Forsker: Finanslovsforslaget sætter penge bag løfterne på psykiatriområdet, men penge er langt fra nok

Med den nye finanslov løftes psykiatrien med 4,3 milliarder kroner årligt. Men mangel på medarbejdere og tydeligt organisatorisk lederskab er stadig markante udfordringer for succes på psykiatriområdet, fastslår forskningsprofessor hos Vive, Jakob Kjellberg.

Aktivistgruppen VærdigPsykiatriForAlle demonstrerer på Christiansborg Slotsplads 22. oktober 2019. Nu er der afsat 4,3 milliarder årligt til psykiatrien med den nye finanslov, men penge er langt fra nok, skriver forskningsprofessor Jakob Kjellberg.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, Vive

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen vil frem mod 2023 afsætte yderligere tre milliarder kroner årligt i varige midler til psykiatrien ud over de 500 millioner kroner, der allerede er bevilliget, men endnu ikke rigtig er udmøntet.

Regner man samlet over 2020’erne, vil psykiatrien dermed blive løftet permanent med cirka 4,3 milliarder kroner årligt.

Udfordringerne er også store, og selvom penge bestemt er et yderst velegnet redskab til at gøre noget ved problemer, er det ikke nok
Jakob Kjellberg, forskningsprofessor, VIVE

Man kan opgøre bevillinger på mange måder, men uanset regnestok er der her tale om et betydeligt og markant økonomisk løft til psykiatrien. Udfordringerne er også store, og selvom penge bestemt er et yderst velegnet redskab til at gøre noget ved problemer, er det ikke nok.

Personale er som bekendt en vanskelig faktor i dagens sundhedsvæsen. Kommer der en tydelig positiv udvikling inden for psykiatrien, kan der være håb om, at det over tid vil være muligt at rekruttere en større andel af sundhedspersonalet til dette speciale.

Men penge og personale gør det ikke alene. Lige så vigtigt er det, at der kommer et mere tydeligt klinisk og organisatorisk lederskab.

Der skal gøres op med flosklerne
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg på baggrund af regeringens 10-årsplan for psykiatrien er med rette meget rost.

Her konstateres tydeligt, at den samlede indsats ikke er tilfredsstillende, og at der er stort potentiale for at gøre det bedre.

Men når det kommer til operative anbefalinger, kommer det ikke ret meget dybere end floskler om mere fleksibel opgavetilrettelæggelse, tydeligere ansvarsfordeling og bedre sektorovergange.

Med en vis rimelighed kan man indvende, at det ikke er i et fagligt oplæg, at det mere operationelle ansvar skal præciseres, men spørgsmålet er bare, hvem der så tager ansvaret for, at det kommer til at ske i praksis.

I 2022 blev de første midler til 10-årsplanen for psykiatrien udmøntet. Dette dækker kun perioden frem mod 2026. Det er fair, da det er svært at gøre ret meget mere, når kun en del af finansieringen er på plads.

Læs også

Finanslovsudspil: Sådan vil regeringen bruge pengene til sundhed

Alligevel kan man konstatere, at det ikke er meget på området, her sent i 2023, som faktisk er kommet ud og leve. Det er heller ikke første gang, man forsøger at tage livtag med udfordringerne i psykiatrien.

Som Sundhedsstyrelsen så fint konstaterede i den faglige plan, er det kendetegnede i de tidligere initiativer, at ”de i vid udstrækning har været spredte, usammenhængende og sporadisk implementeret gennem puljefinansierede og midlertidige forsøgsprojekter, der ikke har været sammentænkt ud fra en fælles faglig retning”.

Samt at ”vejledninger og retningslinjer, metoder og redskaber, der er udviklet hen over de sidste mange år, ofte ikke blevet systematisk implementeret, ligesom indsatsen ikke i helt tilstrækkelig grad er blevet beskrevet og monitoreret”.

Det nytter at investere i psykiatrien
Der er tydeligt, at der med denne psykiatriplan er draget vigtig læring fra tidligere planer.

Nu arbejdes der med permanente midler; der opstilles en række mål til monitorering af indsatser; der er etableret et psykiatriråd, som skal følge 10-årsplanen med videre.

Historien om spredte, usammenhængende og sporadisk implementerede tiltag i psykiatrien skal blive i historien
Jakob Kjellberg, forskningsprofessor, VIVE

Alt sammen gode og nødvendige tiltag, men det fjerner ikke helt bekymringen for, om vores sundhedssystem har den tilstrækkelige implementeringskraft til at få psykiatriplanens visioner ud og leve i et væsen med komplicerede sektorovergange, uklar ansvarsfordeling både mellem og internt i kommuner og regioner samt i en verden, hvor den kliniske evidens stadig ofte er uklar.

Psykiatriplanen og psykiatrirådet er stærke tiltag i forhold til styrke det klinisk lederskab, men ud over det kliniske lederskab kræver det også organisatoriske og økonomiske kompetencer for at få ting til at ske i dette komplicerede spændingsfelt – noget, som ikke altid har kendetegnet tidligere satsninger inden for psykiatrien.

Klinisk lederskab er sammen med det kliniske mulighedsrum nøglen til lave en bedre psykiatri.

Men uden en tydelig styring af økonomien og arbejdstilrettelæggelsen får vi ikke de fremskridt, der er behov for. Det vil også genopbygge den politiske tillid til, at det nytter at investere i psykiatrien.

De kompetencer behøver ikke at sidde side om side med de kliniske i psykiatriråd med videre. Det vil være hensigtsmæssigt, at der sikres mulighed for, at der kan opbygges og trækkes på de relevante kompetencer, når psykiatriplanens faglige ambitioner skal realiseres i forhold til etablering af konkrete tilbud.

Historien om spredte, usammenhængende og sporadisk implementerede tiltag i psykiatrien skal blive i historien. Alt andet kan hverken patienter, politikere eller sundhedsvæsen være tjent med.

Politik har aldrig været vigtigere