Løkke vil redesigne skolen for drengenes skyld: "De passer på en måde ikke længere ind"

Lige for tiden får de ellers meget opmærksomhed, drengene.

Regeringen har for nylig sat en kommission til at se på kønsforskellene i uddannelsessystemet. Imens byder erhvervslivet ind med kritiske analyser. Og meningsdannere giver deres perspektiv på den dumpede dreng.

I det her fantastiske velfærdssamfund, føder vi alligevel tabere. Og det gør vi nogenlunde på et lineært niveau. På trods af alt det, vi laver

Lars Løkke Rasmussen
Formand for Moderaterne

”Vi har et dobbelt ligestillingsproblem i Danmark. Da jeg startede med at læse jura, var vi unge mænd i overtal – nu er det omvendt. Du kan også se det på lægestudiet. Det er hele vejen rundt," siger Løkke. 

Selvom drenge som gruppe klarer sig bedre i folkeskolen end for 20 år siden – målt på karaktergennemsnit – er afstanden til pigerne steget. I gymnasierne ses samme tendens. Og af de unge, der ender uden ungdomsuddannelse, er overvægten unge mænd.

"Drengene får flere diagnoser end pigerne, drengene får mere specialundervisning end pigerne, de bliver oftere erklæret ikke-uddannelsesparate, flere får ikke en ungdomsuddannelse, flere ender i kriminalitet. Det er på alle parametre," lister Lars Løkke op.

Det var en anden tid

Det er nemt at fastslå problemet. Det er straks sværere at fastslå hvorfor. Buddene er mange og med varierende støtte i forskningen. Løkkes egen analyse trækker lange tråde tilbage i tiden.

Fremvæksten af den moderne velfærdsstat og de mange kvinder, man ifølge ham møder i den fra begyndelsen af livet, er også en del af forklaringen, mener Løkke:

”Det er jo en helt anden barndom, vi har skabt. Man debuterer efter nogle få måneder på en institution, hvor du får feminine indtryk hele tiden. Det er på nogle præmisser, der hedder ’du skal sidde stille, og så kan vi snakke sammen’”, siger han.

”Jeg er med på, at det lyder fordomsfuldt, men sådan er det ikke tænkt,” siger han. 

Det er jo en helt anden barndom, vi har skabt. Man debuterer efter nogle få måneder på en institution, hvor du får feminine indtryk hele tiden

Lars Løkke Rasmussen
Formand for Moderaterne

I dag er samfundet i højere grad baseret på omstillingsparathed, og det stiller langt større krav til, hvor meget du skal kunne for at kunne træde ind i et arbejdsliv, mener han. 

”Engang trådte du i dine forældres fodspor. Kompetencer var noget med at tage det, der fandtes og bygge bare en lille bitte smule videre på det. I dag kan du ikke længere bare gå og se på, at din far går med ploven og så få lidt sidemandsoplæring,” siger han.

Tabt praksisfaglighed er drengenes problem

Fordomsfuldt eller ej er der for Løkke en klar sammenhæng mellem de praktiske fag og drengenes vilkår i skolen. De færre praktiske timer på skemaet og mere klassisk "bag-til-sæde"-undervisning er til ulempe for mange drenge, mener han.

”Det med at ’jeg kan sgu noget med mine hænder’, glider mere og mere i baggrunden. For mig er der ingen tvivl om, at akademiseringen og det, at erhvervsuddannelserne er gledet i baggrunden til fordel for det mere intellektuelle, også spiller en klar rolle,” siger han.

Løkke udfordrer den rækkefølge, eleverne i dag lærer tingene i. Man begynder med det teoretiske og lærer først senere at bruge det i praksis. Det skal i højere grad vendes om: 

"Der er også anden metode, hvor du starter med at komme ned i smedeværkstedet og stå ved en drejebænk og finder ud af, at 'tænk, hvis jeg nu bygger noget akademisk viden på. Så kan min grundfaglighed og min skabertrang række meget, meget længere'".

Han påpeger, at erhvervspraktik i folkeskolen fylder meget mindre end i hans egen barndom. Modsat er der et større fokus på klasseledelse og på at skabe arbejdsro og sikkerhed.

"Lad være med at kravle i træerne!' De drenge, som folkeligt sagt har krudt i røven – eller i dag får de jo så en diagnose – de passer på en måde ikke længere ind," siger han.

