Læger kritiserer nye anbefalinger: Patienter i yderområder stilles dårligere ved akut sygdom

AKUT: Det skaber geografisk ulighed, når patienter på Mors eller Bornholm risikerer dårligere behandling på akutsygehuset end patienter i resten af landet, mener Lægeforeningen. De stiller sig nu op i rækken af aktører, der kritiserer nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger er for uambitiøse, mener formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.
Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger er for uambitiøse, mener formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Det er de samme sygdomme, der skal behandles, så det giver ingen faglig mening, at der skal være et andet beredskab. Det ville man aldrig acceptere, hvis der var tale om hjerte- eller kræftområdet

Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for akutområdet er uambitiøse og geografisk skæve.

Det mener Lægeforeningen, der ønsker skrappere krav til regionerne, hvad angår akutmodtagelserne i yderområderne:

"Det er ikke rimeligt, at borgerne skal stilles anderledes og møde et vagtberedskab på et lavere niveau end i resten af landet, hvis de bliver indlagt på Mors eller Bornholm," siger formand Andreas Rudkjøbing.

Dokumentation

Akutsygehuse med særlig geografi

Akutsygehuse "med særlig geografi" blev tidligere kaldt "akutsygehuse med ø- eller ø-lignende status". Der er tale om mindre sygehuse med begrænsede kompetencer og vagtberedskab, der har et befolkningsunderlag på mindre end 200.000 borgere.

I Danmark er der på nuværende tidspunkt tre somatiske akutsygehuse med særlig geografi, hvor man kan varetage visse akutte patienter, og hvor man vil have et tæt samarbejde med andre akutsygehuse om patienter, man ikke kan varetage. Det er Thisted, Nykøbing Falster og Bornholm.


0:000:00