Demensalliancen: Bedre behandling kræver styrket uddannelse

DEBAT: Regeringens pulje, der skal øge kompetencerne hos plejepersonale, der arbejder med demens, er et meget positivt tiltag, men vi skal sikre os, at pengene ikke bliver spildt på små kommunale eller regionale projekter, skriver Demensalliancen.

Af Demensalliancen 
Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen, Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, Karen Stæhr, sektorformand i FOA, Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, og Torsten Fels, direktør i Pensam

Mennesker, der er ramt af demens, er helt afhængige af, at sundheds- og plejepersonalet har en stor viden om deres sygdom, og at de tilbud, de får, hænger godt sammen.

Uanset om plejen, behandlingen og rehabiliteringen foregår i hjemmet, på plejecenteret eller i behandlingssystemet, er der brug for kontinuitet i forløbene, og for at medarbejderne har en stor viden om sygdommen.

Det kræver stærke kompetencer, og at flere medarbejdere får en formel efter- og videreuddannelse på området.

Demensalliancen ser det derfor som et stort fremskridt, at regeringen i den nationale demenshandlingsplan har afsat en pulje på 139 millioner kroner til at øge kompetencerne hos de medarbejdere i kommuner og regioner, der står for behandlingen, plejen og omsorgen af mennesker med demens.

Demens kræver særlig viden
Arbejdet med mennesker med demenssygdomme kan være en udfordrende opgave for de medarbejdere, der skal sikre den bedste pleje, omsorg og rehabilitering, fordi der ofte er tale om komplekse livssituationer, som kræver særlig viden hos personalet.

Et demensvenligt Danmark kræver således et stærkt og vedvarende fokus på kompetencerne hos de fagpersoner, der i det daglige er i kontakt med mennesker med demenssygdomme og deres pårørende.

De mange sundhedsprofessionelle medarbejdere gør i dag en stor og vigtig indsats, men med puljen bliver der mulighed for både at øge det generelle kompetenceniveau og mulighed for at styrke det specialiserede niveau.

Alle medarbejdere, som er i kontakt med mennesker med demens og deres pårørende i eksempelvis hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, på plejecentre, sygehuse og i almen praksis, skal efter vores opfattelse have en grundlæggende viden om sygdommen, og om hvordan den håndteres. 

Tilsvarende er der også på ledelsesniveau behov for mere viden og fokus på udfordringerne omkring demenssygdomme, så lederen i det daglige kan medvirke til at tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt for mennesker med demens, støtte op om medarbejderne og yde supervision, når der er behov for det.

Målet er, at både mennesker med demens og deres pårørende kan få en endnu bedre vejledning, pleje og behandling samt kan få øget deres livskvalitet.

Der er brug for kompetencegivende uddannelse
De første 91,5 millioner kroner af kompetencepuljen er nu åben for ansøgninger frem til 19. juni. Det er vigtigt, at midlerne først og fremmest bliver brugt til at sikre et varigt kompetenceløft af det frontpersonale, som mennesker med demens er i berøring med i dagligdagen, frem for at blive drysset ud på en lang række små kommunale eller regionale her og nu-projekter, som ikke kan overføres fra den ene kommune eller region til den anden.

Midlerne bør derfor fortrinsvis bruges til at sætte det eksisterende uddannelsessystem i spil, så frontpersonalet kan få en formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse baseret på praksisnær viden, der kan bruges i hverdagen til gavn for mennesker med demens. Dette kan ske i dialog og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og kommuner om udvikling og forankring.

For at skabe en fælles tilgang til ansøgninger om demens-puljemidlerne samler Demensalliancen repræsentanter fra kommuner, regioner og uddannelsesinstitutioner til en ”partnerskabsdag” 24. maj i København. Formålet er at skabe dialog mellem parterne og sikre, at midlerne giver et langsigtet lærings- og kompetenceløft.

Det er nu, at vi skal sikre, at de investeringer, der foretages i uddannelse og læring, også giver de ønskede, markante forbedringer i fremtiden.

I Demensalliancen er vi optaget af at skabe et samfund, hvor ingen er alene med demens, og hvor mennesker med demens får en pleje og behandling af høj kvalitet.

Det kræver, at de midler, som Folketinget har afsat, forvaltes på en måde, så alle relevante medarbejdere sikres et varigt løft af deres kompetencer på demensområdet.

Forrige artikel Professor: Drop historierne om et sygehusvæsen i krise Professor: Drop historierne om et sygehusvæsen i krise Næste artikel Læger og sygeplejersker: Professor på tynd is om presset sygehusvæsen Læger og sygeplejersker: Professor på tynd is om presset sygehusvæsen
Enhedslisten presser på: Regeringen skal spille ud med plan for unges druk inden jul

Enhedslisten presser på: Regeringen skal spille ud med plan for unges druk inden jul

ALKOHOL: Hvis Magnus Heunicke (S) ikke kommer med et udspil om unge og alkohol inden nytår, vil Enhedslisten forsøge at tvinge ham ud af busken, siger Peder Hvelplund (EL). To af regeringens støttepartier vil hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år. Konservative er splittede på spørgsmålet, fremgik det af en paneldebat tirsdag.