Debat

Kræftens Bekæmpelse til S-ordførere: Unges alkoholforbrug er ikke dalende – tværtimod

Problemerne med unges alkoholforbrug er ikke ved at løse sig selv, som to socialdemokratiske folketingsmedlemmer ellers hævder. Tværtimod viser flere nye undersøgelser, at unge har skruet op for alkoholforbruget de senere år, skriver Peter Dalum.

Danske unges alkoholforbrug er stadig rekordhøjt i international sammenhæng, og derfor er der brug for politisk handling, skriver Peter Dalum.<br>
Danske unges alkoholforbrug er stadig rekordhøjt i international sammenhæng, og derfor er der brug for politisk handling, skriver Peter Dalum.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er mange gode grunde til at skrue ned for børn og unges alkoholforbrug, for det er rekordhøjt. Desværre viser flere undersøgelser, at forbruget er stigende – modsat det billede, som ofte tegnes i debatten om en 18-års aldersgrænse – senest i Altinget 2. juni, hvor to folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet netop bruger et faldende alkoholforbrug blandt unge som argument for at undgå en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol.

Flere undersøgelser viser stigende alkoholforbrug
Børn og unges alkoholforbrug er faldet siden år 2000, men forbruget er stadig rekordhøjt, og den positive udvikling er desværre vendt de seneste år. I den danske Skolebørnsundersøgelse 2018 skete en stigning i andelen af 15-årige, der havde prøvet at drikke alkohol, og andelen af 15-årige, der drak ugentligt i perioden 2014 til 2018.

Børn og unges alkoholforbrug er faldet siden år 2000, men forbruget er stadig rekordhøjt, og den positive udvikling er desværre vendt de seneste år

Peter Dalum
Projektchef, Kræftens Bekæmpelse

Nogenlunde samtidig fandt Den Europæiske Rusmiddelunderøgelse ”ESPAD 2019”, at andelen af 15-16-årige danskere, der havde været fulde den seneste måned, steg fra 32 procent i 2015 til 40 procent i 2019.

Så kom coronapandemien, som begrænsede unges muligheder for at feste betydeligt. Derfor er det ikke overraskende, at Sundhedsstyrelsen ”Nationale Sundhedsprofil 2021” viser et fald i unges alkoholforbrug fra 2017 til 2021. Data er nemlig indsamlet fra februar til maj 2021, hvor der var vidtgående restriktioner – eksempelvis med nedlukning af natteliv i hele perioden. Sundhedsstyrelsen er selv opmærksomme på dette og skriver, at restriktionerne med al sandsynlighed har påvirket danskernes alkoholforbrug.

I den seneste undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er data indsamlet i efteråret 2021, hvor samfundet atter var åbent, og før corona igen blev kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Her ser vi – ligesom Skolebørnsundersøgelsen og ESPAD forud for corona – en stigning i unges alkoholforbrug de senere år. Eksempelvis fandt vi, at flere unge drak meget ved samme lejlighed, de gjorde det hyppigere, og de drak mere på en uge.

I 2021 havde to ud af tre 15-25-årige drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned (binge druk) – i 2016 gjaldt det ”kun” godt halvdelen.

Problemerne med unges høje alkoholforbrug løser ikke sig selv
Vi har endnu til gode at se, hvordan unges alkoholforbrug har udviklet sig siden disse undersøgelser. Men vi må for alt i verden ikke læne os tilbage og forvente, at problemerne med unges druk løser sig selv. 

Danske unges alkoholforbrug er rekordhøjt i international sammenligning, og vores børn og unger starter tidligt med at drikke. Samtidig er konsekvenserne af unges druk udbredte og alt for mange oplever drikkepres. Derfor er der brug for politisk handling – først og fremmest i form af en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Durhuus

MF (S), kommunalbestyrelsesmedlem, Hvidovre Kommune
sygeplejerske

Anders Kronborg

Formand, Børne- og Undervisningsudvalget, Folketinget, MF (S)
Skolelærer (Ribe Seminarium 2006)

0:000:00