For mange vælger gymnasiet 

Løkke kalder det en akademisering af folkeskolen, og det er en del af samme udvikling, der også i hans øjne har sendt alt for mange unge på gymnasiet. 

Han fortæller om en samtale, han som statsminister havde med bestyrelsen i Dansk Arbejdsgiverforening. Lars Løkke havde bedt dem række hånden op, hvis deres børn havde valgt noget andet end gymnasiet. Han så ingen hænder i vejret. 

"Erhvervsuddannelser er ellers en mærkesag for dem. De kommer fra de der brancher og udfordrer mig som statsminister på, at vi burde gøre noget for, at flere får sig en erhvervsuddannelse, men deres egne børn går i gymnasiet. Det er ligesom det sikre valg," siger Løkke. 

I bund og grund er der for mange, der går på gymnasiet. Men der bliver ikke gjort nok ved det, for hvem tør fortælle en masse danske forældre, at deres barn ikke kan få en rød studenterhue?

"Alle er ligesom enige i, at frekvensen er for høj, men ingen tør rigtig italesætte det med alvor. For hvis den er for høj, så er der jo nogen, der ikke skal gå der," siger han. 

"I stedet går vi og piller lidt i det".

Obligatorisk ungdomsuddannelse

Drenge, der sakker bagud, tabet af praksisfaglighed i folkeskolen, for få der vælger noget andet end gymnasiet, og for mange der ikke får sig en ungdomsuddannelse. 

Problemerne er nemme at få øje på for Løkke, men hvordan vil Moderaterne løse det? Der skal større strukturelle forandringer til, hvis man skal flytte noget, har han indset:  

"Det er selvfølgelig en vild tanke, men man burde lave én enhedsungdomsuddannelse. Tænk sig, hvis man havde sådan et campus, hvor du kunne flexe mellem akademiske fag og faglige fag," drømmer han.

Han er også nået frem til, at de ni års undervisningspligt ikke længere er nok til at gøre dig klar til et liv på egne ben. Derfor vil Moderaterne smide en obligatorisk ungdomsuddannelse oveni. 

Vi går og flytter sandkorn. Vi burde tage en skovl frem

Lars Løkke Rasmussen
Formand for Moderaterne

12 års uddannelsespligt, kalder de forslaget. Alt for mange har nemlig ikke lært at regne, læse og skrive, når sommerferien nærmer sig i 9. klasse. 

Men ville det ikke gøre det værre for nogle af de drenge, at de skulle gå endnu flere år i skole?

"Jo, hvis det er den skole, vi har nu. Det er også derfor, vi kalder det uddannelsespligt og ikke skolepligt. Altså, hvis nogle af de drenge, jeg møder, skulle gå to år mere i skole, ville de tabe endnu mere livsmod," siger han.

"Så det er jo et spørgsmål om, hvorvidt du er i stand til at dreje de der tilbud, så de opleves meningsfulde. Om du kan veksle i undervisningen. Om du kan lave systemer, hvor du trækker erhvervslivet ind, " siger han.

Løkke minder om, hvor mange med en faglært baggrund, der senere i livet har transformeret sig til at blive dygtige forretningsmænd. 

"Jeg besøgte en kloakmester forleden, som bor i sådan et kæmpe domicil," fortæller han.

"De her mennesker er startet med at blive murer, tømrer, VVS'er og har noget intellektuel kapacitet, som de har bygget ovenpå den faglighed. Det ser man mindre og mindre, og det skal vi have genskabt," siger Løkke.

FGU'en var en lappeløsning

Moderaternes idé om en enhedsungdomsuddannelse og 12 års uddannelsespligt står partiet indtil videre alene med i dansk politik, men det gælder ikke idéen om at løsne grænserne mellem det almene og det erhvervsrettede.

I dette forår har der været optræk til forhandlinger om en ny institutionslovgivning og et nyt taxametersystem. Det skal gøre det muligt at have både erhvervsrettede gymnasietilbud (HHX og HTX) og de almene gymnasietilbud (STX og HF) på samme institution.

Det er ikke en tematik, der stjæler overskrifter, men man skulle tro, at netop sådanne forhandlinger optog en erfaren politisk maskinmester som Lars Løkke. Der er dog ikke megen begejstring at spore, når man bringer det på banen:

"Vi går og flytter sandkorn. Vi burde tage en skovl frem," konstaterer han tørt. 

