Debat

Foreninger: Indfør et personligt fradrag, så det ikke bliver dyrere at dyrke motion

Med en ny moms på motionsaktiviteter vil det blive 25 procent dyrere at gå til eksempelvis dans. Men mange overholder allerede i dag ikke minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet, og det fører til mange livstilssygdomme. Derfor bør der indføres et nyt fradrag, der modsvarer den nye moms, skriver seks foreninger.

Med en ny moms på motionsaktiviteter i privat regi, vil eksempelvis fitness og dans blive 25 procent dyrere. Men vi skal have flere, ikke færre, til at være aktive, og derfor må vi indføre et nyt fradrag, der tilsvarer den nye moms, skriver seks foreninger.
Med en ny moms på motionsaktiviteter i privat regi, vil eksempelvis fitness og dans blive 25 procent dyrere. Men vi skal have flere, ikke færre, til at være aktive, og derfor må vi indføre et nyt fradrag, der tilsvarer den nye moms, skriver seks foreninger.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Motion og bevægelse styrker dit hjerte, det sænker dit blodtryk, mindsker smerter ved slidgigt og mindsker risikoen for at dø tidligt. Så simpelt kan det siges. Faktisk har motion en dokumenteret effekt mod 35 sygdomme og kropslige forstyrrelser som eksempelvis højt kolesterol samt angst, depression og stress.

Derfor skriger det til himlen, at vi nu er på vej til at gøre motion dyrere for rigtig mange danskere. For den dansker, der hver uge tager en motiverende time med en personlig træner eller på anden måde er en del af instrueret træning, eksempelvis dans, er der udsigt til en prisstigning på 25 procent.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter
  • Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen
  • Mette Lolk Hanak, afdelingschef for Forebyggelse & Oplysning i Kræftens Bekæmpelse
  • Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen
  • Morten Ørsted-Rasmussen, områdedirektør for formålsområdet i Hjerteforeningen
  • Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark

Det sker, fordi Skat vil pålægge moms på de motionsaktiviteter i privat regi, hvor der i dag ikke er moms. Det rammer hundredtusindvis af danskere, der går til dans, har et fitnessabonnement eller på anden vis benytter private træningstilbud.

Og det rammer især dem med få penge mellem hænderne, der i forvejen hver måned må overveje, om fitnessabonnementet skal opsiges, eller om der er råd til at tilmelde børnene næste sæson på danseskolen.

Mange lever ikke op til minimumsanbefalinger
Det kommer oven i en situation, hvor danskerne bevæger sig for lidt. 3 ud af 5 danskere lever ikke op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet, og konsekvenserne ved danskernes inaktive livsstil taler sit tydelige sprog;  Mere end halvdelen af Danmarks befolkning lever med overvægt, cirka 250.000 danskere har diabetes, et antal der vil stige til 420.000 danskere i 2030, mens over en halv million danskere har en hjerte-kar-sygdom.

Ligeledes lever cirka 90.000 danskere med demens, mens mere end 700.000 er diagnosticeret med gigtsygdom. Allerede om syv år, i år 2030, vil vi i Danmark have 40 procent flere personer over 80 år end i dag. Så der er behov for, at vi passer endnu bedre på os selv. Vi skal holde i mange år.

Det skriger til himlen, at vi nu er på vej til at gøre motion dyrere for rigtig mange danskere

Jeanette Præstegaard m.fl.
Se afsendere i faktaboks

Stigningen i antallet af kronikere sker samtidig med, at vores sundhedsvæsen er presset som sjældent set før. Vi mangler personale, og det bliver ikke nemmere i fremtiden, hvor der er udsigt til endnu hårdere kamp om de dygtige ansatte. Vi har derfor brug for at gentænke vores behandling af fremtidens patienter, og her skal motion og bevægelse spille en langt mere afgørende rolle.

Motion er medicin
Forskning viser nemlig, at motion i mange tilfælde kan forebygge eller behandle kroniske sygdomme. Alene i forhold til demens vil en tredjedel af de årlige tilfælde kunne forebygges. Det skal ses i lyset af, at demens koster samfundet mindst 8 milliarder kroner årligt og sandsynligvis væsentlig mere.

