Pharmadanmark: Etabler et europæisk sundhedsberedskab

DEBAT: Hvert land har under coronakrisen arbejdet for at sikre egen forsyningssikkerhed og produktion af vacciner. Men landene skal samarbejde på tværs af grænser, skriver Pharmadanmarks formand.

Af Rikke Løvig Simonsen
Formand, Fagforeningen Pharmadanmark

Covid-19 krisen bliver dyr for det danske samfund – menneskeligt og økonomisk.

Netop derfor bør vi lære af den, så vi er bedre forberedte, næste gang en pandemi truer os. Vi kan allerede nu tage den positive læring med os, at sundhedsvæsenets forskellige enheder og faggrupper faktisk formår at arbejde sammen, når det gælder, til gavn for patienterne.

Ligeledes har sundhedsvæsenet udvist en grad af omstillingsparathed, som mange nok ikke troede, at det havde. Faggrænser er blevet flyttet – på den anden side af coronaen skal de ikke bygges op igen.

Mindre positivt er det, at covid-19 krisen både herhjemme og internationalt har udstillet svagheder, hvad angår forsyningen af livsvigtige værnemidler til sundhedspersonalet, behandlinger og diagnoseværktøjer.

Under krisen har de enkelte lande været sig selv nærmest. Det er måske forståeligt nok, men det er bestemt ikke hverken hensigtsmæssigt eller klædeligt. Det understreger for mig at se, at der er behov for stærke fælleseuropæiske løsninger ikke kun for effektivt at kunne imødegå den aktuelle pandemi, men også andre fremtidige trusler.

Vi er nødt til at komme væk fra, at hvert land blot arbejder for at sikre egen forsyningssikkerhed og produktion af behandlinger og vacciner. I stedet skal der i alvorlige sundhedsmæssige kriser samarbejdes på tværs af grænser.

Etabler et europæisk sundhedsberedskab
Der har i mange år eksisteret et tæt og formaliseret samarbejde på lægemiddelområdet i EU. Samarbejdet er med til at give de europæiske lægemiddelbrugere en meget høj grad af sikkerhed.

Lad os i lyset af covid-19 gå skridtet videre og etablere et forpligtende europæisk sundhedsberedskab, som blandt andet skal sikre forsyningen af lægemidler i krisesituationer.

Beredskabet bør indbefatte etablering af en fælles europæisk vaccineproduktion. Ligeledes skal beredskabet stå i spidsen for at udvikle potentielle vacciner mod virus som eksempelvis covid-19 ved at prioritere forskning ved fælles indsats. Dette indebærer også, at man sikrer vidensdeling på tværs af eksperter inden for det sundhedsfaglige felt ved at etablere netværk.

Der er en række fordele ved en fælles europæisk vaccineforskning og vaccineproduktion, fremfor at hver enkelt land opbygger og værner om egen produktion og forskning.

Fordelene er blandt andet større chance for hurtigere resultater, og at produktionen vil kunne skaleres op, når der virkelig er brug for det. Covid-19 har lært os, at tingene kan ændre sig fra slemt til katastrofalt på kort tid. Det skal det fælles beredskab have et modsvar på.

Forhindrer ikke nationale indsatser
Herhjemme har vi under covid-19 krisen kunnet se værdien af offentlig-private samarbejder, særligt i forhold til produktion af værnemidler. Men det er oplagt på europæisk plan også at tænke sådanne samarbejder ind i udvikling og produktion af behandlinger og vacciner mod virustrusler.

Kombinationen af stærke, forskende private lægemiddelvirksomheder tilsvarende stærke offentlige forskningsinstitutioner og understøttende ambitiøse myndigheder rummer et stort potentiale, som vi bør udnytte i den europæiske folkesundheds navn. 

Det internationale samarbejde forhindrer naturligvis ikke nationale indsatser, og det er positivt, at regeringen allerede har annonceret etablering af en styrelse, som skal tage sig af det praktiske, logistikken og det samfundsmæssige beredskab i forbindelse med pandemier.

Styrelsen skal skabe bedre koordination af samarbejdet på tværs af myndigheder og nok så vigtigt også kunne indgå i et internationalt samarbejde om forsyningen.

Men det er her vigtigt igen at huske på, at mange forskellige fagligheder har medvirket i håndteringen af krisen. Den erfaring skal selvfølgelig tænkes med ind i etableringen af den nye styrelse.

Styrelsen skal helt oplagt råde over stærke sundhedsfaglige fagligheder og kompetencer, men også faglighed inden for eksempelvis jura, økonomi, indkøb, logistik og statistik.

Styrelsen skal favne bredt fagligt og kompetencemæssigt. Kun på den måde kan den være et effektivt værn imod de pandemitrusler, som vi desværre før eller siden igen vil stå overfor.

Forrige artikel KL: Coronastyrelse skal trække på vores erfaringer med lagre for værnemidler KL: Coronastyrelse skal trække på vores erfaringer med lagre for værnemidler Næste artikel FOA: Afsæt penge til god hygiejne - også efter coronakrisen FOA: Afsæt penge til god hygiejne - også efter coronakrisen
Nye tal: Flere praktiserende læger stopper før tid

Nye tal: Flere praktiserende læger stopper før tid

LÆGEMANGEL: Der er akut brug for seniorordninger eller andre løsninger, så praktiserende læger ikke forlader klinikken før pensionsalderen, siger Gunver Lillevang fra PLO. Sundhedsordfører bakker op - men penge til indsatser strandede med regeringsskiftet.