Dibbern: Medicin med smiley?

DEBAT: Hvis en smileyordning for medicin blev virkelighed, ville kun ganske lidt få en glad smiley. Langt de fleste danskere har nemlig ikke nogen gavn af den forebyggende medicin, de spiser hver dag, skriver Henrik Dibbern, medlem af PLO's repræsentantskab. 

Af Henrik Dibbern
Praktiserende læge og medlem af PLO's repræsentantskab

Fru Pedersen har hentet en ny portion af sin medicin på apoteket. Fru Pedersen er 65 år og tager seks forskellige slags medicin hver dag, hvilket er tæt på gennemsnittet for hendes aldersgruppe.

I dag ser hun lidt undrende på sin medicin: Der er kommet smileyer på medicinpakkerne. Det er en ny ordning, som med enkle symboler skal vise det, som er så svært at forklare: At langt de fleste mennesker ikke har nogen gavn af den medicin, de spiser hver dag.

En meget stor del af den medicin danskerne spiser, er såkaldt forebyggende medicin. Forebyggende medicin betyder, at man indtager medicinen for ikke at blive syg i stedet for at indtage medicin, når man er syg.

Forebyggende medicin er karakteriseret ved kun at gavne nogle få procent af de mennesker, som indtager den, samtidig med at den i de færreste tilfælde forebygger den sygdom, som den er tænkt til at forebygge.

Mange sure smileys
For at få en glad smiley i denne tænkte ordning, skal medicinen dokumenteret gavne mindst halvdelen af de patienter, som spiser den, inden for det åremål medicinen er afprøvet. I Karens tilfælde er der sure smileyer på fem ud af syv slags medicin, som hun dagligt spiser.

:( på knogleskørhedsmedicinen, :( på kolesterolmedicinen, :( på den let blodfortyndende magnyl, :( på blodtryksmedicinen og :( på den depressionsmedicin, hun har spist, siden manden døde i eftersommeren sidste år. Til gengæld er der en :) på panodilen og et spørgsmålstegn på det naturvitaminpræparat, hun også tager, da ingen rigtigt ved, hvad det gavner. 

Hvis sådan en smileyordning var virkelighed, ville det være meget få typer medicin, som kunne få en glad smiley.

Forbyggende medicin gavner kun få
Visse typer smertestillende medicin ville kunne opnå den, og antibiotika til særligt infektioner, men der ville ikke være noget af den kolossale mængde forebyggende medicin, danskerne i øvrigt dagligt indtager, som ville kunne opnå andet end en meget sur smiley, selv hvis kravet for at komme over laveste kategori blot skulle være, at mere end 10 procent af patienterne havde gavn af behandlingen.

Det er et ret typisk resultat af de ofte meget store videnskabelige effektundersøgelser, der bliver lavet af forebyggende medicin, at godt 90 procent ikke bliver syge, uanset om de får medicin eller ikke, og derfor ikke har gavn af medicinen, cirka fem procent bliver syge, selv om de spiser medicinen, og én-fem procent undgår den sygdom, medicinen skal beskytte imod, hvis de spiser medicinen.

De færreste har viden om medicinens effekt
Betyder det så, at de fleste af de mange hundrede tusinde danskere, som spiser mange millioner af forebyggende tabletter hvert år, burde tage at holde op med det?

Det kan kun den enkelte selv svare på, det kommer dybest set an på, hvor tilfreds man er med sit lod i medicinens lotteri, men for at kunne træffe en rationel beslutning, bør man have en konkret viden om, præcis hvilken sandsynlighed man har for at have gavn af den medicin, man spiser.

Det er min erfaring, at det er en viden, de færreste har. Jeg ved, at hvis jeg sad med fem pilleæsker foran mig, hvor en :( markerede medicinens forventede effekt, så ville jeg tænke mig godt om, før jeg slugte pillerne.

Forrige artikel Borgerinitiativ: Afliv myten om dyreforsøg Borgerinitiativ: Afliv myten om dyreforsøg Næste artikel Bedre Psykiatri: Stadig ingen ligestilling af psykiatrien Bedre Psykiatri: Stadig ingen ligestilling af psykiatrien