Debat

FOA: Testbusser og klare retningslinjer skal indgå i fremtidens beredskab

DEBAT: Mange erfaringer fra coronakrisen vil være brugbare, når en ny epidemi bryder ud. Der skal være klare retningslinjer om værnemidler og mobile testcentre, skriver FOA's social- og sundhedsformand.

Klare retningslinjer for værnemidler skal hjælpe sundhedspersonale under en ny epidemi, skriver FOA's sektorformand, Torben Klitmøller Hollmann.
Klare retningslinjer for værnemidler skal hjælpe sundhedspersonale under en ny epidemi, skriver FOA's sektorformand, Torben Klitmøller Hollmann.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Klitmøller Hollmann
Sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA

Selvom coronapandemien endnu ikke helt har sluppet sit greb om samfundet, begynder et afgørende spørgsmål at trænge sig på: Hvad kan vi gøre anderledes, næste gang en epidemi rammer os? For der vil blive en næste gang.

Et godt sted at starte er den slingrekurs, der helt fra begyndelsen har været omkring retningslinjerne. Myndighederne har været uklare i spyttet, og rigtig mange frontmedarbejdere har været i tvivl om, hvordan de har skullet forholde sig til udmeldingerne. Ikke mindst, når det har handlet om værnemidler.

Et plejehjem har derfor tolket retningslinjerne på én måde, mens naboplejehjemmet har tolket dem på en anden. Det har skabt forvirring og utryghed blandt medarbejderne.

Når den næste epidemi rammer, er det nødvendigt, at sundhedsmyndighederne strammer sig anderledes an.

Torben Klitmøller Hollmann
Sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA

Når den næste epidemi rammer, er det nødvendigt, at sundhedsmyndighederne strammer sig anderledes an. At retningslinjerne er klokkeklare og lander hurtigt.

Andet kan vi ikke være bekendt over for de tusindvis af ansatte, som skal følge dem, og de borgere, som de skal passe på.

Der skal styr på værnemidlerne
Da corona brød ud i Danmark, måtte de ansatte i ældresektoren se lastbiler fyldt med værnemidler køre forbi dem og læsse det hele af på hospitalerne.

To undersøgelser blandt FOA's medlemmer har vist, at cirka hver fjerde i ældreplejen i både april og maj manglede værnemidler. En nattevagt på et plejehjem har berettet, at de gik 26 på arbejde, men kun havde handsker til halvdelen. Andre er trukket i sorte plastsække, fordi de ikke har haft forklæder.

Social- og sundhedsassistenter over hele landet har frygtet, at de ville bære coronasmitte videre til de ældre borgere og måske endda være skyld i dødsfald, fordi de ikke havde de fornødne værnemidler. Den frygt kan vi ikke byde nogen.

På et tidspunkt lød meldingen fra en glad minister, at lagrene var fyldt op med værnemidler. Alligevel manglede de ansatte dem stadig.

Næste gang en epidemi bryder ud, skal vi sikre, at værnemidlerne kommer til frontlinjen og ikke samler støv på et lager. Der gør de åbenlyst ingen gavn.

Læs også

Tid til trillende teams
Når vi ser tilbage på de seneste måneder, må vi desværre også konstatere, at det har haltet gevaldigt med at få testet personalet i ældresektoren.

Det er, på trods af at netop testningen af denne gruppe har været et erklæret mål i regeringens teststrategi for at beskytte nogle af vores mest skrøbelige borgere.

Og de er skrøbelige. Hver tredje coronarelaterede dødsfald har været en plejehjemsbeboer. Derfor skal vi finde løsninger, som vi også i fremtiden kan ty til.

Et konkret bud er testbusser, som kører ud til plejecentrene. Mange steder er det nemlig et problem, at nærmeste testcenter ligger langt væk. Skal det lykkedes at få testet mere frontpersonale, er vi nødt til at rykke testmulighederne tættere på dem.

Disse nedslag er på ingen måde en udtømmende liste over den læring, som de seneste måneder har givet os. Kommunerne skal også erkende, at en krisetid kræver ekstra hænder. Og de pårørende bliver nødt til at overholde besøgsrestriktionerne, selvom det skærer i hjertet ikke at se sine kære.

Med spørgsmålet om, hvad vi kan gøre bedre, lurer en fare for at være bagklog og pege fingre. Det skal vi ikke. Vi har alle sammen asfalteret, mens vi har kørt, og så sker der fejl.

Men vi skal tage ved lære af de erfaringer, som vi sammen har haft, så vi er bedre forberedt næste gang. Både for frontmedarbejdernes og for de sårbare borgeres skyld.

Dokumentation

Temadebat: Hvad er den bedste model for fremtidens epidemiberedskab?

Coronakrisen har afsløret, at Danmarks beredskab mod epidemier på visse områder er sårbart.

Beredskabet har været en politisk dagsorden på Christiansborg. Enhedslisten og SF har presset på med ønsket om en statslig vaccineproduktion, mens S-regeringen med en ny styrelse vil styrke indsatsen mod coronavirussen og fremtidige epidemier med bedre forsyning af værnemidler og øget testkapacitet.

Ud over Danmarks beredskab er EU's beredskab sårbart. Venstre har foreslået et EU-beredskab, som blandt andet skal koordinere fælles lagre af udstyr, kontakt til eksperter og assistancemandskab.

Nu giver Altinget ordet til centrale aktører, som vil give bud på, hvordan de vil indrette beredskabet til at kunne håndtere fremtidens epidemier.

Hvilke dele af Danmarks beredskab bør vi justere? Er beredskabet for spredt ud blandt forskellige myndigheder? Og hvilke dele af beredskabet kan indgå i et fælles EU-beredskab?

Her er aktørerne:
  • Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen
  • Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd
  • Else Smith, formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering og forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen
  • Jacob Bundsgaard (S), formand for KL og borgmester i Aarhus Kommune
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet
  • Liselott Blixt (DF), medlem af Folketinget og sundhedsordfører
  • Peder Hvelplund (EL), medlem af Folketinget og sundhedsordfører
  • Per Larsen (K), medlem af Folketinget og sundhedsordfører
  • Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien
  • Rikke Løvig Simonsen, formand, Fagforeningen Pharmadanmark
  • Stephanie Lose (V), formand, Danske Regioner
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Klitmøller Hollmann

Centerchef for sundhed og ældre, Næstved Kommune, bestyrelsesmedlem, Alkohol & Samfund
social- og sundhedsassistent, ma. i organisationspsykologi

0:000:00