Hvis bare ti procent af de inaktive danskere bliver aktive, så vil man kunne undgå, at næsten 900 danskere får demens hvert år. Det vil spare samfundet for over 500 millioner kroner i årlige ekstra udgifter. Beløbet dækker over udgifter til behandling, pleje og så de tabte arbejdsdage, som sygdommen er skyld i. Samlet set er der altså milliarder af kroner på spil, hvis vi bare kunne få aktiveret en lille del af dem, der i dag er inaktive.

Samlet set er der milliarder af kroner på spil, hvis vi bare kunne få aktiveret en lille del af dem, der i dag er inaktive

Jeanette Præstegaard m.fl.
Se afsendere i faktaboks

Vi skal altså lægge langt mere vægt på det forebyggelsesben, der desværre fylder alt for lidt i sundhedspolitikken i dag. En af de vigtigste sundhedsindsatser er den, vi alle sammen foretager os, når vi er fysisk aktive og bevæger os i eksempelvis fitnesscenteret, til dansetimen eller spinning, da vi gennem motion forebygger eventuelle sygdomme.

Udmeldingen fra Skat sker med baggrund i en ny EU-dom med betydning for momsreglerne. Danmark skal naturligvis overholde gældende lovgivning, men det fritager ikke de danske politikere for muligheden og ansvaret for at handle.

Der er brug for politisk vilje
Det er alene afhængigt af politisk vilje at sikre, at man på anden vis kompenserer danskerne, så det ikke bliver dyrere at dyrke motion. Den enkle løsning ville være at sænke momsen på motion til 5 procent, som EU-reglerne giver mulighed for. Det har man i Sverige og Finland udnyttet til at sætte momsen på motion til henholdvis fem og ti procent. I Norge, der står uden for EU, er momsen på motion fornuftigt nok sat til 0.

Men det kan tage lang tid at få Skats systemer gjort klart til at håndtere denne løsning. Og det er vigtigt at finde løsninger, der i mellemtiden sikrer, at det ikke bliver dyrere for danskerne at motionere.

Vi foreslår at indføre et personligt fradrag tilsvarende den nuværende momsfritagelse af de udgifter, den enkelte har til motion som fitness, personlig træning, dans og så videre.

Jeanette Præstegaard m.fl.
Se afsendere i faktaboks

Her er vi nødt til at se på løsninger, som vi med kort varsel og relativt let kan indføre i Danmark. Derfor foreslår vi at indføre et personligt fradrag tilsvarende den nuværende momsfritagelse af de udgifter, den enkelte har til motion som fitness, personlig træning, dans og så videre. Og når man er i gang, så må fradraget gerne være endnu højere, så endnu flere får motivation til at dyrke motion.

Denne ordning kender vi fra håndværker- eller servicefradraget, og dermed vil det ikke være fremmed for skattemyndighederne at implementere. Ordningen kan bidrage til, at flere får mulighed for at tilvælge motion. Det løser langt fra alle udfordringer, men det er et skridt på vejen mod at gøre motion til et langt større del af danskernes hverdag, så det i mindre grad bliver økonomien, der står i vejen for, at man benytter motionstilbud af høj kvalitet.

Udover det økonomiske aspekt, så skal vi se bredt på, hvad vi kan gøre for at ændre udviklingen, så flere danskere bliver aktive. Det betyder, at der skal langt mere fokus på forebyggelse og folkesundhed i sundhedsdebatten.

Eksempelvis har man i Holland vedtaget en national målsætning om, at 75 procent af befolkningen skal leve op til den mængde ugentlig fysisk aktivitet, som sundhedsmyndighederne anbefaler. Her kan vi være langt mere ambitiøse i Danmark. Vi er overbeviste om, at de penge, vi bruger på at fremme bevægelse og få en mere aktiv befolkning, kommer mange gange igen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeanette Præstegaard

Formand, Danske Fysioterapeuter, Bestyrelsesmedlem PKA, Bestyrelsesmedlem, Akademikerne
Dr.Med.Sc. (2014), MSc (2001), fysioterapeut (1991)

Nis Peter Nissen

Fhv. direktør, Alzheimerforeningen
cand.phil. i historie (Københavns Uni. 1984), MPA i offentlig ledelse (CBS 2002), EMCC i virksomhedskommunikation

Mette Lolk Hanak

Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse
cand.comm.

0:000:00