Hjerneskadeforeningen: Genoptræningsgarantien kommer med garanti ikke i gang til tiden

DEBAT: 1. juli træder loven om syv dages genoptræningsgaranti i kraft, men kommunerne er på ingen måde klar til at yde den garanti. Vi frygter, at flere patientgrupper med komplekse genoptræningsbehov bliver nedprioriteret, skriver Morten Lorenzen.

Af Morten Lorenzen
Direktør i Hjerneskadeforeningen

Der var stor glæde rundt om bordet, da Folketinget besluttede at indføre syv dages genoptræningsgaranti for borgere, der udskrives med en genoptræningsplan fra hospitalerne efter 1. juli.

Men virkeligheden kommer desværre til at betyde, at ingen får glæde af denne garanti, før KL har fået etableret et system og indgået aftaler med private leverandører.

SKI har ingen kompetencer
Til at forestå arbejdet med at indgå aftalerne har KL teamet op med SKI, Staten og Kommunernes Indkøbsservice.

SKI har på ingen måde kompetence til eller erfaring med indkøb af genoptræningsydelser inden for sundhedsområdet, da SKI primært til dato er anvendt til indkøb af maskiner, udstyr, telefoni etc.

Så SKI er sat på lidt af en opgave, som de ser ud til at løse ved at bede et konsulentfirma om assistance.

Opfordringen fra Hjerneskadeforeningen er, at SKI og KL tager private leverandører, eksempelvis via Dansk Industri, med i dialogen, og at patientorganisationer, eksempelvis via Danske Patienter, også inddrages i denne proces.

Vi er stærkt bekymrede
Vi hører også på vandrørerne i kommunerne, at genoptræningsgarantien kun kommer til at omhandle de helt basale genoptræningsbehov, som eksempelvis fysioterapi. Det må bero på en generel misforståelse om, hvad genoptræningsgarantien omhandler.

Sundhedsministeren har ved flere lejligheder slået fast, at genoptræningsgarantien omfatter ALLE patienter, uanset diagnose og alder.

På et samråd, inden loven blev endelig vedtaget, svarende ministeren blandt andet: "Således vil patienter med en hjerneskade, der udskrives med en genoptræningsplan, være omfattet af den foreslåede rettighed på nøjagtig samme måde som øvrige patientgrupper."

Men udfordringen er, at eksempelvis borgere med hjerneskader ofte har brug for ganske kompleks og helhedsorienteret genoptræning, som kræver indgående viden om neurologiske forhold.

Vi er stærkt bekymrede over, at KL ikke er klar 1. juli, hvor loven træder i kraft.

Og vi er stærkt bekymrede over, at man udelukkende kommer til at tilbyde genoptræningsgaranti for de helt basale ydelser og helt overser behovet for de mere komplekse patientgrupper.

Forrige artikel Sorgcenter: Sorg er overset hos ældre Sorgcenter: Sorg er overset hos ældre Næste artikel Organisationer: Hurtigere genoptræning er et fælles ansvar Organisationer: Hurtigere genoptræning er et fælles ansvar
  • Anmeld

    Tina Nør Langager · Formand for Ergoterapeutforeningen

    Adgang og kvalitet i genoptræning skal gå hånd i hånd for alle

    Helt enig! I Ergoterapeutforeningen deler vi bekymringen for, at SKI ikke har sundhedsfaglige kompetencer ift. at indgå aftaler med private leverandører. For at sikre kvaliteten i genoptræning, mener vi, at de faglige krav til indholdet i ydelser og aftaler bør fastsættes centralt. Ellers kan man frygte, at fokus i for høj grad kommer til at ligge på den fysiske del af genoptræningen, og at den tværfaglige koordinering bliver utilstrækkelig. Derfor - og fordi KL selv melder ud, at de ikke er parate inden 1. juli - kan man undre sig over, at loven er hastet igennem, istedet for at vise rettidig omhu og vente til man er sikker på, at loven kan overholdes for alle borgere.

  • Anmeld

    Anita Lykke · Syg borger

    Borger med PCS med kognitive problemer

    Som borger med PCS med kognitive problemer, hvor jeg efter 1 år og 7 måneder stadig mangler udredning vedr omfanget af de kognitive problemer og hjerneskader. Er kognitive problemer og hjerneskader ikke det samme? Jeg ved ikke hvor forskellen ligger og der er ikke rigtig nogen fagfolk der kan hjælpe med en forklaring. Dog bliver jeg afvist genoptræning og de tiltag kommunen har til hjerneskader, for der er der ingen tvivl om at kognitive problemer og hjerneskader er i samme kategori. Jeg er blevet tilbudt en praktik hvor de kommunale instanser i løbet af forløbet, vurderer omfanget af mine kognitive problemer. En neuropsykologisk vurdering, der er påpeget SKAL foretages af læge, psykiater og neurolog, kan ikke foretages, da det er en forsikringssag. Ergo står jeg i et ressourceforløb med jobafklaring, fuldstændig uvidende om mine rettigheder i henhold til udredning, genoptræning og videre forløb. Som borger med diagnose PCS med kognitive problemer og ikke udrette hjerneskader er der nogle ting der undrer mig. Hvorfor er mine rettigheder til udredning, behandling og genoptræning anderledes end andre borgeres? Hvordan kan forsikringssager hindre mig i bedring via kommunernes tilbud, når jeg skal igennem præcis samme forløb som andre syge borgere? Hvorfor har kommunerne ikke samme tilbud overfor en borger med mine diagnoser ( uanset udredning) Til sidst vil jeg spørge om en lille simpel ting. Hvornår må jeg være syg, ligge mig under dynen og få fred til at hvile og få lidt ro? Jeg har skaderne, jeg plejer at være ret god til at vurdere hvad mine behov er i diverse situationer, alligevel er det vurderet af en samling mennesker uden kendskab eller rette viden på området, hvad mine behov er. I sundhedssystemet finder jeg det svært at blive hørt, uforstående overfor måden at behandle syge på, ikke mindst at hjerneskader er så svære at få hjælp til. Som borger har jeg oplevet at blive behandlet som om jeg ikke var tilstedeværende, at jeg er dum og ikke ved hvad der er bedst for mig selv ( tvivler ofte på sagsbehandlere faktisk ved hvad der er bedst for hver enkelt borger) Jeg vil om nogen gerne være rask og arbejde igen, men jeg bliver aldrig rask, jeg bliver aldrig det/ den jeg var før. Det skal jeg selv bearbejde, håndtere, acceptere og for første gang i mit liv har jeg brug for hjælp. Jeg har brug for lægevidenskaben til at hjælpe med at genoptræne min hjerne, jeg har brug for sundhedssektoren forstår mine behov for hjælp igennem forløbet, ikke mindst forstår vigtigheden i at jeg er den her periode ikke er i stand til at tage vare på mine egne behov. Jeg er bare ikke den eneste borger der står og føler sig så lille og så meget på Herrens mark. Vi bad ikke om at blive syge, dem med størst ønske om bedring er os, vi har bare brug for hjælp til det.