eller differentiere behandlingsgarantien risikerer vi en fortsat ulighed med længere ventelister. Derudover sender det et dårligt signal til patienterne i en tid, hvor mange venter i smerte og med nedsat livskvalitet på at få en operation. 

Behov for fælles løsninger mellem regioner, privathospitaler og kommuner

Lad os hellere diskutere reelle løsninger på de massive udfordringer, som sundhedsvæsenet har. 

På kort sigt handler det om, at en kommende regering sætter sig i spidsen for at samle regioner, privathospitaler og kommuner, med henblik på at få lavet en samlet plan og aftaler, der sikrer, at den samlede kapacitet bliver udnyttet fuldt ud og uden flaskehalse – så læger kan visitere patienter til operation i en rækkefølge, der alene bunder i patienternes behov.