Af Jacob Bundsgaard (S)
Formand, KL, og borgmester, Aarhus Kommune

For hver dag og for hver udfordring, som vi kæmper os igennem, bliver vi en smule klogere på, hvad vi kan lære af coronakrisen. Dét er alle vigtige erfaringer, som vi nu skal bruge til at indrette fremtidens epidemiberedskab.

Men én særlig vigtig erkendelse er, at tid er den helt store mangelvare i en epidemisituation. En virus går ikke op i forsyningskæder, teststrategier og genåbningsplaner.

Den gør sit indtog, uanset om vi er klar eller ej. Og vi ved af gode grunde ikke, præcis hvem vores næste ubudne gæst bliver – eller om coronavirus kommer styrket tilbage i efteråret.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune står for anskaffelse og vedligeholdelse af lagre.

Jacob Bundsgaard (S)
Formand, KL, og borgmester, Aarhus Kommune

Kunsten er at få det hele til at spille sammen på kort tid. Selvom vi i Danmark meget hurtigt fik epidemien under kontrol sammenlignet med andre lande, så er der led i kæden, som vi ikke er herre over som for eksempel verdensmarkedet for værnemidler.

En anden vigtig læring er også, at forberedelse er afgørende. Derfor har KL også efterspurgt en styrket national plan – og hilser regeringens initiativ med etablering af en ny styrelse til epidemiberedskab velkommen.

Ny styrelse skal inddrage kommunerne
Det er godt skridt på vejen, at regeringen nu søsætter en ny styrelse, der skal sikre det samfundsmæssige beredskab.

Men fra kommunerne har vi en forhåbning og en forventning om, at staten kan sikre den ledelse og koordination, som der er behov for, når tingene skal gå rigtig hurtigt – og at vi aldrig mere står i en situation, hvor der ikke er værnemidler nok til de sundhedsansatte i fronten, hvad enten det er på sygehuse, plejehjem eller i de ældres egne boliger.

Det siger sig selv, at det hverken er i orden over for de kommunale medarbejdere eller de ofte meget syge og svage borgere, som de hjælper.

En ny styrelse skal have fokus på at skabe resultater i tæt samarbejde med de mange involverede i blandt andet ministerier, styrelser, kommuner, regioner og erhvervsliv.

Den skal kunne sikre, at myndighedernes strategier føres ud i livet, hurtigt og effektivt. Den skal træde i karakter ved at prioritere opgaver, være stærk i logistik og sikre sammenhæng, især på tværs af de mange statslige aktører, der naturligt involveres. Og så skal den også se ud mod resten af EU.