Forskere: Forskning om kemikaliers effekt på sundhed skal prioriteres højere i ny kemikaliestrategi

Verden hørte første gang om kemikaliers mulige hormonvirkninger på mennesker, da forskere på Rigshospitalet og Fødevareinstituttet (nu DTU) i 1991 arrangerede en stor WHO-konference i København om miljø og human reproduktion. Siden har dansk forskning spillet en væsentlig rolle for at belyse hormonforstyrrende stoffer og deres sundhedsskadelige effekter i form af kræft, dårlig sædkvalitet og mange andre effekter.

EU kom først for alvor ind i problematikken om hormonforstyrrende stoffer næsten ti år senere i forbindelse med en handelskonflikt med USA. Handelskonflikten drejede sig om import af kød fra fra dyr behandlet med syntetiske kønshormoner som vækstfremmere. Danske forskere på Rigshospitalet spillede igen en ledende rolle, og København blev i 2000 værtsby for en stor EU-konference, hvor internationale forskere samt ledende embedsmænd fra FDA og EU deltog. Efterfølgende opretholdt EU et forbud mod import af amerikansk oksekød, der kunne indeholde rester af syntetiske kønshormoner.

De senere år har EU-Kommisionen spillet en større og annoncerede i 2020 Kemikaliestrategien for bæredygtighed med målsætningen om at beskytte menneskers sundhed og miljøet bedre mod farlige kemikalier. På den måde ville man bidrage til EU’s mål om et giftfrit miljø i 2050. I kemikaliestrategien er der særligt fokus på hormonforstyrrende stoffer og deres virkninger på mennesker og dyr.

Forskning hæmmet af mangel på bevillinger
Danske forskere samledes i 2008 i et dansk videnscenter for hormonforstyrrende stoffer (CeHoS). Der deltog forskergrupper fra SDU (vandmiljø), DTU (dyreeksperimentelle og in vitro studier) og Rigshospitalet (humane studier). I 2014 etableredes et forskningscenter for hormonforstyrrelser (EDMaRC) på Rigshospitalet, hvor ekspertviden var blevet opbygget. På forskningscenteret havde man særligt fokus på de skadelige sundhedseffekter hos udsatte grupper af gravide, børn og voksne. Centerets muligheder for at drive den nødvendige forskning har imidlertid været stærkt hæmmet af mangel på kontinuitet i bevillinger.

Vejen frem må være bedre regulering af kemiske stoffer. Men det kræver, at vi ved, hvilke af stofferne der er kritiske, i hvor høj grad vi er udsat for dem, og hvilken betydning de har for befolkningens sundhed.

Anna-Maria Andersson og Anders Juul
Hhv. seniorforsker og leder af Center for Hormonforstyrrende Stoffer og professor og seniorforsker

Det er estimeret, at EU’s udgifter til behandling af sygdomme forårsaget af hormonforstyrrende stoffer udgør mere end 157 milliarder euro. Investering i vidensopbygning og forskning i hormonforstyrrende stoffers effekter på menneskers sundhed er derfor en meget god investering.

De 34 millioner, som blev bevilget i den foregående fire-årige periode til CeHoS og EDMaRC, er et lille beløb i forhold de omkostninger, der er ved behandling af kræft, fertilitetsproblemer, hjerte-karsygdomme og andre folkesygdomme. Desværre befinder forsknings­området sig i grænselandet mellem miljø og sundhed. I vores optik burde det have langt større prioritet, også inden for det sundhedspolitiske område.

Vi skal vide mere for at regulere bedre
Vejen frem må være bedre regulering af kemiske stoffer. Men det kræver, at vi ved, hvilke af stofferne der er kritiske, i hvor høj grad vi er udsat for dem, og hvilken betydning de har for befolkningens sundhed. Det kræver en opprioritering af forskning inden for human sundhed og kemikaliers rolle og involverer undersøgelser både i laboratoriet og af mennesker i populationsstudier.

De seneste ti år er der gjort en stor indsats med hensyn til udvikling af nye testmetoder til at identificere, hvilke kemikalier der er hormonforstyrrende. Det er vigtigt at erkende, at udvikling af disse testmetoder bygger på en viden opbygget gennem årtiers grundforskning og klinisk forskning i hormonsystemer. Men vi opdager til stadighed nyt om, hvordan hormoner virker og bliver dermed også løbende bekendt med nye måder, hvorpå kemikalier kan påvirke hormonerne. Samtidig har vi kun en fragmenteret viden om danskernes totale kemibelastning.

Folketinget står nu over for at skulle tage beslutninger om de næste års kemikaliestatergier. Hvis Danmark også fremadrettet skal være en stærk medspiller i at nå EU’s målsætninger, er der brug for, at den nye nationale kemiindsats matcher EU’s ambitionsniveau. Rettidig omhu vil kræve, at man styrker indsatsen betydeligt, ikke mindst når det drejer sig om den rolle, som kemiske stoffer spiller for de mange tilfælde af uforklarede hormonsygdomme hos mennesker. Sundhedspolitikere bør derfor ikke være passive i den nationale strategi om kemiske eksponeringers rolle for danskernes sundhed.