Hospitalsdirektør: Søjletænkning står i vejen for nyt dansk eksporteventyr

DEBAT: Det kræver helhedstænkning, hvis Danmark skal eksportere viden om behandling af kroniske sygdomme. Derfor vækker det bekymring, at sundheds- og ældreområdet splittes op, skriver hospitalsdirektør Allan Flyvbjerg.

Allan Flyvbjerg

Direktør, Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danskerne skal være verdens sundeste gennem verdens bedste hjælp til borgere med kronisk sygdom.

Den sundheds-førsteplads skal være et globalt udstillingsvindue og gøre sundhed og life science til det nye eksporteventyr. Sådan har meldingen fra regeringens genstartsteam været forud for den strategi for life science og ny vækst i samfundet, der er på trapperne.

Oven på en global pandemi virker satsningen på folkesundhed både nødvendig og rigtig. Men at se den som en del af eksport og erhvervsliv er nyt, og kan det overhovedet lade sig gøre?

Erhvervsministeriet leder an
Allerede i 2018 slog den daværende regerings vækstplan for Life Science takterne an med en ambition om Danmark som et foregangsland for at omsætte forskningsresultater til praksis, klinisk forskning og afprøvning af ny medicin.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Så kom Covid-19 pandemien og ændrede prioriteringer. Men lige som sidst er det stadig Erhvervsministeriet, der er projektejer af visionen om verdensklasse i behandling af kronisk sygdom, selv om både Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet er med i partnerskabet.

Det er interessant. Det slår nemlig takten an til nye samarbejdstyper og partnerskaber for at styrke behandlingen af kronisk sygdom i Danmark.

Ind med helhedsblikke, væk med søjletænkningen i sundhed for sig, erhverv for sig, ældre for sig og det sociale for sig.
Allan Flyvbjerg
Direktør, Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden

For at visionen skal blive en succes, og ikke blot være tomme ord, skal vi også kunne byde ind med gode eksempler, der kan realisere den. Og heldigvis er der allerede lommer i sundhedsvæsenet, der er i fuld gang med at skabe en forandring. Diabetesområdet er et godt eksempel.

Succes med eksport af diabetesviden
For fire år siden så Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) dagens lys, da Novo Nordisk Fonden gik sammen med Region Hovedstaden og i fællesskab skabte et offentligt-privat-partnerskab med det formål at løfte diabetesbehandlingen i Region Hovedstaden, men også generelt at udvikle sundhedsvæsenet.

Der var stor opmærksomhed på partnerskabet med en erhvervsdrivende fond, og på den fondsdonation der fulgte med partnerskabet. Der var måske ikke helt samme opmærksomhed på de muligheder, der ligger i den ny model SDCC repræsenterer ved at være meget mere end et hospital.

Det sundhedsfaglige produkt SDCC leverer gennem forskning, uddannelse og behandling, blandt andet i samarbejde med life science industrien, dækker stort set alle aspekter af livet med diabetes, og altså ikke kun den halve time hver tredje måned, der foregår i konsultationen på SDCC.

For diabetes, som for de fleste andre kroniske sygdomme, er sygdommen allestedsnærværende for den enkelte og kan kræve op mod 100 beslutninger hver eneste dag.

Når vi som sundhedsvæsen arbejder målrettet på at se på det hele liv, og gør det i samarbejde med den enkelte borger, har vi muligheden for at skabe verdensklasse.

SDCC-modellen har allerede fået international interesse, blandt andet fra World Economic Forum i Davos. Her blev SDCC-satsningen i 2020 udpeget som et Lighthouse Project under en overordnet agenda om globale initiativer i Stakeholders for a Cohesive and Sustainable World.

Læs også

Støttepartier vil bekæmpe diabetes-boom med folkesundhedslov

Sundhed skal tænkes tværsektionelt
Så visionerne og erhvervsinteressen er til stede, men der er også barrierer.

Som eksemplet med SDCC viser, skal sundhed organiseres tværsektorielt og i sammenhænge for at få effekt. I sundhedssektoren er sammenhænge da også et stort fokuspunkt, særligt gennem sundhedsaftalerne og det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne.

Det tværsektorielle er både godt og nødvendigt, men svagheden er, at det ofte foregår i isolerede sundhedssøjler. Endvidere kan sundhed ikke skilles fra andre områder, som for eksempel ældreområdet eller det sociale område.

Sammenhængen til ældreområdet er indlysende her under covid-19-pandemien, og sammenhængen til det sociale område er lige så nødvendig, hvis vi for alvor skal gøre op med uligheden i sundheden.

Derfor kan det vække bekymring, at det tidligere Sundheds- og Ældreministerium netop er skilt i to, og der synes at være lange udsigter til den længe ventede reform af det danske sundhedsvæsen.

For at lykkes med en ambition om at gøre danskerne til verdens sundeste, og anvende det som et udstillingsvindue, er det nødvendigt at se på den samlede værdikæde for borgere i almindelighed, og de med kronisk sygdom i særdeleshed.

Den tankegang må vi have ind i organiseringen. Ind med helhedsblikke, væk med søjletænkningen i sundhed for sig, erhverv for sig, ældre for sig og det sociale for sig. Det er i overgangene, fællesskabet og partnerskaberne, at vi virkelig kan skabe verdensklasse og genstart for både folkesundheden og erhvervslivet. Det er derfor mit store håb, at det er den tankegang, der kommer til at gennemsyre en kommende sundheds- og nærhedsreform.

Politik har aldrig været vigtigere