6. marts 2018 kl. 07.00

Nye tal chokerer: Danskerne er blevet mere usunde

SUNDHEDSPROFIL: Danskernes livsstil, helbred og mentale tilstand er på næsten alle målepunkter blevet forværret de seneste fire år, viser en ny stor undersøgelse af danskernes sundhed. En falliterklæring for det danske samfund, mener Danske Patienter.

Lise-Lotte Skjoldan

Fagdebatredaktør

Trods mange års fokus på at fremme danskernes sundhed og trivsel, er udviklingen gået den forkerte vej de seneste fire år.

Danskerne spiser mere usundt, bevæger sig for lidt, føler sig mere stressede, og især blandt unge og kvinder har det mentale helbred det værre.

Det viser nye tal fra rapporten Den nationale sundhedsprofil 2017, der bliver offentliggjort i dag, tirsdag. Mere end 180.000 danskere har bidraget til undersøgelsen af danskernes sundhed, som er blevet lavet af Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og de fem regioner.

Dokumentation

Fakta fra rapporten Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2017

Rygning

Andelen, der ryger dagligt, er stagneret. I alt oplyser 16,9 procent af befolkningen, at de ryger dagligt, og 5,5 procent ryger indimellem. Samlet set er der 22,4 procent, der ryger, hvilket svarer til 1,06 millioner voksne rygere.
For mænd mellem 16 og 24 år er andelen af dagligrygere steget med 1,9 procentpoint til 17,1 procent i perioden 2013-17. For kvinder i samme alder er andelen steget med 1,4 procentpoint til 14,2 procent.
Andelen, der ryger dagligt, er markant større blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse (25,4 procent), end blandt personer med en lang videregående uddannelse (6,7 procent).

Alkohol

Andelen, der drikker over Sundhedsstyrelsens højrisiko- og lavrisikogrænser, er faldet fra 2010 til 2017. Det gælder for alle køns- og aldersgrupper, undtagen mænd over 75 år, hvor andelen stort set er uændret fra 2013 til 2017.
Andelen, der hver måned drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, er også faldet fra 29,5 procent i 2013 til 26,7 procent i 2017.

Kost

Andelen, der har et usundt kostmønster, er steget fra 13,3 procent i 2010 til 15,9 procent i 2017.
Der er en stor kønsforskel i andelen, der har et usundt kostmønster. 20,3 procent mænd og 11,6 procent kvinder har et usundt kostmønster i 2017.
Andelen med et usundt kostmønster er markant større blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse (26,7 procent), end blandt personer med en lang videregående uddannelse (5,4 procent).

Fysisk aktivitet

77,3 procent mænd og 79,6 procent kvinder i alderen 16-24 år angiver, at de tilbringer mere end otte timer om dagen som stillesiddende (på hverdage).
28,8 procent opfylder ikke WHO's minimumanbefalinger for fysisk aktivitet. De lyder: Mindst 150 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet pr. uge eller mindst 75 minutters fysisk aktivitet ved hård intensitet pr. uge.
Der ses en klar uddannelsesmæssig sammenhæng, således at 42,4 procent med grundskole som højest gennemførte uddannelse ikke opfylder WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet i modsætning til 23,8 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.

Overvægt

Andelen af personer, der er moderat eller svært overvægtige, er steget fra 46,8 procent i 2010 til 51 procent i 2017.
16,8 procent er svært overvægtige, det vil sige med et BMI på 30 eller derover.
Andelen af svært overvægtige er i perioden 2010 til 2017 steget for både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper.
Andelen af svært overvægtige er markant større blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse (26,3 procent), end blandt personer med en lang videregående uddannelse (8,1 procent).

Flere samtidige risikofaktorer

Mænd har generelt flere samtidige risikofaktorer, end kvinder, f.eks. både rygning, alkohol og svær overvægt. Blandt mænd er der 7,6 procent, der har tre til fem risikofaktorer, mens det kun er 4,7 procent blandt kvinder.
Der er en stærk sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og antal samtidige risikofaktorer. Andelen, der har tre til fem risikofaktorer, er størst blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse (16,7 procent) og mindst blandt personer med en lang videregående uddannelse (2,1 procent).

Selvvurderet helbred

Andelen af danskere, der vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er faldet fra 85 procent i 2010 til 83,2 procent i 2017.
Andelen af personer, der vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt, stiger fra 68,1 procent blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelse til 92,1 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.

Dårligt mentalt helbred

Andelen af danskere med dårligt mentalt helbred er steget med 3,3 procentpoint siden 2010.
Andelen er især steget i den yngste aldersgruppe (16-24 år). For kvinder i den yngste aldersgruppe er andelen med dårligt mentalt helbred steget med 8,0 procentpoint siden 2010, mens andelen blandt mænd i samme aldersgruppe med dårligt mentalt helbred er steget med 4,6 procentpoint siden 2010.
Der er en kønsforskel i andelen af personer med dårligt mentalt helbred, idet 15,5 procent af kvinderne har et dårligt mentalt helbred, mens det kun gælder for 10,9 procent af mændene.

Stress

Andelen af danskere med et højt stressniveau er steget fra 20,8 procent i 2010 til 25,1 procent i 2017.
Der er en stor kønsforskel, idet 29 procent af kvinderne har et højt stressniveau, mens det gælder for 21 procent af mændene.
Omkring halvdelen af de personer, der er arbejdsløse, førtidspensionister eller på anden vis uden for arbejdsmarkedet, har et højt stressniveau, mens det gælder for 19,4 procent af de personer, der er beskæftigede.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Den nationale sundhedsprofil 2017