"Vi er forbi det punkt, hvor vi bare kan sige 'så gør vi lige sådan her, og så sætter vi lige det elevbårne tilskud til erhvervsskoler op med fem procent, og herovre ved gymnasierne nøjes vi med tre procent, for så får vi lidt flere herover' osv." 

Det er selvfølgelig en vild tanke, men man burde lave én enhedsungdomsuddannelse. Tænk sig, hvis man havde sådan et campus, hvor du kunne flexe mellem akademiske fag og faglige fag

Lars Løkke Rasmussen
Formand for Moderaterne

"Vi er nødt til på en række centrale områder i det her samfund at træde et skridt tilbage og sige, at det her er vi nødt til at redesigne. Vi er nødt til at gentænke det," siger han.

I hans seneste regeringsperiode gjorde man med FGU'en (Forberedende grunduddannelse) ellers et forsøg på at gentænke og samle nogle af de uddannelsestilbud, der netop er sat i verden for nogle af de grupper, der ellers ville have svært ved at lykkes med en ungdomsuddannelse.

Men da havde man heller ikke den store skovl fremme, mener Løkke:

"Hvis man skal være helt ærlig, var det jo lidt noget lapperi," siger han. 

For ham er hele det hjørne af uddannelsessystemet præget af det, han kalder 'stakeholder-kontrol'.

"Der er rigtig mange forskellige interesser i det område. Og så sidder erhvervsuddannelserne og de faglige organisationer med ved bordet med en indflydelse, de ikke rigtig vil gå på kompromis med," siger han.

Villighed til reel forandring

Løkke har flere idéer til, hvordan færre skal ende uden uddannelse, job eller fodfæste i livet. Eksempelvis har han regnet på, hvor meget det ville koste at give de 10 procent mest socialt udsatte børn et gratis efterskoleophold. 

"Det ville svare til, at alle, der får SU, skulle aflevere en krone pr. 100 kroneseddel," siger Løkke. 

"Hvad ville gøre mest for den sociale mobilitet? At cafépengene forblev på indeks 100 i stedet for 99, eller at de 10 procent fik sådan et efterskoleophold? Jeg er slet ikke i tvivl om det sidste," siger han.

Forslaget er ikke en del af Moderaternes politiske program, men Løkke minder om, at bliver man ved med at gøre næsten det samme, ændrer man ikke på noget:

"Nu har vi altså i en generation interesseret os for folkeskole og uddannelse, brugt stadig flere penge og sat forskningsbevillinger op. Men vi har stadigvæk 15-20 procent, der forlader vores folkeskole uden at have færdigheder, der gør, at de kan finde fodfæste videre i livet," pointerer Løkke. 

Nu har vi altså i en generation interesseret os for folkeskole og uddannelse, brugt stadig flere penge og sat forskningsbevillinger op. Men vi har stadigvæk 15-20 procent, der forlader vores folkeskole uden at have færdigheder, der gør at de kan finde fodfæste videre i livet

Lars Løkke Rasmussen
Formand for Moderaterne

"I det her fantastiske velfærdssamfund, føder vi alligevel tabere. Og det gør vi nogenlunde på et lineært niveau. På trods af alt det, vi laver". 

Løkke mener, at der på Christiansborg er en berøringsangst for at tage fat om nældens rod. Og det er ikke en angst, der går væk, hvis dansk politik fortsætter i samme rille. Hvor regeringer på få mandater og snævre flertal udvikler politikken.

"Det, at for få tager en erhvervsuddannelse, eller at stadig flere unge mistrives, det vil interessere en hvilken som helst regering," siger han.

Men der bliver efter hans mening ikke gjort noget ved det, fordi de snævre politiske regeringer er bange for at åbne for mange flanker til kritik og dermed miste magten.

Derfor drømmer han om en regering over midten - og i bedste af alle verdener skal den bestå af et flertal.

Indtil videre har det været umuligt at få Løkke til at sige, hvem han vil støtte som statsminister. Selv siger han, at det kommer an på, hvordan mandaterne falder ud.

Men falder de ud til Moderaternes fordel, bliver det snart uundgåeligt at skulle pege.

Hvordan appellerer man til dig og dine mandater på uddannelsesområdet?

"Det gør man ved at signalere en eller anden villighed til en reel forandring," siger han.

Redigeret d. 28.10.2022:  I en tidligere version stod der "12 års obligatorisk skolegang" i underubrikken. Det er rettet til "12 års uddannelsespligt".