Økonomiaftalen er et skulderklap til kommunerne

Af Thomas Kastrup-Larsen (S),
Rådmand, Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Aalborg Kommune

Den kommunale indsats på sundhedsområdet blev mødt med anerkendelse, da økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og KL blev indgået i midten af juni. Efter regeringens sundhedsudspil i maj var der på forhånd skabt forventninger til en større rolle på sundhedsområdet til kommunerne. Og de blev indfriet! – kommunerne fik 300 mio. kr. - udover den andel af sundhedsudspillet som allerede forelå i maj.

Jeg anser økonomiaftalen for 2014 for et skulderklap og en anerkendelse af kommunerne som en anerkendt aktør på linje med de andre sektorer indenfor sundhedsområdet. Med anerkendelsen følger også et ansvar. Det er dels et fælles ansvar om samarbejde mellem parterne på sundhedsområdet. Og det er et ansvar for kommunerne selv. Det handler om at tage sundhedsopgaven på sig i kommunerne. Og det vil sige, at kommunerne skal prioritere sundhedsområdet ved at etablere de tiltag der forventes.

Og der må vi erkende, at der forsat er et stykke vej. Men vi kan også konstatere, at kommunerne er kommet godt i gang med sundhedsopgaverne. Det viser fire tal fra en KL opgørelse af kommunernes sundhedsindsats fra april 2013, hvor 98 % af kommunerne deltog i besvarelsen. Undersøgelsen er blevet brugt i den fælleskommunale opfølgning på sundhedsområdet i de fem kommunekontaktråd. For det første har 89 % af alle kommuner rehabiliteringsindsatser indenfor de fire kronikergrupper. For det andet har 79 % af alle kommuner sammenholdt indsatsen indenfor borgerrettet forebyggelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tallene fortæller os, at kommunerne arbejder ud fra sundhedsfaglige retningslinjer. For det tredje har 39 % af alle kommuner udarbejdet systematisk ledelsesinformation om sygehusforbrug og om de kommunale sundhedstilbud.

Det fortæller os, at en del kommuner arbejder med at udvikle intern registrering og dokumentation. Endelig har 15 % af alle kommuner et integreret samarbejde om kapacitet eller lokaler eller fælles ejerskab og drift med sygehuse eller almen praksis. Det sidste tal viser, at der skal rettes fokus mod at udvikle mere samarbejde på tværs mellem sektorerne.

Det tror vi bl.a. handler om, at vi skal til at tænke og sige ”vi”, og vores patient/borger er fælles. Vi skal væk fra mange enkeltstående hændelser og frem til et sammenhængende forløb. Med det som mål er Aalborg Kommune og Region Nordjylland gået sammen om en proaktiv indsats. Formålet er at sikre øget koordinering af de ydelser borgeren allerede modtager i sygehus/kommunalt regi og hos egen læge.

Et andet eksempel er storskala tiltaget med telemedicin i Nordjylland, som går i gang efter sommerferien. Her er Region Nordjylland, de praktiserende læger og alle kommuner i fællesskab gået sammen om at udvikle et bedre tilbud til kronisk syge borgere med KOL.

Selvom vi er i gang i Nordjylland, så er det min holdning, at de fire tal viser retningen fremadrettet for kommunerne. Økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og KL er en anerkendelse af, at vi er godt i gang med at løfte sundhedsopgaven til fremtidens opgaver. 

En af disse opgaver bliver at udvikle fremtidens nære og hele sundhedsvæsen. På Fyrkildevej i Aalborg har vi sammen med Himmerland Boligforening og Region Nordjylland skabt et Sundheds- og Kvartershus. Her bor læger, sundhedspleje, ældrepleje og apoteksudsalg med flere under samme tag. Ideerne blomstrer. Indtil videre arbejdes der med 18 forskellige ideer til samarbejdsprojekter. Det er alle ideer, som har afsæt i sundhed, samarbejde mellem sundhedsaktører og i lokalområdet. Vi har med sundhedsudspil og økonomiaftale fået en anerkendelse af kommunernes rolle på sundhedsområdet. Det betyder, at vi kan arbejde videre med opgaven. Det er vi glade for. Vi kan se, at der behov for indsatsen.