Debat

Hjernesagen: Vi har brug for en national handleplan på apopleksiområdet

DEBAT: Apopleksi er en folkesygdom med betydelige omkostninger for de ramte, deres pårørende og samfundet. Nu er det blevet tid til at sætte gang i en national indsats på området, mener direktør i Hjernesagen, Lise Beha Erichsen.

Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lise Beha Erichsen
Direktør Hjernesagen 

Blodprop eller blødning i hjernen – apopleksi er en folkesygdom med betydelige omkostninger, både for dem der rammes, deres pårørende og for samfundet. 

Tiden er kommet til en samlet national indsats, således at færre rammes af apopleksi, og at de, der rammes, får et så godt liv som muligt. 

Vi har i de senere år fået nationale handleplaner for kræft, hjertesygdomme og demens – men endnu ikke én for apopleksiområdet. Og det til trods for, at der hvert år er cirka 12.500 borgere her i landet, der rammes af en blodprop eller blødning i hjernen, svarende til 35 borgere om dagen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Hertil skal lægges de cirka 5.000 borgere, der hvert år rammes af en forbigående hjerneblodprop – en tilstand, der øger risikoen for senere at få en apopleksi. Livet med følger efter blodprop eller blødning i hjernen fører ofte til handicap, der i alvorlig grad påvirker de ramtes hverdagsfunktion, arbejdsevne og livskvalitet.

Hertil skal lægges, at apopleksiområdet også koster samfundet dyrt – i kroner og ører 2,7 milliarder kroner årligt alene i direkte sundhedsomkostninger til behandling og pleje af apopleksipatienter. Disse kendsgerninger ligger til grund for Hjernesagens udspil til en handleplan på apopleksiområdet. 

Tiden er kommet til en samlet national indsats, således at færre rammes af apopleksi, og at de, der rammes, får et så godt liv som muligt. 

Lise Beha Erichsen
Direktør, Hjernesagen

Hjernesagens forslag til en national handleplan indeholder en række konkrete anbefalinger til indsatser. Vi lægger op til, at såvel stat, regioner og kommuner bidrager og tager ansvar for en sådan handleplan. Nedenfor nævnes nogle af de indsatsområder, som Hjernesagen mener, der skal indgå i en national handleplan på apopleksiområdet.

Apopleksi kan forebygges
En positiv kendsgerning er, at mange apopleksitilfælde kan forebygges. For at nå dette mål bør der iværksættes en landsdækkende og målrettet forebyggelsesindsats samt et ensartet tilbud om intensiveret opfølgning og forebyggelse af tilstødende komplikationer og ny apopleksi hos mennesker, der er ramt. Hjernesagens anbefalinger er:

  1. At der kommer fokus på sammenhængen mellem en række risikofaktorer og risikoen for blodprop eller blødning i hjernen
  2. At befolkningen skal kende til de vigtigste forvarsler på apopleksi og reagere ved at søge akut lægehjælp
  3. At alle apopleksipatienter skal tilbydes en systematisk opfølgning i ambulante og dedikerede apopleksiklinikker

Regionale forskelle på behandling skal minimeres
Hurtig udredning er afgørende for at opnå den bedste behandlingseffekt. Opgørelser viser, at der er store regionale forskelle på, hvor mange borgere der behandles med blodpropopløsende medicin (trombolyse), ligesom der er store regionale forskelle i forhold til andelen af borgere, der indlægges indenfor behandlingsvinduet på fire en halv time.

Hjernesagen anbefaler, at årsagerne til de regionale forskelle afdækkes med henblik på at sikre en hurtig udredning, og at behandlingstilbuddet er af samme høje kvalitet i hele landet. 

Behov for tidlig og effektiv genoptræning
Mange apopleksiramte har brug for genoptræning og rehabilitering. Har man brug for genoptræning, har sygehusene pligt til at beskrive patientens genoptrænings- og rehabiliteringsbehov i en genoptræningsplan.

Den netop udkomne beretning fra Rigsrevisionen bekræfter, at der stadig er problemer på området. Hjernesagens anbefalinger er, at der sker en kortlægning af de regionale forskelle i, hvordan bekendtgørelsen om genoptræningsplaner administreres med henblik på at få et ensartet og velfungerende henvisningssystem.

Desuden anbefales det, at der opstilles fælles kriterier for, hvordan specialiseringsniveauerne skal defineres af regioner og kommuner. Herudover foreslås det, at borgeren skal have et retskrav på, at rehabiliteringen som udgangspunkt iværksættes senest 7 dage efter, at genoptræningsplanen er modtaget. 

Pårørende skal også have støtte
Halvsidig lammelse, tale- og sprogproblemer og kognitive problemstillinger følger ofte med en apopleksi. Sådanne følgevirkninger indebærer behov for hjælp og støtte for eksempel bevilling af hjælpemidler, hjemmehjælp, socialpædagogisk støtte, afklaring af jobmuligheder eller førtidspension og så videre.

For at sikre inddragelse, koordination og sammenhæng foreslår Hjernesagen blandt andet, at der udarbejdes en samlet rehabiliteringsplan, og at der tilbydes et årligt ”trivselsbesøg” til apopleksiramte og deres familier.

Herudover foreslår foreningen bland andet, at der indføres ”deltagerdage”, så pårørende kan få fri til at deltage i nødvendige møder med kommunen, til kontrolbesøg hos lægen og lignende. Mennesker med følger efter en hjerneskade har ofte brug for, at pårørende hjælper, støtter og husker. 

Der skal penge til stærke kompetencer
For at sikre kvalitet i indsatserne er det afgørende, at fagpersonalet har tilstrækkelige basale og specialiserede kompetencer. Hjernesagen foreslår, at der udarbejdes bindende retningslinjer for, hvilke kompetencer personalet skal have, og at der afsættes øremærkede midler i regioner og kommuner til uddannelse af tværfagligt personale.

Herudover foreslår foreningen, at der afsættes midler til forskning i hele apopleksiområdet – fra basal forskning i sygdomsmekanismer til tværfaglig klinisk forskning og tværsektoriel forskning. 

Hjernesagen håber, at vores nye ministre på sundheds- og ældreområdet og politikerne i regioner, kommuner og Folketinget vil bruge det nye år til at sikre et øget fokus på apopleksiområdet til gavn for ramte, pårørende og samfundet.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lise Beha Erichsen

Landsformand, Hjernesagen, fhv. direktør, Hjernesagen
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

0:000:00