Debat

EL: Nordisk beredskab skal ruste os til fremtidige pandemier

DEBAT: Der bør nedsættes en nordisk beredskabskommission, så vi er bedre rustet til fremtidige kriser, skriver Enhedslistens udenrigsordfører og ordfører for nordisk samarbejde.

Vi bør opbygge et stærkt nordisk beredskab, der kan dække fremtidige naturkatastrofer, klimaudfordringer og pandemier, skriver va Flyvholm (EL) og Christian Juhl (EL). 
Vi bør opbygge et stærkt nordisk beredskab, der kan dække fremtidige naturkatastrofer, klimaudfordringer og pandemier, skriver va Flyvholm (EL) og Christian Juhl (EL). 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Flyvholm og Christian Juhl
Hhv. udenrigsordfører (EL) og ordfører for nordisk samarbejde (EL)

Vi har i Danmark gjort meget for at bekæmpe Coronavirussen.

Alligevel har indsatsen langt fra været optimal, og vi må indse, at vi bør være meget bedre rustede til næste gang, vi bliver ramt. Dette indebærer også, at vi må skabe et stærkt nordisk beredskabssamarbejde.

Et meget iøjnefaldende problem har været den fatale mangel på værnemidler og tests.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hospitaler har været nødt til at indsamle dykkerbriller fra lokale svømmeklubber. Plejehjem har været så desperate, at de har opfordret pårørende til at sy mundbind af lagenstof.

Det er uholdbart, og her har vi med et nordisk samarbejde mulighed for at blive meget klogere og hjælpe hinanden i krisetider.

Coronakrisen har vist os vigtigheden af samarbejde og solidaritet landene imellem, og det er kun naturligt at begynde med vores nordiske naboer.

Eva Flyvholm (EL) og Christian Juhl (EL)
Hhv. udenrigsordfører og ordfører for nordisk samarbejde

Nedsæt en kommission
Vi bør nedsætte en nordisk beredskabskommission, der kan udarbejde en plan og strategi for dette, og bygge videre på Nordisk Råds strategi for samfundssikkerhed fra 2019.

Vi skal være i stand til langt hurtigere at kunne omstille vores produktion og samarbejde med hinanden om at producere værnemidler og medicin.

Det er en del af ethvert samfunds kritiske infrastruktur og bør ikke være afhængig af private virksomheders formåen.

Det er oplagt, at vi arbejder tæt sammen med vores nordiske naboer og lærer af hinanden. Færøerne bruger for eksempel en langt billigere testmetode end Danmark, og i Island er de som altid meget langt fremme med testning og afdækning af smittespredning.

Også lige nu og her skal vi hjælpe hinanden. Vi skal for eksempel være klar til at tage patienter fra Sverige, hvis det er nødvendigt.

Hospitalsskib og flere værnemidler
Først og fremmest skal vi dog have langt større samlet lagerkapacitet af værnemidler og testmateriale for at være rustet til fremtidens epidemier og pandemier.

Her er det helt oplagt at bruge beredskabets lagerfaciliteter. Det er alt for lidt, vi har liggende nu. Der skal udbygges markant og samarbejdes på tværs af landene.

Enhedslisten har allerede taget dette op med Forsvarsministeren, og i Nordisk Råd har vi længe arbejdet for et mere samlet og styrket nordisk beredskab.

Vi bør desuden øge den fælles træning af brandpersonale, sundhedspersonale og civilforsvar.

Det er også en god idé med et samarbejde om et nordisk hospitalsskib, der kan bruges både lokalt i Norden i forhold til en pandemi og ellers kan sendes på tur til krigsområder og naturkatastrofer, hvor der er brug for det ude i verden.

FN skal styrkes
Samtidig bør vi styrke den fælles nordiske forskning i naturkatastrofer, klimaudfordringer og pandemier.

Med en profitfri forskning og produktion af medicin på open source-basis kan landene samle deres viden og skabe større vidensdeling, da konkurrencen mellem private medicinalvirksomheder er både langsom og dyr.

Dette kan i første omgang finde sted i Norden – og senere organiseres af FN på verdensplan.

For Norden bør sammen sikre en væsentlig styrkelse af FN. Aktuelt skal vi sikre, at der er økonomi og ekspertise til at hjælpe verdens fattigste, når de rammes af coronapandemien.

Vi skal styrke vores nordiske velfærdsstater, men også hjælpe ude i verden. For når sundhedssystemet skranter herhjemme, er det vigtigt at huske, hvordan forholdene er, når virussen rammer lande som Tanzania og Uganda, hvor der kun er 4-8 sundhedspersoner per 10.000 indbyggere. For slet ikke at tale om situationen i de store flygtningelejre.

Læs også

Klimaforandringer kan betyde flere epidemier
Enhedslisten har længe kaldt på en styrkelse af beredskabet i Danmark og af det nordiske samarbejde. Især det statslige beredskab skal styrkes, når vi ser på de mange udfordringer, vi står overfor.

Klimaforandringerne skaber flere oversvømmelser og også en øget risiko for epidemier. Så også på længere sigt er det afgørende, at vi lærer af hinandens erfaringer med, hvordan vi bruger beredskabet i krisesituationer.

Vi bør derfor opbygge et stærkt nordisk beredskab, der kan dække både naturkatastrofer, klimaudfordringer og pandemier.

Coronakrisen har vist os vigtigheden af samarbejde og solidaritet landene imellem, og det er kun naturligt at begynde med vores nordiske naboer.

Vi skal være bedre forberedt næste gang, pandemien rammer. Og det bliver vi kun gennem et styrket dansk og nordisk pandemi-beredskab, og hvis vi sørger for at sikre en fremtidig produktion og udvikling af værnemidler, medicin og vacciner, der er under samfundets kontrol.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

Eva Flyvholm

Fhv. MF (EL) og medlem, Dataetisk Råd
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

0:000:00