Fagfolk: Alkoholbehandling er ikke på niveau med resten af sundhedsvæsenet

Overvejende behandling er at give råd
Hvis man har et stort forbrug, som med tiden med stor sandsynlighed vil medføre alkoholskader – det vil sige et forbrug, der er større end Sundhedsstyrelsen højrisikogrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd – er behandlingen overvejende råd og vejledning.

Det kan være i den form, der kaldes en kort rådgivende samtale, og som typisk er baseret på en psykologisk tilgang, kendt som den motiverende samtale.

Kort rådgivning har dog begrænset effekt og er mest velegnet til de personer, der ikke har et skadeligt forbrug eller har udviklet afhængighed.  

Hvis alkoholforbruget er så stort, at det har medført alkoholskader eller afhængighed, så vil første trin være at få gjort den pågældende ædru.

Det kræver ofte en specifik sundhedsfaglig indsats med henblik på at behandle de meget ubehagelige symptomer, der kan opstå, når man holder op med at drikke. Det kan være rysten på hænder, angst, hjertebanken, desorientering og i nogle tilfælde kramper.

Det er uhyre vigtigt at behandle disse symptomer med medicin kendt som benzodiazepiner, fordi mangel på behandling vil medføre forstærkning af afhængighed, forværring af efterfølgende symptomer og i værste fald døden.

Behandling kræver sundhedsfagligt personale, fordi den medicin, der anvendes, er receptpligtig og afhængighedsskabende.

Er blevet kommunalt ansvarsområde
I Danmark er alkoholbehandlingen efter kommunalreformen i 2007 blevet et kommunalt ansvarsområde.

Kommunerne har mulighed for at drive den offentlige alkoholbehandling sammen med andre kommuner eller overlade ansvaret til en regional institution.

Det sidste er der kun to kommuner, der gør, idet de fleste kommuner har valgt at etablere egne organisationer, som det fremgår af en ny undersøgelse, som Alkohol og Samfund har foretaget.

Ofte har kommunerne organiseret alkohol- og stofbehandlingen sammen. Det har medført, at der i dag er mere end 60 individuelle kommunale behandlingsorganisationer.

I et land af Danmarks størrelse har det selvfølgelig konsekvenser, idet nogle kommunale institutioner har ned til to til tre medarbejdere, der tager sig af alkoholbehandling.

Kommunerne skal overveje samarbejde
Af Alkohol og Samfunds undersøgelse fremgår det, at over 30 organisationer har fem eller færre alkoholbehandlere.

Der kan stilles spørgsmål til, om det kan lade sig gøre at drive kvalificeret, differentieret alkoholbehandling med så små organisationer.

Det indebærer også, at for eksempel den sundhedsfaglige, lægelige og psykiatriske assistance bliver for sjælden og usammenhængende.

Under 50 procent af behandlingsstederne har egen læge ansat. Nogle kommuner har lægekonsulent så sjældent som én gang hver eller hver anden uge.

Et forslag kunne være, at kommunale alkoholbehandlingssteder uden sundhedsfaglig assistance organiserer sig sammen med andre kommuner eller regionale institutioner.

Behandlingsmetode uden dokumenteret effekt
Da den akutte behandling kræver sundhedsfaglig og lægelig behandling, er det et krav fra Sundhedsstyrelsen, at patienten tilses af en læge, inden den akutte behandling iværksættes.

Derfor er det et problem, at mange behandlingssteder ikke har adgang til læge på stedet.

Medicinsk behandling af afhængighed er der rigtig god dokumentation for, men moderne medicinsk alkoholbehandling anvendes desværre i meget lille udstrækning i Danmark, hvor det fortsat langt overvejende er antabus, der bruges, på trods af, at de nationale kliniske retningslinjer ikke anbefaler det som første valg.

Et eksempel på den tvivlsomme kvalitet nogle alkoholbehandlingssteder kendetegnes af er anvendelsen af øreakupunktur i den akutte behandling.

Alkohol og Samfunds undersøgelse viser, at 74 procent af kommunale behandlingssteder brugte denne behandlingsmetode, som er uden dokumentation for effekt. 

Ingen sidestilling er uacceptabel
Det samme gælder det næste skridt i behandlingen, som er afklaringen af, hvor svært alkoholproblemet er, og om der er udviklet skader og/eller psykiatriske problemstillinger, som cirka halvdelen af alle afhængige vil have i en eller anden udstrækning.

Hvis ikke kommunerne selv har den fornødne ekspertise, bør man tage højde for dette ved at organisere sig ud af det.

For eksempel ved at lave aftaler med nabokommuner eller regionerne for, at patienterne kan få den nødvendige hjælp.

Det er uacceptabelt, at patienter med alkoholproblemer ikke sidestilles med andre patienter i det danske sundhedsvæsen.

Fremskridt er sket
På den anden side er der også sket betydelige fremskridt i alkoholbehandlingen i Danmark.

Vi ved meget om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det gælder metoder som kognitiv adfærdsterapi og familieterapi – især kognitiv familiebehandling.

Det er især disse effektive behandlinger, som anvendes i dag.

Vi har fået etableret en, ganske vist ikke obligatorisk, uddannelse for alkoholbehandlere. Langt de fleste steder anvendes nu evidensbaserede behandlingsmetoder.

Der er imidlertid stadig en række især private behandlingssteder, der bliver godkendt af Socialtilsynet, og som anvender tvivlsomme metoder, og hvor uddannelsesniveauet hos behandlerne lader meget tilbage at ønske.

Der er stadig i for lille omfang fokus på det faglige indhold i behandlingen, og der er ingen tilsyn med egenbetalte private behandlingssteder, som ofte er døgnbehandlingsinstitutioner og dermed behandler en rigtig dårlig gruppe patienter.

Det er urimeligt, at disse private tilbud er helt uregulerede, idet man må tro, at det er de dårligste patienter, der ender på disse behandlingssteder. Men ingen ved det. 

Minimumsstandarder skal etableres
Næste skridt må være en autorisationsordning, som det er tilfældet i resten af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre, at variationen i behandlingen bliver mindre.

Der bør også indføres bindende kliniske retningslinjer for hele alkoholområdet, så vi kan få etableret en minimumsstandard for alkoholbehandlingen i Danmark.

Alkoholbehandlingen er blevet meget bedre, men der mangler stadig meget for at få dansk alkoholbehandling op på samme niveau som resten af sundhedsvæsnet.

Nu har vi muligheden med den ny sundhedsreform for at rette op på det.

Lad os nu få det gjort, så flere kan tilbydes kvalificeret hjælp med deres alkoholproblem på et tidligt tidspunkt, så færre udvikler invaliderende og ofte fatale alkoholrelaterede skader.