DF: Psykiatri-forslag skal testes før brug

SHARED CARE: Regionernes forslag om tættere samarbejde mellem læger og psykiatri skal testes yderligere. Dansk Folkeparti vil afsætte penge til projektet. Sundhedsministeren også skeptisk.
Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Fakta
Shared care:
  • Er en behandlingsmodel, hvor ikke-psykotiske patienter ikke kun behandles af de praktiserende læger.
  • Modellen indebærer, at man har lavet en øget, men også klarere opgavefordeling mellem psykiatrien, speciallæger, almen praksis og i nogle tilfælde kommuner.
  • I regionernes forslag skal de praktiserende læger være tovholdere.

Patienterne, som får glæde af shared care
Ikke-psykotiske patienter tæller primært personer med depressioner, men også personer med angst og tvangstanker hører til denne kategori. Det er som udgangspunkt mindre alvorlige lidelser i sammenligning med psykotiske patienter.

Klap lige hesten. Sådan lyder Dansk Folkepartis reaktion på regionernes forslag om at indføre shared care i behandlingen af ikke-psykotiske patienter.

100.000 flere vil kunne helbredes for depression eller angst, hvis de hurtigere og mere effektivt kommer i behandling via shared care. Det vil lette presset på de psykiatriske sengepladser og dermed hjælpe de mere alvorligt psykisk syge. Samtidig vil samfundet spare adskillige milliarder som følge af helbredelserne.

Det er man i hvert fald overbevist om hos regionerne. De peger på en ny gennemgang af den internationale litteratur om shared care, som overlæge, dr.med. i psykiatri Morten Birket Smith, speciallæge i almen medicin Merete Lundsteen og overlæge, ph.d. i psykiatri Lene Eplov har foretaget.

Regioner: Flere penge tak
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), foreslår, at regionerne får mellem 50 og 100 millioner til at udrulle shared care. Dansk Folkepartis sundhedsordfører kalder regionernes forslag for interessant. Men trods rapportens konklusioner er hun ikke overbevist. Inden partiet vil overveje at afsætte større beløb til shared care, skal det testes yderligere, mener Liselott Blixt.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00